Færøsk Kirketidende - 01.09.1902, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.09.1902, Blaðsíða 1
/ Færøsk Kirketidende. Udgiver: EMU. ROHDE, Sandegærde. 11. Aarg. I. September 1902. Nr. 9. Kirkeaaret. Kirkeaaret betegner den Kreds af Søn- og Helligdage, hvorom Gudstjenesten samler sig. Kirkeaarets forste Del. Herrens Halvaar. fremstiller Frelserens Liv fra hans Fødsel til Himmelfarten med. Aan- dens Sendelse, og samler sig om Jule-, Paaske- og Pinsehøjtiden. Kirkeaarets anden Del. Menighe- dens Halvaar, fremstiller Menighedens Liv fra Genfødelsen til Fuldendelsen. Me- dens Herrens Halvaar beretter, hvad Gud har gjort for os (Jul, Paaske og Pinse), forkynder Menighedens Halvaar om Aan- dens Gerning i os. A. Herrens Halvaar. Herrens Halvaar tager sin Begyndelse første Søndag i Advent, som er Kirke- aarets Nytaarsdag. Ordet Advent betyder Komme, og Adventstiden skal berede Vejen for Julebudskabet om Kristi Komme. Julefesten fejres altid den 25de De- cember og er altsaa en »ubevægelig« Festdag i Modsætning til Paaske og Pinse, som ikke falder paa samme Dag hvert Aar. Medens anden Juledag (St Stefans Dag) er en lovbestemt Helliyfdag, gælder dette ikke »Juleaften«; (24de Dcember), om end denne Aften mere og mere hellig- holdes; længe har den som bekendt været festligholdt (Juletræet, den stedsegrønne Gran, afbilder Kristus som ] ivets Træ, Julelysene Kristus som Verdens Lys, lige- som Julegaverne er Glædens Udtryk for Guds Julegave til Mennesker). Julefesten som Jesu Fødselsfest er af langt senere Oprindelse end Paaskefesten, der fejredes fra Begyndelsen af (smlgn. 1. Kor. 5, 7—8: »Vort Paaskelam er slagtet, nemlig Kristus. Derfor lader os holde Højtid«!). Først 3 eller 4 Aarhundreder efter Kristi Fødsel fejrede man den kristne Julefest. Nær til Julen slutter sig Helligtre- kongerstiden, hvis Søndage udgør fra 2. til 6., alt eftersom Paasken falder tidlig eller sent. Paaske fe sten indledes med Faste- tiden med de forud for denne gaaende to .Søndage: Septuagesima og Seksagesima. Ordet Septuagesima betyder den 70de, Seksagesima den 60de Dag; thi ligesom Fastelavnssøndag falder 50 Dage før Paaske, hvorfor den ogsaa paa Latin hedder den 50de Dag. falder Seksagesima henved 60 Dage og Septuagesima henved 70 Dage før denne Fe"st. Allerede i Oldkirken beredte man sig til Paasken ved Faste, enten hel eller delvis Afholdenhed fra Føde, særlig fra Kødspiser, hvilken sidste Form for Fasten endnu bruges i den katholske Kirke. Det er almindeligt at begynde Fasten paa den efter Fastelavnssøndag følgende Onsdag, hvis Afstand fra Paasken er 46 Dage, hvoraf de 6 Søndage undtages fra Fasten, hvorved man faar 40 Fastedage, hvilket Antal svarer til Jesu 40 Fastedage i Ør- kenen. Tiden forud for Fastens Begyndelse, Fastelavnen, benyttedes i Middelalderen til Vellevned og overstadig Lystighed, hvilket endnu i katholske Lande varer ved i det saakaldte Karneval; ligesom denne uaandelige Maade at berede sig til Faste- tiden paa ogsaa er almindelig i protestan- tiske Lande. (Fastelavn betyder »Faste- aften«: den forud for Fasten gaaende Dag [Dage], ligesom Juleaften betegner den forud for Julen liggende Dag). Den stille Uge, der begynder med Palmesøndag, indeholder desuden Hellig- dagene Skærtorsdag og Langfredag. Navnet Skærtorsdag udledes maaske af skær=ren og hentyder da til Fodvasknin- gen i Joh. Ev. 13. Kap. Navnet Paaske betyder Forbigang, og Jøderne fejrede denne Fest til Minde om, at Dødsengelen gik de med Paaskelam- mets Blod bestrøgne Døre forbi, og Nav- net passer derfor ogsaa paa den kristne Paaske, som jo bringer Bud om, at den evige Død maa gaa alle dem forbi, som renses ved det for os slagtede Paaskelams, Jesu Kristi Blod. Paasken, der som alt berørt, er en »bevægelig« Fest, fejres nu paa Søndagen efter den første Fuldmaane, som følger paa Foraarsjævndøgn, og indtræffer derfor tidligst 22de Marts, senest 25de April, men desuden er jo hver Søndag som en lille

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.