Færøsk Kirketidende - 01.06.1902, Side 1

Færøsk Kirketidende - 01.06.1902, Side 1
Færøsk Kirketidende. Udgiver: EMTI. ROHDE, Sandegærde. 11. Aarg. 1. Juni 1902. Nr. 6. Køber den belejlige Tid. tuen og omtrent den fremmede Beskuer og lyder saaledes: I et Selskab morede man sig med at gætte Gaader. Enhver i Selskabet skulde fremkomme med en Gaade. Det blev da en Blanding af lette og svære, af muntre og alvorlige Gaader. I Selskabet var der en gammel, gudfrygtig Mand, som ikke lagde Skjul paa, at han var en Kristen. Han fremsatte det Spørgsmaal: hvilket Ord er det længste af alle? Man gæt- tede frem og tilbage, men ingen fandt det rigtige Svar. Saa maatte han selv komme frem med Opløsningen. Det længste Ord,« sagde han, »hedder Evig- hed«. »Men kan I saa sige mig, kære Venner!« fortsatte han, »hvilket Ord der er det korteste af alle?« Og saa gik det igen løs med at gætte, men ingen traf det rette% »Saa lad mig sige det,« fort- satte den gamle Mand; »det korteste Ord hedder: nu, thi det varer kun et Sekund. 1 .ad os altid betænke, at nu er det den hurtigt henilende Tid, hvori vi skulle for- berede os til Evigheden.« Ja, det er som Apostlen skriver: »Se, nu er den behagelige Tid; se, nu er Frel- sens Dag« (2 Cor, 6, 2), derfor: »Se til, at I omgaas varligen, ikke som uvise men som vise og køber den belejlige Tid« (Ephes. 5, 15—16). I.ad os kun flittigt minde os selv og andre om at bruge Naadens Tid, som der staar i Salmen: »Klokken slaar, Tiden gaar, Evigheden forestaar; I.ad os da bruge den kostbare Tid, Tjene Herren med al vor Flid, Saa skal vi nok komme hjem!« Men lad os i det hele gribe det be- lejlige Øjeblik til at gøre det gode, lad os benytte Lejligheden, naar den til- byder sig. For mange Hundrede Aar siden stod der en Billedstøtte i en af de græske Byer. Selve Støtten er for længe siden smuldret hen, men paa Fodstykket staar endnu en Indskrift, som siger os noget om, hvorledes Statuen saa ud. Epigram- met er i Form af en Samtale mellem Sta- I »Hvad er dit Navn, Statue?« »Man kalder mig: Lejlighed!« »Hvorfor staar du paa Tæerne? »For at betegne, at jeg kun staar et Øjeblik.« »Hvorfor har du Vinger paa dine Fødder?« »For at fortælle, at jeg hurtig drager forbi.« »Men hvorfor er dit Haar saa langt i Panden ?« For at Menneskene kunne gribe mig, om de møde mig.« »Hvorfor er du da skallet paa Bag- hovedet?« »For at give til Kende, at naar jeg en Gang er gaaet forbi, kan man ikke gribe mig.« Tilvisse, den græske Kunstner, som har daneet Statuen, han har kendt Men- neskelivet. Jeg tænker, vi alle have staaet overfor et »For sent«, fordi vi have forsømt den belejlige Tid. Vi har maattet sukke, fordi l ejlighed til at sige et venligt Ord eller udrække en hjælpende FIaand er gaaet tabt ved vor utidige Nølen eller Uagtsomhed. Ak ja, mangen en Gang er nok »det vingede Øjeblik« fløjet os forbi og har efterladt os med en urolig Samvittighed og et fredløst Hjerte. I.ivet er dog saa rigt paa Øjeblikke, i hvilke der tilbydes os Lejlighed til at gøre det gode; men vi forsømte dem, og de vendte aldrig mere tilbage. Allerede i de timelige Forhold gælder det om at benytte den belejlige Tid og ikke at opsætte til i Morgen, hvad der kan gøres i Dag. Naar Landmanden finder sin Ager tjenlig til at piøjes eller til at tilsaas, maa han straks lægge Haand paa Ploven eller tage Saasækken paa Nakken og ikke sige: det kan lige saa godt ske en anden Dag. Naar Sømanden finder Vinden gunstig til at sejle, bør han ikke af Magelighed eller af et I.une lade sig afholde fra at begynde Sejladsen. Naar en Købmand kan gøre en god For- retning i Dam bør han ikke opsætte det A.MTS é(3/^

x

Færøsk Kirketidende

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.