Færøsk Kirketidende - 01.08.1892, Page 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af EMIL BRUUN.
2. Aarg,
Avgust 18 92?-.
Nr. ii.
To Fastebetragtninger,
IL
(Maftli. 27, 15—22)'.
I \*or første Betragtning stilledes vi
Ansigt til Ansigt med tvende Mænd, der
trods alle Forskjelligheder lignede hinanden,
deri nemlig, at de begge skøde Jesus fra
sig, saåledes at de hverken vilde eller
kunde træffe nogen personlig Afgjørelse.
I det Stykke af Skriften, vi nu skulle be-
tragte, tises os derimod en Skare Menne-
sker, der kun have altfor let ved at træffe
deres Afgjørelse i Valget mellem Jesus og
Barrabas, den enbaarne fra Faderen og en
af Menneskeslægtens Udskud, en af de
dybest sunkne i Samfundet. Og denne
skraalende Jødehob, som Mathæus her
fremstiller for os, den betegner i Virkelig-
heden et Fremskridt, om end et forfærde-
ligt og grufuldt Fremskridt fra den for-
nemme Romer med det kolde Ydre og det
bævende angstfulde Indre; thi Jødehoben
vidste, hvad den selv tilde, den havde dog
overhovedet en Vilje, men det var netop
det. der fattedes baade Herodes og Pilatus,
Derfor stode disse i Virkeligheden tilbage
for de viljeforvendte, men dog allenfals
viljestærke Jøder, saa. vist som det lunkne
smager mest vammelt og bliver udspyet
af Munden (Aabenb. 3, 15—16). Det er nu
ogsaa klart og selvindlysende, at det
Standpunkt, der kun skubber fra sig, er
ganske uholdbart i Længden. Jesus bliver
staaende foran Dig, Purpurkaaben fore-
stilles af en gammel pjaltet, rød Soldater-
kappe, Kongespiret er det Spottens Rør,
der nylig har slaaet Kongekronens Torne
fastere 1 hans Kjød; Blodet rinder over
det blege, lidende Ansigt, men der er Ild
og Glød i det øje, hvori hans Sjæls evig-
rige Kjærligbedens Fylde finder Afglans,
Det Syn bliver staaende for Dit Øje, som
det bier staaende for Jødernes; Du slipper
ikke for det, saalænge Du endnu vakler
som Herodes og Pilatus: Du maa enten
kaste Dig paa Dit Ansigt og sige:
»Hosianna, min Herre og mm Gud!« eller
l)u maa stemme i med i Raabet: »Bort
med denne og giv os Barrabam løs!«
Selv Pilatus, den mest vaklevorne og ube-
stemmelige Pjalt, Solen har set, maa tte
til sidst bestemme sig for eller imod, hvor
kan Du da tro, at Du kan slippe fri, Du
kan ligesaa godt først som sidst træffe
Afgjørelsen i Valget mellem Jesus og
Barrabas,
Naar Du nu tænker Dig rigtig om, saa
forstaar Du næsten ikke Muligheden deraf,
at Jødern es Valg overhovedet kunde falde paa
Barrabas ; thi under alle Omstændigheder
maatte Folkehoben dog kunne saftse saa
meget, at den havde Grund til at frygte
den fangne Morder, men at Jesus afNaza-
reth aldrig havde gjort andet end godt.
Det var Vel netop det samme, Pilatus løb
an paa, da han af samtlige Fanger ud-
pegede netop disse to til at vælge imellem,
men han gjorde fejl Regning der, thi
Menneskers Vilje er en saare Vanskelig
Sag at træffe nærmere Bestemmelse om,
den er i Sandhed uberegnelig. Nu siger
jeg: I.ad os nu vogte os for at udtale en
altfor skarp Dom over de Jøder, der gjorde
det skæbnesvangre Valg; Gud Herren har
selv fuldbyrdet Straffen over dem og deres
Børn, Lad os hellere se paa os selv og
paa vort eget Valg!
Ofte kunne vi forundres over, at de
første Mennesker kunde træffe et saa
ulykkebringende Valg som det, de gjorde:
Satan for Gud, Kundskabens Træ for l ivets,
Sved og Smerte for Paradisets Lyst. Jeg
siger: Døm ikke, men sæt Dig selv i deres
Sted. Hvad vilde Du da have valgt ? Du
kjender vel det gamle, dybsindige Eventyr
om Brændehuggeren og hans Kone, der
klagede over de første Menneskers Daarlig-
hed, men som, da Landets Konge gav dem
Adams og Evas Lod, strax faldt i Adams
og Evas Synd. Det, som her møder os i
Eventyrets Skikkelse, finde vi atter hos en
af Slægtens dybeste Tænkere, der en Gang
har sagt: »Hver enkelt er sig bevidst, at
hvis det var faldet i hans Lod at være det
første Menneske, vilde han ogsaa have
begaaet den førsteSynd.« Nu gjør jeg et
Spring med Dig gjennem fire Tusinde Aar
og stiller Dig fra Persiens underskjønne
Bjærgland pludselig udenfor Gabbatha, det
stenlagte Dommersæde udenfor I.ands-
høvdingen Pilatus’ Pallads. Tænk Dig nu
selv i Jødernes Skare, selv værende en Jøde,