Færøsk Kirketidende - 01.07.1892, Síða 3

Bøn.
Kjære, himmelske Fader! Du som
gav os Din Helligaand til et nyt I .iv allerede
da vi lagdes i Frelserens F'avn, giv Du os
ved den samme Din Helligaand, at vi siden
og snart i vort Liv maa komme til bevidst
Tro paa Dig og Din Søn, som kjøbte os
med sit Blod, og at det maa være en Tro,
som er virksom i Kjærlighed; thi saa have
vi det evige ] iv. Men kan vor Tro alligevel
tidt være svag under Livets mange Slags
Kampe, ja under Fristelser og Prøvelser,
da giv os Din Helligaand, naar vi i Jesu
Navn bede Dig derom, Din Helligaand,
som er Kraftens, Kjærlighedens og Be-
sindighedens Aand, at vi saa kunne stride
Troens gode Strid og mere og mere gribe
det evige Liv, hvortil vi ere kaldede, gribe
det ogsaa i Nadveren til vor Tros Styr-
kelse og til en oprigtig Kjærlighed mellem
os selv indbyrdes; og giv os, at vi saa maa
erfare og med Tak og Pris bekjende. at
de, der drives af Guds Aand, ere Guds
Børn! Amen!
Menighedssamfundet i Helligkors Sogn.
Redaktionen har modtaget et lille
Skrift, der under ovenstaaende Navn er
udarbejdet af den i Bymissionens Tjeneste
velkjendte H. O. Lange. Den Virksomhed,
hvorom det beretter, er fuldstændig ny og
hidtil uprøvet, og det vil maaske kunne
interessere Bladets l æsere at erfare noget
derom, og vi skulle derfor hidsætte følgende:
Den Tanke, der har ledet til Sam-
fundets Stiftelse, er den, at Kirken i den
store By har en vældig Opgave, i det
Fjenden der er stærkest, medens Kirken
er svagest; Præsternes Antal er i Forhold
til Folkemængdens Størrelse kun lille, og
Bybefolkningens Øre er langt vanskeligere
at vinde for Guds Ord end Landbefolk-
ningens. Derfor er en Organisation en
Nødvendighed i Storstaden, at ikke Kræf-
terne spredes, men at man med samlede
Kræfter kan møde den Fjende, der ogsaa
samler sine Kræfter, Til at samle Kræf-
terne er altsaa dette Samfund dannet, og
det er da bygget over fire bærende Grund-
sætninger: Bekjendelsen, Samfunds-
tugten, Forbindelsen med detkirke-
ligeEmbede og den lokale Begræns-
ning. Bekjendelsen til Jesus Kristus sættes
som den eneste Indgangsdør til Samfundet,
medens Matth. 18, 17 i Samfundstugten
anviser den rette Udgangsdør. Forholdet
til det kirkelige Embede synes at kunne
blive en vanskelig Anstødssten, men man
Søger denne fjærnet ved paa den ene Side
at slutte sig nøje til Stedets Sognepræst,
saa vidt dette lader sig gjøre, medens man
paa den anden Side vil undgaa den Fare,
at Samfundet bygges paa en enkelt Mands
personlige Indflydelse og Evner, thi dets
Tilværelse kunde da let ophøre, naar en
saadan Mands Virksomhed ikke var mere.
Samfundets korte Historie synes ogsaa at
vise, at Stedets Sognepræst har stillet
sig imødekommende overfor Bevægelsen,
medens han ikke synes at være Medlem,
i hvert Fald er han ikke imellem »de
Ældste«. Endelig er det en Grundsætning',
at Samfundet netop som Menighedssamfund
kun arbejder indenfor det enkelte Kirke-
sogns stedlige Begrænsning.
Samfundet stiftedes den 20de Oktober
1890 af c. 25 Mænd, næsten alle Familie-
fædre fra Sognet og næsten alle af Haand-
værkerstanden. To Gange om Maaneden
samledes man nu i Helligkorskirkens rumme-
lige Sakristi, hvor man under Bøn og Sang
holdt en længere Bibelsamtale paa Grund-
lag af en kort Udlægning af et Stykke af
det nye Testamente; ogsaa drøftede man
de forskjellige Spørgsmaal vedrørende Sam-
fundets indre eller ydre Liv. Desuden
gives der ved hvert Møde, der varer fra
Kl. 7‘/s til 10 om Aftenen, c. 20 Minutter
til fri Samtale mellem Medlemmerne. For-
uden disse to maanedlige Sammenkomster
holdes nu desuden et maanedligt Møde for
Hedningemissionen. Samfundet tæller nu
c. 140 Medlemmer, og da Helligkorskirkens
Sakristi saaledes er for lille, har man lejet
et eget Lokale, der indviedes den 18de
November 1891, og som holdes aabent hver
Søndag Aften for Medlemmerne, til hvis
Afbenyttelse’ en lille Bogsamling staar.
Den første Søndag i hver Maaned er
Samfundets Nadversøndag, hvor hvert
Medlem ved, at han vil træffe Venner ved
Nadverbordet i Helligkorskirken ved Aften-
gudstjenesten.
Samfundets Arbejde er dels indad-
gaaende. opbyggende og bevarende for
egne Medlemmer, og dels udadgaaende,
missionerende og kaldende for dem, der
ere udenfor. l edelsen af og Ansvaret for
saa vel det indad- som det udadgaaende
Arbejde paahviler de Ældste; disse vælges
af Medlemmerne paa Livstid, og Valget af
dem forberedes ved Bøn og iværksættes
uden egentlig Afstemning. De Ældste
modtage dem, der melde sig til Optagelse,
de holde regelmæssige ugentlige Sammen-
komster for at drøfte Samfundets An-
liggender, og de lede .Samfundsmøderne
efter Tur og udnævne en af deres Midte
til at varetage Pengesagerne. De have
Tilsyn med det udadgaaende Arbejde og
samle dem, der have en Gjerning for Sam-
fundet, 4 Gange om Aaret til Forhandling
om Gjerningen udadtil og indadtil. De
indføre ogsaa Gjæster ved Møderne. De