Færøsk Kirketidende - 01.07.1892, Blaðsíða 4

Ældste have derimod intet med Samfundets
Fattigpleje at gjøre; denne, der først er
rettet mod dets egne fattige, og dernæst,
saa vidt Midlerne tillade det, mod større
Kredse indenfor Sognet, ledes af 4 Dia-
koner, ældre, erfarne Mænd og Familie-
fædre, der vælges af Medlemmerne paa
J ivstid. Hvad den udadgaaende Virk-
somhed angaar, da indskærpes det, at den
ikke bestaar i at forlade sin I.ivsgjerning
for at udsøge sig fjærnt liggende Missions-
opgaver, at præke og vidne o. s. v„ men
at enhver Tjeneste, hvori en troende staar,
er en Tjeneste for Herren, en Gudstjeneste;
derfor bør enhver se sin nærmeste Missions-
opgave i sit Hjem og i sin Kreds. Den
udadgaaende Virksomhed former sig for
øvrigt som Husbesøg og Traktatuddeling,
Søndagsskolegjerning og Arbejde for at
bringe Evangeliet ud i den store Befolk-
ning i Sognet; til den Ende noldes der
et Missionsmøde hver Fredag samt to store
offentlige Møder om Aaret.
Der opkræves intet Kontingent blandt
Medlemmerne, men alle Udgifter til Sam-
fundets Virksomhed afholdes af Fælles-
kassen, hvortil enhver bidrager efter Pivne,
idet det vise Raad indskærpes, som Paulus
gav til Menigheden i Korinth, at enhver
paa den første Dag i Ugen skal lægge til
Side i Forhold til, hvad han har, et Kjær-
lighedsoffer til Menigheden. Alt, hvad der
indkommer, deles da i fire lige store Dele,
hvoraf den ene danner Samfundets Fattig-
kasse, den anden gaar til at dække de
løbende Udgifter til Virksomheden, Husleje,
Brændsel, Bøger o. s. v.; den tredje henlægges
til et Fond med et eget Hus for Øje. og
den fjerde Del anvendes efter Samfundets
aarlige Bestemmelse til forskjellige Gjer-
ninger, som i vor Kirke gjøres til Guds
Riges F'remme, ydre og indre Mission,
Magdalenehjem og lignende.
Naar man har gjennemlæst det lille
Skrift om Helligkors Sogns Menigheds-
samfund, vil man sikkert føle, at her er
store Muligheder i Retning af baade heldigt
og uheldigt; meget kommer her an paa,
hvorvidt de ledende Mænd forstaa at føre
Bevægelsen i et sundt, og fremfor alt
kirkeligt Spor. Det gaar nemlig her som
overalt, at hvor Styrken ligger, der ligger
ogsaa Svagheden; Menighedssamfundets
Styrke ligger i at være en Menighed i
Menigheden, Surdejgen, der skal gjennem-
syre hele Dejgen, men der ligger ogsaa
Svagheden, i det denne Tanke let kan
fremkalde Hovmod hos ubefæstede Med-
lemmer, som var Samfundet ikke blot en
Kjærne, en levende Del af Menigheden,
men som var det Kjærnen, den levende
Del. Bevidstheden om at høre til Sam-
fundet vil let kunne afsætte Foragt overfor
den Del af Menigheden, der af denne eller
hin Grund ikke hverken kan eller vil være
Medlemmer af den mindre Kreds i Menig-
heden. Men kan denne Fare undgaas, da
synes Bevægelsen at bære sunde og gode
Spirer i sig, og da vil sikkert ogsaa dette
nye Udslag af Aandens rige Virksomhed
give sin Tone med i den I.ovprisning,
hvormed det tiltalende lille Skrift slutter:
»Han, den alene vise Gud, være Ære i
Menigheden formedelst Jesus Kristus!«
En Aarsberetning.
Kirkelig Forening for indre Mission i
Kjøbenhavn har i afvigte Marts Maaned
udsendt sin Aarsberetning for 1891. Heri
omtales først og fremmest den her i Bladet
tidligere omtalte Ansættelse af fhv. Sø-
mandspræst i Fondon F. W. Steinthal som
Missionens Præst og Sekretær; dernæst
meddeles, at Kongen under 24de Oktbr. f. A.
har bevilget indre Mission en Kirkekollekt
1 alle Kjøbenhavns Kirker paa Allehelgens
Søndag. Hvad angaar Meddelelserne om
de enkelte Virksomheder, se vi, at ingen ny
Gjerning er tilkommen, men heller ingen
af de ældre nedlagt, og de bestaaende ældre
have modtaget mangehaande Udvidelser i
det enkelte. Dette træder særlig frem i
Beretningen om Kristelig Forening for unge
Mænd (Ynglingeforeningen), hvis Virksom-
hed synes at være i en ganske betydelig
Væxt, og maaske endnu mere ved By-
missionen, hvis mangeartede Opgaver
vække lige saa megen Forundring som Be-
undring. I dens Tjeneste arbejde for Tiden 11
lønnede og 2 frivillige Personer, 12 Mænd og t
Kvinde; man synes i denne Del af Missionen
at have gjort den Erfaring, at Møder og
Forsamlinger ikke øve den Tiltrækning som
tidligere, og man mener derfor utvivlsomt
mere og mere at maatte slaa ind paa en
anden Vej, nemlig at søge den enkelte i
Hjemmene, for i personlig Samtale at bringe
dem Guds Naadestilbud og søge at drage
dem til Herren. Skulde dette vise sig at
være rigtigt, vil Bymissionens Opgave frem-
tidig blive en anden, der paa en Gang vil
blive mindre og dog mange Gange større.
Blandt de talrige andre Virksomhedsgrene
hilser man med Glæde igjen paa flere
gamle Bekjendte som Søndagsskolerne.
Gaardmissionen, Midnatsmissionen og
Magdaleneh j emmet.
Udgivet af Boghandler H. N. Jacobsen. — Trykt i „Færø Amtstidende“s Bogtrykkeri.