Færøsk Kirketidende - 01.02.1902, Page 1

Færøsk Kirketidende.
| CHRISTIAN PEDERSEN, Todnæs
Udgivere. | RQHDE, Sandegærde, ansvarhavende.
11. Aarg.
I. Februar 1902.
Nr. 2.
Evangeliet forkyndt for Nutiden.
(En Aargang Prækener af Thv. Klaveness.)
Alle Bøger ældes, nogle hurtigere,
andre langsommere — kun Bøgernes Bog,
den gamle Bibelbog, taler uforandret det
samme Sprog til Hjærterne gennem alle
Tider. Af denne graver Slægt efter Slægt
nye Skatte, henter ny Trøst og ny Kraft.
Men som det ædle Metal udmøntes i
de enkelte Pengestykker og saaledes kom-
mer de mange i Hænde, saaledes omsæt-
tes ogsaa den Skat, vi henter af Bibelor-
det. gennem Ordets Forkyndelse i >Smaa-
mønt«. Gennem Prædikenen øser vi Gang
efter Gang lidt af det evige Væld, gennem
den skulde de mange smaa Sandheder til-
egnes, af hvilke Sandheden, Guddoms-
sandheden, bestaar, ligesom Verdenshavet
bestaar af de mange, mange Draaber. Ja
den enkelte Prædiken, hvor god den saa
end er, er mod Skriften kun at ligne ved
Draaben mod Havet, og dog har den sin
Betydning; netop ved at give det smaa, giver
den jo af det store; og den, der tilegner
sig den enkelte Prædiken, bliver derved
bedre og bedre skikket til at modtage
»Naade over Naade« efter Ordet: »Hvo
der har, ham skal der gives« !
Vi har i Danmark mange udmærkede
Samlinger af saadanne Prædikener, der
omsætter Guds Riges Skatte i »Skille-
mønt«, og derved har Betydning for de
mange, men vi kan ikke slaa os til Ro
med, hvad vi har; ogsaa de bedste Prædiken-
samlinger er underkastet Forældelsens I.ov;
den Prædikeform, som greb den gamle
Slægt, passer ikke altid de nye Slægter;
derfor maa vi være glade for hvert et nyt
og frisk Pust, der kommer til os ogsaa
paa dette Omraade. Et saadan frisk Pust
er kommen fra Norge gennem ovennævnte
Prædikensamling.
Varm og hjærtelig, kraftig og dog
dog saa mild, indtrængende og dog saa
forstaaende overfor anderledestænkende,
taler denne norske Prædikensamling lige-
frem og praktisk til Nutidsmennesker; kort
og fyndig lægger den Evangeliets Skatte
frem for os, saa vi alle kan tage af denne
Rigdom, hvad enten vi er gamle eller
unge, høje eller lave; og netop fordi den
er saa forstaaende overfor alt det menne-
skelige, alt det, der kan røre sig i et Men-
neske, som lever i vor Tid med dens sær-
egne Kampe og Fristelser, netop derfor
har den Bud langt ud over Norges Græn-
ser, og da først til Broderfolkene, der
læser Bogen, som var den skreven paa
deres eget Maal.
Naar jeg nu vil give enkelte korte
Uddrag af Bogen, er det for at vise hen
til de forskellige Forhold, som behandles
i den, og derved give andre Lyst til selv
at læse den.
I en Prædiken over den rige Mand og
Lasarus hedder det bl. a.:
»Hvortra skal Forsoningen komme?
Forsoningen mellem Nutidens skarpe Mod-
sætning: rig og fattig.
Arbejderne siger: Vi skal forene os,
saa trumfer vi vort igennem med Magt,
for vi er de talrigste. Arbejdsherrerne
svarer: vi skal forene os, saa skal Arbej-
derne faa føle. at vi er stærkest, for vi
har Pengene.
Venner, paa den Maade vil begge
Parter bide og æde hverandre og blive
Guds Vredes Ris til at tugte hverandres
Synder. Men F'orsoning bliver der ikke.
I.asarus’s Saar vil ikke blive lægt. Tvært-
imod, jo længere, jo bitrere, jo heftigere
Kampen raser, des mere vil vor By fyldes
med Lasaruser, som forsmægter.
Kærligheden kan alene forsone og
læge, den Kærlighed, som ikke søger sit
eget. men andres Vel, andres Redning.
Men der gives intet Kildevæld i Ver-
den, som den Kærlighed strømmer ud af,
uden Jesu Kristi Kors.
Om de vilde samle sig under Korset,
baade den rige Mand og Lasarus, baade
Arbejdsherfer og Arbejdere, baade Millio-
nærer og Tiggere!« (t. Sønd, efter Trin.).
I en Prædiken om den fortabte Søn
hedder det:
»En ung Gut beder Far om Mors-
arven sin, for han vil ud. Han vil ikke
gaa og døse hjemme hos Far længer.
Han vil ud og se sig om, friste Lykken
og nyde Livet.
Faderen giver ham hans Morsarv og
lader ham rejse. Der var jo ikke andet