Færøsk Kirketidende - 01.01.1902, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.01.1902, Blaðsíða 1
/ / 'f r Færøsk Kirketidende. Udgivere: CHRISTIAN PEDERSEN, Todnæs EMU. ROHDE, Sandegærde, ansvarhavende. 11. Aarg. I. Januar 1902. Nr. i. Eder er i Dag en Frelser født. (Juleprædiken iqoi.) Lad mig begynde min Juleprædiken i Dag med at oplæse en lille F"ortælling!*) »Den Sommer, som aldrig kom«. En liden syg Gut sad i sin Sygestol den lange, lange Vinter. Naar Veiret var vakkert, ruiled de den hen til Vinduet. Der sad han Dag efter Dag, Uge efter Uge, Maaned efter Maaned, og saa med store alvorlige Øjne ud paa Solskinnet, som straalte, og Sniaaspurvene, som hopped, og Smaagutterne og Smaajenterne som sprang forbi med Kjælker og Ski, og alle de travle Mennesker, som skyndte sig frem og tilbage. Aa hvor han læng- ted ud. Til Sommeren, sagde Moderen og klapped ham paa Kinden, til Sommeren bliver du frisk; da faar ogsaa du være med. Ja til Sommeren! sagde Gutten og smilte. Han troede, hvad Mor sagde, og han haabed og vented paa Sommeren. Uger kom og Uger gik, og han længted, saa Graaden kom op i Halsen. Til Som- meren, Gutten min! sagde Moderen. Ja til Sommeren Mor! sagde Gutten. Han haabed, han vented paa Sommeren. Og Uger kom og Uger gik, og for hver Uge som kom og som gik, blev Guttens Kin- der mere blege og Øjnene mere indfaldne. Og Vinteren gik og Vaaren med, og Sommeren drog ind med Varme og Lys og Euglesang og Blomsterpragt. Da luk- ked Gutten de store længselsfyldte Øjne. Han var død. Det er Menneslægtens Historie! Syg- dom og Fattigdom, Nød og Elendighed, Synder og Laster har ligget som en tung Byrde paa Menneskeslægten fra de ældste Tider, og vel er det sandt, at der arbejdes paa at læge Sygdommen, at lindre Nøden, at mildne Lasten — men hvor langt er *) Thv. Klaveness: Evangeliet forkyndt for Nutiden. vi komne? Er Byrden af alt dette mindre nu end før? Man arbejder, men det er som at øse i det bundløse Kar; man drømmer om en gylden Tid, da Sygdom, Nød og Synd skal blive mindre og mindre, ja maaske næsten ganske forsvinde; det er Historien om igen om deri Sommer, som aldrig kom — og aldrig kommer! Det er Menneskeslægtens Historie, og det er det enkelte Menneskes Historie. De lyse Drømme i Ungdomstiden faar efterhaanden mørkere Farver, og faar man Lov til at leve saalænge, at man bliver »mæt af Dage«, og ser tilbage paa sit Liv, ser man, at mangt og meget af det bedste, man havde haabet af Livet, blev kun brustne Illusioner; for mange blev Livet kun som Arbejdet i Træde- møllen for at skaffe sig og sine Brødet; men Livets dybe Indhold og dermed Livslykken greb de ikke. Ja vi Mennesker har det som den syge Dreng, der længtes efter Livet, og aldrig kom til at leve Livet! Paller, vi har det værre! Vore Kinder er blegnede, og vi har set det; vi har forstaaet, at vi ikke oplever den Sommer, vi længes efter og derfor bliver Livet saa meget tungere at leve. Er det ikke just dette, som mange, mange Mennesker har faaet Øjnene op for. Som et tungt Aag hviler Livet paa dem; nogle søger gennem Selvmordet at kaste Aaget fra sig, de andre gaar livstrætte og uden Haab gennem Verden. Naturligvis, der er dem, som kan tage Haabet og Glæden med sig Livet igennem; men det bliver nok de færreste! Og hvordan gaar det nu saadanne livstrætte og haabløse Mennesker overfor Kristendommen? De betragter Biblens Fortællinger om Jesus fra Nazåreth som gamle Fabler og Barnehistorier, og ar- bejder paa — om det blot var muligt — at bevise, at saaledes har det sig: de søger at omhugge det Livets Træ, som blev indplantet i dem i deres Barndom, og som skulde i dem bære Frugt til evigt Liv. Men underligt nok! Den gamle For- tælling om »Nissen, som flyttede med«, holder Stik; der er ingen, der er saa tro- fast at flytte med som netop Julenissen! Hvergang Julen kommer, lægger mange

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.