Færøsk Kirketidende - 01.03.1902, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.03.1902, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Udgivere: i CHRISTIAN PEDERSEN, Todnæs EMIL ROHDE, Sandegærde, ansvarhavende. i1. Aarg. I. Marts 1902. Nr. 3. Er Herren langt borte? »Herre! hvorfor staar du saa langt borte? hvorfor skjuler du dig i Nødens Tid?« saaledes klager David i sin tiende Salme. Dette Suk bryder frem af Davids Sjæl, naar han betragter Livets Gang og ser' hvorledes Ugudeligheden ofte ligesom sidder i Højsædet og foragter Herren, hvorledes den ugudelige sætter Næsen højt og siger; »der er ingen Hjemsøgelse«, og fuld af ] .øgn og Vold forfølger og ihjelslaar den uskyldige. Ja, David kendte til al den Uret, som gaar i Svang her paa Jorden, og han kunde derfor sukke saa dybt derom, som ikke ret mange: »Herre! hvorfor staar du saa langt borte? hvorfor skjuler du dig i Nødens Tid?« Men saa kendte han paa den anden Side til at paakalde Herren som Frelser og juble over Guds naadige Hjælp fil alle dem, som sætter deres Lid til ham. Faa eller ingen kendte som David, hvor dyb den Kløft er, som skiller det syndige Men- neske fra den hellige Gud, faa kunde som han sukke over Synden, men heller ingen kendte vel som han til Sødmen af Guds Naade. Og derfor maa vi vel ogsaa sige, at Davids Salmer, hvor begge disse Sider faar saa levende et Udtryk, er Perler mel- lem den gamle Pagts hellige Skrifter. Men dette Suk: »Herre! hvorfor staar du saa langt borte?« er det ikke beteg- nende for det udvalgte Folks Stilling til Gud paa den gamle Pagts Grund? Visse- lig havde Gud aabenbaret sig for Jøde- folket som for intet andet Folk paa Jorden; han talte atter og atter til det, men altid var det dog som den uendelig ophøjede, hellige Majestæt, der ligesom fra det fjerne talte til dem, der kun var Støv og Aske. Tænk paa Lovgivningen paa Sinai; tænk paa Offertjenesten i det Allerhelligste! Men under den nye Pagt er det helt anderledes. Der træder den hellige Gud nær til Syndere. Julenat lod han sin enbaarne Søn fødes som Menneske; Englen forkyndte sit: »Frygt ikke« og de himmelske Hærskarer sang deres »Fred paa Jorden og i Mennesker Guds Velbe- hag« ud over Jorden. I Daaben træder Gud os nær som vor Fader, og vi faar Adgang til ham som hans Børn; ja, Jesus Kristus drager os der ind i den Fader- favn, hvor han selv hviler, saa vi ikke mere behøver at sukke: »Herre, hvorfor staar du saa langt borte?« Kristendom er et Favntag mellem Himmel og Jord, mellem den hellige Gud og det syndige Menneske. Fra Guds Side er der dette, at han aabner sin Favn for mig og siger: giv mig dit Hjærte; fra min Side er der dette, at jeg i Tillid til denne Indbydelse synker i hans Faderfavn og lægger mig til Hvile der. Men desuagtet kan troende Men- nesker til Tider have noget af den samme Følelse som David, at Gud er langt borte, navnlig naar vi betragter Livets Gang og der ofte bliver Vidne til, hvilken Magt det onde har den Dag i Dag, baade inde i os selv og udenfor os. Og hvilket troende Menneske har vel ikke kendt noget til Anfægtelsens Tider, da det maatte tvivle om, at Guds Ord til Frelse var Sandhed og kunde udrette, hvad det lovede, eller dog tvivlede om, at det kunde gøre sin frelsende Gerning i ens eget Hjerte, fordi det blev ved at være saa besmittet og at fristes saa haardt. Da er der Nød paa Færde, da føler Synderen det, som Gud var langt borte, og maa sukke: hvorfor skjuler du dig paa Nødens Dag. Eller naar de tunge eg døde Tider kommer over et Guds Barns Hjærte, naar Troen er vak- lende, Haabet mat, Kærligheden saa lidt varm, og Bønnen er uden Inderlighed, atter sukkes der da: »Herre, hvorfor staar du saa langt borte?« Og dog — Gud ske Lov! — det er ikke Gud, som er langt borte fra os, men det er os, som paa Grund af Synden føler os saa langt borte fra ham. Men alligevel vil Herren høre os i vor Nød og komme os til Hjælp. Der fortælles om de ti Spedalske, der kom til Jesus for at helbredes, at de stode langt borte fra ham ograabte: »Herre, Mester, forbarm dig overos«, men han rensede dem alle. Og der staar om Tolderen, at han stod langt borte der i Templet og bad: »Gud, vær mig Synder naadig«, men han gik retfærdig- gjort hjem til Hus.. Og endelig staar der

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.