Færøsk Kirketidende - 01.04.1902, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.04.1902, Blaðsíða 1
T Færøsk Kirketidende. Udgivere: CHRISTIAN PEDERSEN, Todnæs EMIL ROHDE, Sandegærde, ansvarhavende. Aarg. I. April 1902. Nr. Prædiken paa 3dje Søndag i Fasten. »Jesus sagde til dem: Dersom Gud var Eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgangen og kommen fra Gud, og jeg er ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig. Hvi forstaar I ikke min Tale? Fordi I ikke formaar at høre mit Ord. I er af den Fader Djævelen, og hvad Eders Fader begærer, vil I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit Eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. Men mig tror I ikke,, fordi jeg søger Sandheden. Hvo af Eder kan overbevise mig om« nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tror I mig da ikke? Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor hører I ikke, fordi I er ikke af Gud.« (Joh. 8, 42—47.) Den hellige Skrift taler om Djævelen. Ikke en enkelt Gang, men Gang efter Gang taler den om en ond Magt, som stod udenfor Mennesket, som har gjort Angreb paa Mennesket, og derfor nu ikke blotter en Magt udenfor Mennesket, men ogsaa en Magt i Mennesket. Der er dem, som mener, at al Tale om Djævelen er forældet nu om Dage, at der ikke findes noget ondt udenfor Menne- sket — og lidt vilde det kun hjælpe over- for saadanne Mennesker at henvise til den »djævelske« Ondskab, som kan findes hos enkelte Mennesker, og som kan være saa stor og saa forfærdelig, at vi slet ikke kan forstaa det, at det synes, som om de Men- nesker var Redskaber for noget umenne- skeligt, noget, der ikke hører Menneske- naturen til. Lidt vilde det kun hjælpe. Det sete afhænger af de Øjne, der ser; hvad én finder djævelsk, søger en anden at forklare som Sygelighed. Der bliver ikke andet at gøre, naar Talen om Djævelen skal værdsættes, end at overveje den Plads, som denne Djævle- lære indtager i den hellige Skrift — og dér synes det mig, at denne Lære er saa indvævet i Skriften som Islætten, saa Skriften vilde falde fra hinanden i Me- ningsløshed, dersom man kunde fjærne Læren om, at der er en ond Magt, uaf- hængig af Mennesket, fra Begyndelsen af udenfor Mennesket — og denne onde Magt har faaet Magt over Mennesket, er bleven en Magt i Mennesket. Lad mig blot nævne det ene Skriftord, som kunde forøges med mange andre: »Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djæ- velens Gerninger« (1. Joh. 3, 8). Ikke sandt! Det er rene og klare Ord! Kristendommen bliver en Menings- løshed, om der ikke findes en saadan ond Magt, den vi kalder Djævelen. Hvordan Djævelen ellers er beskaffen, ser ud, om vi vil! Ja, herpaa kan jeg ikke give Svar. Skriften betegner ham med saa mange Navne, hvoraf vi forstaar hans Væsen: Bagvaskeren , Fristeren, Manddraberen, Løgnens Fader, Mørkets Fyrste o.s.v. Vil vi kende ham nøjere end dette, der dog giver klar og god Besked, saa ved jeg ingen anden Maade, hvorpaa dette kan ske, end at styrte sig ud i det onde. Thi det Sandhedskorn er der i Djævelens Løgn til de første Mennesker: »I skal blive ligesom Gud til at kende godt og ondt«, at ved at gøre det onde, lærer man det at kende paa en ny Maade, nemlig gennem Erfaring, gennem Selvoplevelse. Denne Vej er nok den eneste til at lære »Satans Dybheder« at kende — men Gud fri os fra at gaa den Vej, eller fra at gaa længere ad den Vej, end vi maaske alle- rede er gaaet! Altsaa: Vi ser ikke Djævelen; vi ser kun hans Gerninger; vi ser det onde som en uhyre Stormagt i denne Verden, en Stormagt, der arbejder paa at blive Stor- magten i Menneskets Liv, Drivkraften til al hans Gøren og Laden! Hvorledes sker nu dette ? Hvorledes faar den onde Magt Raaderum i et Men- neske ? Det gaar nemlig ikke saa ganske let; thi Mennesket er skabt i Guds Billede! Mennesket har noget af det gud- billedlige i sig; der er selv i det sletteste og dybest sunkne Menneske en Rest heraf, en lille uerobret Fæstning, hvis sidste Skanse først falder, naar Naadens

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.