Færøsk Kirketidende - 01.07.1892, Blaðsíða 2

Jesus kom ikke første Gang for at
dømme Verden, men for at Verden skulde
blive salig ved ham. Enhver Synder, som
omvender sig, kan faa sine Synders For-
ladelse ved Kristum. Men hvorledes skal
en Synder, et lastefuldt Menneske eller et
Menneske, som har levet sit Liv i Selv-
retfærdighed — hvorledes skal han blive
omvendt, komme til Troen paa Kristum og
faa sine Synders Forladelse? Kun derved,
at han lader sig drage til Kristus, drage
ved Guds Førelser med ham, drage ved
den Helligaands Paamindelser til ham i
Samvittigheden. Thi ingen kommer til
mig, siger Jesus, uden at Faderen drager
ham. Men ved sin Helligaand drager Gud
os allerede fra Daabens Stund mere og
mere til Kristus, naar vi kun ville lade os
drage, naar vi kun agte paa den Hellig-
aands Paamindelser til os i Samvittigheden.
Paa den Maade kan baade den lastefulde
og den selvretfærdige faa Øjnene op for,
at de ere Syndere mod den hellige og ret-
færdige og algode Gud, de kunne komme
til oprigtig Anger og Bedrøvelse over, at
de saaledes kunde fortørne Gud; og den
Bedrøvelse, som er efter Gud, virker Om-
vendelse til Salighed, som ikke fortrydes,
Naar de fly hen til Naadens Kilde ved
Vorherre Jesum Kristum, vil det ske, at
om deres Synder end vare blodrøde, de
skulle dog blive snehvide. Gud skal høre
og bønhøre dem for Kristi Skyld. Han
skal sende dem sin Helligaand med Syn-
dernes Forladelse. Og hvor Syndernes
Forladelse er, der er Liv og Salighed.
Og naar en Synder saaledes er benaadet,
saa har han et evigt Liv, allerede her i
Timeligheden. Men den Guds Naade,
hvorved han nu fik et evigt Liv, den fik
han allerede i Daaben. Der begyndte
Gud den gode Gjerning i ham. Og efter
sin Omvendelse og Tro paa Kristum maa
han sige, naar han tænker paa sin Daab:
I Sandhed. Herren var paa dette Sted,
men jeg vidste det ikke. Her var Guds
Hus; her var Himmelens Port. Men fordi
han efter sin Daab, om end sent,. lod sig
drage til Kristus især ved den Helligaands
Paamindelser og kom til Anger og Tro
paa det Guds l am, som bar Alverdens
Synd, derfor har han nu et evigt Liv,
lever et evigt liv allerede her i Time-
ligheden, skjønt i Ufuldkommenhed og
Skrøbelighed. Ja han har et evigt Liv
baade i kristelig Tro og kristelig Kjærlig-
hed og kristeligt Haab. Kristendommen
er ham nu mere end en Kundskab, som
den kan have været allerede i hans Barn-
dom og inden han bekræftede sin Daabs
Pagt. Kristendommen er ham nu et nyt
Liv. Nu elsker han sin Frelser i Troen
paa ham, og det er at have det evige Liv.
Derfor spurgte Jesus Peter: • Simon, Jonas’
Søn: elsker Du mig. Ja, saaledes spurgte
han, som havde det evige Livs Ord, og
som kunde skjænke og give Syndere, be-
naadede Syndere, et evigt Liv, give dem
dette med sig selv, naar han formedelst
Troen kom til at bo i deres Hjærter; thi
han er jo selv Vejen og Sandheden og det
evige Liv. Der er dem, som sige, at de
tro paa Kristus, men at de ikke have er-
faret. at de have et evigt Liv. Det er saa,
fordi Kristendommen endnu mest er dem en
Kundskab; Kristus er endnu ikke kommen
til med det evige Livs Kræfter at bo i
deres Hjærter formedelst Troén. De hasre
endnu ikke ret villet lade den Helligaand
oplukke Hjærtedøren for Frelseren, at han
kan komme til at bo der baade med Naade
og med Fred, den Guds Fred, som bevarer
Hjærter og Tanker i Kristus Jesus, Men
en omvendt og troende Kristen, som har
sine Synders Forladelse, han forstaar
Jesu Ord, naar han siger: Det er det evige
1 iv, at de kjende Dig, Du eneste sande
Gud, og ham, som Du udsendte, Jesus
Kristus. 2 Ægtefolk, som have levet et
velsignet Samliv i Troskab og Kjærlig'ned,
de kjende hinanden; jo fastere de blive
knyttede til hinanden især ved den kriste-
lige Kjærligheds stærke Baand, desto bedre
kjende de hinanden i gode og onde Dage.
Saaledes ogsaa Guds Børn, benaadede
Syndere. Jo mere de komme til at elske
Frelseren, som elskede dem først og gik i
Døden for at frelse dem, desto bedre kjende
de ham, og desto bedre kjende de saa
ogsaa deres himmelse Fader, som sendte
dem ham. Ja, i vor kristelige Tro og vor
kristelige Kjærlighed have vi et evigt Liv
allerede her i Tiden, baade i de gode
Dage, naar l ykkens Sol skinner for os, og
i de onde Dage naar Korset lægges paa os,
naar Herren prøver os, naar de Dage
komme, om hvilke vi maa sige: De behage
os ikke. Vi have alligevel et evigt Liv i
Kristus Jesus Vorherre — om end endnu
i denne syndige Verden — og saa have vi
det sikre Haab om et evigt og saligt Liv
hisset hos den Gu 4, der skabte os og som
sendte os sin enbaarne Søn til Frelse fra
den aandelige Død her —Døden i Synden —
og til Frelse fra den evige Død hisset.
Og det evige Liv, som vi kunne have her
og som begyndte i Daaben, skjønt vi
længe ikke vidste det; (vi vidste det først,
da vi greb det i Troen). Dette Liv i Gud,
dette evige Liv her nede under Fristelser
og Prøvelser, det trænger ofte til at næres,
men det næres, paar vi gga til Guds Bord.
Thi saa kommer han til os i Hjærte og
Sind, han. der er det Brød, som kom ned
fra Himrpelen for at give Verden Liv. Og
han har jo sagt: Hvo som æder mit Kjød
og drikker mit Blod, han .har et evigt Liv
og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.