Færøsk Kirketidende - 01.09.1892, Side 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af EMIL BRUUN.
2. Aarg.
September 1892.
Nr. 12.
13de Søndag efter Trinitatis.
Fortæl det gamle Budskab,
Det bedste, som jeg ved,
Om Jesu Magt og Naade,
Om Jesu Rjærlighed;
Fortæl det ganske simpelt
Som til et lille Barn,
Thi jeg er træt og saaret,
Omspændt af Syndens Garn.
Ja, Herre Jesus! Tak for det velsig-
nede Budskab, som Du har givet Synder-
sjæle, Budskabet om, at vi ere frelste ved I
Din Naade! Lad os atter og atter faa i
dette gamle, og dog altid nye Budskab [
at høre, thi vi glemme saa snart igjen; og
lad os ogsaa faa det at høre i denne Stund,
giv os de opladte Øren til at høre det, de
opladte Hjærter til at annamme det med
Glæde! Amen!
Evang.: Luk. lo, 23—37.
»Mester, hvad skal jeg gjøre, at jeg
kan arve evigt Liv?« Der var en ung
Skriftlærd, der i sin Sjæl atter og atter
havde syslet med dette Spørgsmaal, indtil
det var blevet en Livsmagt i ham; det
koste, hvad det vilde, saa maatte han have
Syar paa dette Spørgsmaal, og det et Svar,
der kunde give Sjælen den Fred og Hvile,
som han forgjæves havde søgt i den gamle
Pagts Skrifter. Derfor kom han med sit
Spørgsmaal til Jesus af Nazareth, og dette
gav Anledning til den Lignelse, vi nylig
hørte oplæse. Nu ere mange Hundrede
Aar gaaede siden den Tid, nu lægges den
samme Lignelse i Dag frem for Dig og
mig; og nu spørger jeg Dig: Forstaar
Du denne Lignelse? Ja, jeg ved nok, at
Du forstaar den med Forstanden, det har
Du jo gjort fra Barn af, men forstaar Du
den ogsaa med Hjærtet? Det gjør Du kun,
saafremt det Spørgsmaal, der oprindelig
fremkaldte Lignelsen, ogsaa er fremme i
Dit Hjærte: »Mester, hvad skal jeg gjøre,
at jeg kan arve evigt Liv?« Er dette
Spørgsmaal blevet en Livsmagt i Dit Hjærte,
saa vil Du forstaa og høste Velsignelse af
lignelsen om den barmhjærtige Samaritan.
»Salige ere de øjne, som se, hvad I se,
thi Konger og Profeter have begjæret at
se, hvad I se, og have det ikke set, at
høre, hvad I høre, og have det ikke hørt!«
Konger og Profeter i den gamle Pagts
Tider have haft det samme Livsspørgs-
maal ligesaa brændende paa deres Læber,
som Du og jeg, og dog have de intet til-
fredsstillende Svar faaet, men salige ere
vore øjne, fordi vor Herre Jesus har peget
paa den barmhjærtige Samaritans Skikkelse
for os. Lad os da i Dag med hverandre
overveje dette Spørgsmaal:
Hvorledes arve vi et evigt Liv?
»Et Menneske drog fra Jerusalem til
Jeriko!« Ved Du, hvem dette Menneske
er? Det er Dig selv, min Broder og min
Søster, som er herinde paa denne Dag!
Det er hver eneste Sjæl, der lever paa
Jorden! Han drog fra Jerusalem: det er
Navnet paa en hellig Stad, hellig fremfor
nogen anden Stad paa Jorden; derfra kom
han, derfra havde han sit Udspring. Du
og jeg, vi have ogsaa begyndt vor Livs-
vandring fra en hellig Stad, den helligste
af alle; det er Guds Skabertanke! Det er
det Værksted, hvor Din og min Sjæl bleve
dannede med den Ejendommelighed, han
nu vilde give hver af os fremfor alle andre
Mennesker; derfra ere vi komne, derfra
have vi vort Udspring! Han drog til Jeriko:
Naar man havde vandret mange Mil op
over nøgne Klipper og ned ad nøgne
Klipper, over endeløse, nøgne Højsletter,
og naar man saa kom op paa den sidste
Klippetop, da saa man en yndig Dal ligge
foran sig, gjennemvandet af Jordanflodens
hellige Vande; i denne Dal laa en Stad,
halv skjult i en Skov af Palmetræer; det
var Jeriko, det betyder paa Dansk: Palme-
staden. Denne Stad er i Lignelsen et
Billede paa hin Stad, hvorhen vi alle stræbe,
Palmestaden i det høje, hvor Guds Børn
en Gang skulle samles for hans og Lammets
Trone i de lange, hvide Klæder med
Palmegrene, det er Sejrstegnet, i Hænderne.
Kan Du saa forstaa, at Du ogsaa er et
Menneske, der drager fra Jerusalem til
Jeriko?
^ TORSHAVN V