Færøsk Kirketidende - 01.04.1897, Síða 2

Færøsk Kirketidende - 01.04.1897, Síða 2
store, mægtige Frelser for alle dem, der ville lade ham leve, som se paa ham med glædestraalende Øjne og svøbe ham med kærlige Hænder. Han frelser os fra vore Synder og dermed fra alt, lader det onde dø og det fra Gud leve og vokse. Derfor holde vi Jul med Frimodighed, med stor Glæde, med usigelig Jubel og Tak. Velsign da denne Jul for os, at Han maa leve og vokse! Velsign den, at den store j Glæde maa overstraale alle Sorger, at Frelsen i ham maa lindre al vor Nød, —- at ogsaa hos os Kristus maa blive stor, at der ret maa blive Rum for ham, — at der hos os ikke maa blive Ende paa hans Kongerige, at vi med Hyrderne altid mere fuldttonende maa kunne love og prise Gud for, hvad vi have hørt og set i Bethlehem! Amen! * * * Som Sangen lød over Bethlehem*) For Markens Hyrder i Nattens Timer, Saa bæres nu Julens Budskab frem, Mens Klokkerne ud over I.andet kimer. Hør det alle I, der lide Under Sygdoms Tryk og Nød! Hør det I, der haardt maa stride For at vinde dagligt Brød! Hør den Julesang, der toner Over alle Slægter ud, Om den himmelske Forsoner. Som til Verden kom fra Gud. For at stille Sjælens Fængsel, For at kue Syndens Magt, For at lindre al den Trængsel, Som paa Jordens Børn blev lagt. Glæden, Himmelen har inde, Kom med Frelseren til Jord. Alle kan den Glæde finde, Som paa Julens Fyrste tror. Tror Du ham, da selv Du bære Skal Din Lovsang frem for Gud, Og med alle Engles Hære Prise ham for Julens Bud. Skanderborg Præstegaard, den 24de December 1896. Th. Sørensen. *) Efter „Kirkeklokken". Præken paa Nytaarsdag 1897 Skanderborg Slotskirke af Provst Th. Sørensen. Tekst: Luc. Evang. 2, 21: »Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskæres, da blev hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders 1 ,iv.« »Tiderne skifte«, det føle vi alle Nyt- aarsdag mere end ellers. I sig selv gaar Tiden som en ustandselig Strøm med ufor- andret Hast den ene Dag som den anden. Men naar vi begynde et nyt Aar, saa lægge vi alle Mærke til det. Det trænger sig uimodstaaeligt ind paa os, at »Tiderne skifte«, — ja, og at »vi omskiftes med dem«. Vi blive ældre; vort Udseende forandres. De Klæder, som vi gik med for 20, 30 Aar siden, passe os ikke; de synes os saa af- stikkende. Vort Syn paa mangt og meget er med Tiderne blevet ændret. Selv vort inderste Sjæleliv undergaar med de skiftende Tider en Forandring, saa at det bliver Sand- hed maaske meget mere end vi selv ved af det, at »Tiderne skifte, og vi omskiftes med dem«. Deri er der nu intet ondt. Selve Om- skiftelsen er ingen Ulykke; men hvorledes gaar Omskiftningen for sig? Gaar den opad og fremad eller nedad og tilbage? En Ting staar fast: Med hvert Aar, der gaar, bliver Menneskets Kendskab til og dets Herredømme over Naturen og dens Love fuldkomnere. Hvert Aar bringes os nye, hidtil uanede Opdagelser og Op- findelser, som paa mangfoldig Vis blive os til Tjeneste. Ogsaa Aaret 1896 har bragt os saadanne, hvis Rækkevidde endnu ingen kan overse; og der kan jo ikke være Tvivl om, at det ny Aar i denne Henseende vil medføre Overraskelser, som vi nu ingen Forestilling kunne have om. Og dette Kendskab, dette Herredømme skaffer os Goder, afhjælper Savn, mildner 1 .ideiser, saa at vi nu have Midler til Raadighed til at fremme Livets Lykke, som ingen Sinde før. Og dog er det ikke sikkert, at Freden og Glæden stiger i samme Grad. Der klages — og det med Rette — over, at Kampen for Tilværelsen under alt dette bliver haardere, Tidernes Tryk tungere, og mange sukke under Besværet af Dagens Byrde og Hede. Endnu er der Sorg og Taarer paa denne Jord, som altid; og

x

Færøsk Kirketidende

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.