Færøsk Kirketidende - 01.07.1892, Blaðsíða 2

Færøsk Kirketidende - 01.07.1892, Blaðsíða 2
Jesus kom ikke første Gang for at dømme Verden, men for at Verden skulde blive salig ved ham. Enhver Synder, som omvender sig, kan faa sine Synders For- ladelse ved Kristum. Men hvorledes skal en Synder, et lastefuldt Menneske eller et Menneske, som har levet sit liv i Selv- retfærdighed — hvorledes skal han blive omvendt, komme til Troen paa Kristum og faa sine Synders Forladelse? Kun derved, at han lader sig drage til Kristus, drage ved Guds Førelser med ham, drage ved den Helligaands Paamindelser til ham i Samvittigheden. Thi ingen kommer til mig, siger Jesus, uden at Faderen drager ham. Men ved sin Helligaand drager Gud os allerede fra Daabens Stund mere og mere til Kristus, naar vi kun ville lade os drage, naar vi kun agte paa den Hellig- aands Paamindelser til os i Samvittigheden, Paa den Maade kan baade den lastefulde og den selvretfærdige faa Øjnene op for, at de ere Syndere mod den hellige og ret- færdige og algode Gud, de kunne komme til oprigtig Anger og Bedrøvelse over, at de saaledes kunde fortørne Gud; og den Bedrøvelse, som er efter Gud, virker Om- vendelse til Salighed, som ikke fortrydes, Naar de fly hen til Naadens Kilde ved Vorherre Jesum Kristum, vil det ske, at om deres Synder end vare blodrøde, de skulle dog blive snehvide. Gud skal høre og bønhøre dem for Kristi Skyld. Han skal sende dem sin Helligaand med Syn- dernes Forladelse. Og hvor Syndernes Forladelse er, der er Liv og Salighed. Og naar en Synder saaledes er benaadet, saa har han et evigt I.iv, allerede her i Timeligheden. Men den Guds Naade, hvorved han nu fik et evigt Liv, den fik han allerede i Daaben. Der begyndte Gud den gode Gjerning i ham. Og efter sin Omvendelse og Tro paa Kristum maa han sige, naar han tænker paa sin Daab: I Sandhed. Herren var paa dette Sted, men jeg vidste det ikke. Her var Guds Hus; her var Himmelens Port. Men fordi han efter sin Daab, om end sent,. lod sig drage til Kristus især ved den Helligaands Paamindelser og kom til Anger og Tro paa det Guds lam, som bar Alverdens Synd, derfor har han nu et evigt J.iv, lever et evigt Liv allerede her i Time- ligheden, skjønt i Ufuldkommenhed og Skrøbelighed. Ja han har et evigt Liv baade i kristelig Tro og kristelig Kjærlig- hed og kristeligt Haab. Kristendommen er ham nu mere end en Kundskab, som den kan have været allerede i hans Barn- dom og inden han bekræftede sin Daabs Pagt. Kristendommen er ham nu et nyt liv. Nu elsker han sin Frelser i Troen paa ham, og det er at have det evige ] .iv. Derfor spurgte Jesus Peter: Simon, Jonas' Søn: elsker Du mig. Ja, saaledes spurgte han, som havde det evige Livs Ord, og som kunde skjænke og give Syndere, be- naadede Syndere, et evigt Liv, give dem dette med sig selv, naar han formedelst Troen kom til at bo i deres Hjærter; thi han er jo selv Vejen og Sandheden og det evige liv. Der er dem, som sige, at de tro paa Kristus, men at de ikke have er- faret, at de have et evigt Liv. Det er saa, fordi Kristendommen endnu mest er dem en Kundskab; Kristus er endnu ikke kommen til med det evige Livs Kræfter at bo i deres Hjærter formedelst Troen. De have endnu ikke ret villet lade den Helligaand oplukke Hjærtedøren for Frelseren, at han kan komme til at bo der baade med Naade og med Fred, den Guds Fred, som bevarer Hjærter og Tanker i Kristus Jesus, Men en omvendt og troende Kristen, som har sine Synders Forladelse, han forstaar Jesu Ord, naar han siger: Det er det evige ] iv, at de kjende Dig, Du eneste sande Gud, og ham, som Du udsendte, Jesus Kristus. 2 Ægtefolk, som have levet et velsignet Samliv i Troskab og Kjærlighed, de kjende hinanden; jo fastere de blive knyttede til hinanden især ved den kriste- lige Kjærligheds stærke Baand, desto bedre kjende de hinanden i gode og onde Dage. Saaledes ogsaa Guds Børn, benaadede Syndere. Jo mere de komme til at elske Frelseren, som elskede dem først og gik i Døden for at frelse dem, desto bedre kjende de ham, og desto bedre kjende de saa ogsaa deres himmelse Fader, som sendte dem ham. Ja, i vor kristelige Tro og vor kristelige Kjærlighed have vi et evigt Liv allerede her i Tiden, baade i de gode Dage, naar Lykkens Sol skinner for os, og i de onde Dage naar Korset lægges paa os, naar Herren prøver os, naar de Dage komme, om hvilke vi maa sige: De behage os ikke. Vi have alligevel et evigt Liv i Kristus Jesus Vorherre —- om end endnu i denne syndige Verden — og saa have vi det sikre Haab om et evigt og saligt Liv hisset hos den Gud, der skabte os og som sendte os sin enbaarne Søn til Frelse fra den aandelige Død her —Døden i Synden — og til Frelse fra den evige Død hisset. Og det evige Liv, som yi kunne have her og som begyndte i Daaben, skjønt \i længe ikke vidste det; (vi vidste det først, da vi greb det i Troen). Dette Liv i Gud, dette evige Liv her nede under Fristelser og Prøvelser, det trænger ofte til at næres, men det næres, naar vi gaa til Guds Bord. Thi saa kommer han til os i Hjærte og Sind, han. der er det Brød, som kom ned fra Himmelen for at give Verden Liv. Og han har jo sagt: Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han.har et evigt Liv og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.