Færøsk Kirketidende - 01.09.1902, Síða 1

Færøsk Kirketidende.
Udgiver: EMIL ROHDE, Sandegærde.
11. Aarg.
I. September 190 2.
Nr. g.
Kirkeaaret.
Kirkeaaret betegner den Kreds af
Søn- og Helligdage, hvorom Gudstjenesten
samler sig.
Kirkeaarets forste Del. Herrens
Halvaar. fremstiller Frelserens Liv fra
hans Fødsel til Himmelfarten med Aan-
dens Sendelse, og samler sig om Jule-,
Paaske- og Pinsehøjtiden.
Kirkeaarets anden Del. Menighe-
dens Halvaar, fremstiller Menighedens
Liv fra Genfødelsen til Fuldendelsen. Me-
dens Herrens Halvaar beretter, hvad Gud
har gjort for os (Jul, Paaske og Pinse),
forkynder Menighedens Halvaar om Aan-
dens Gerning i os.
A. Herrens Halvaar.
Herrens Halvaar tager sin Begyndelse
første Søndag i Advent, som er Kirke-
aarets Nytaarsdag. Ordet Advent betyder
Komme, og Adventstiden skal berede Vejen
for Julebudskabet om Kristi Komme.
Julefesten fejres altid den 25de De-
cember og er altsaa en »ubevægelig«
Festdag i Modsætning til Paaske og Pinse,
som ikke falder paa samme Dag hvert
Aar. Medens anden Juledag (St Stefans
Dag) er en lovbes,temt Helligdag, gælder
dette ikke »Juleaften« (24de Dcember), om
end denne Aften mere og mere hellig-
holdes; længe har den som bekendt været
festligholdt (Juletræet, den stedsegrønne
Gran. afbilder Kristus som l ivets Træ,
Julelysene Kristus som Verdens Lys, lige-
som Julegaverne er Glædens Udtryk for
Guds Julegave til Mennesker),
Julefesten som Jesu Fødselsfest er af
langt senere Oprindelse end Paaskefesten,
der fejredes fra Begyndelsen af (smign.
1. Kor. 5, 7—8: »Vort Paaskelam er slagtet,
nemlig Kristus. Derfor lader os holde
Højtid«!). Først 3 eller 4 Aarhundreder
efter Kristi Fødsel fejrede man den kristne
Julefest.
Nær til Julen slutter sig Helligtre-
kongerstiden, hvis Søndage udgør fra 2.
til 6., alt eftersom Paasken falder tidlig
eller sent.
Paaskefesten indledes med Faste-
tiden med de forud for denne gaaende to
Søndage: Septuagesima og Seksagesima.
Ordet Septuagesima betyder den 70de,
Seksagesima den 60de Dag; thi ligesom
Fastelavnssøndag falder 50 Dage før
Paaske, hvorfor den ogsaa paa Latin hedder
den 50de Dag. falder Seksagesima henved
60 Dage og Septuagesima henved 70 Dage
før denne Fest.
Allerede i Oldkirken beredte man sig
til Paasken ved Faste, enten hel eller
delvis Afholdenhed fra F'øde, særlig fra
Kødspiser, hvilken sidste Form for Fasten
endnu bruges i den katholske Kirke. Det
er almindeligt at begynde Fasten paa den
efter Fastelavnssøndag følgende Onsdag,
hvis Afstand fra Paasken er 46 Dage,
hvoraf de 6 Søndage undtages fra Fasten,
hvorved man faar 40 Fastedage, hvilket
Antal svarer til Jesu 40 Fastedage i Ør-
kenen.
Tiden forud for Fastens Begyndelse,
Fastelavnen, benyttedes i Middelalderen
til Vellevned og overstadig Lystighed,
hvilket endnu i katholske Lande varer ved
i det saakaldte Karneval; ligesom denne
uaandelige Maade at berede sig til Faste-
tiden paa ogsaa er almindelig i protestan-
tiske l ande. (P'astelavn betyder »Faste-
aften« : den forud for Fasten gaaende
Dag [Dage], ligesom Juleaften betegner
den forud for Julen liggende Dag).
Den stille Uge, der begynder med
Palmesøndag, indeholder desuden Hellig-
dagene Skærtorsdag og Langfredag.
Navnet Skærtorsdag udledes rnaaske af
skæru-en og hentyder da til Fodvasknin-
gen i Joh. Ev. 13. Kap.
Navnet Paaske betyder Forbigang, og
Jøderne fejrede denne Fest til Minde om,
at Dødsengelen gik de med Paaskelam-
mets Blod bestrøgne Døre forbi, og Nav-
net passer derfor ogsaa paa den kristne
Paaske, som jo bringer Bud om, at den
evige Død maa gaa alle dem forbi, som
renses ved det for os slagtede Paaskelams,
Jesu Kristi Blod.
Paasken, der som alt berørt, er en
»bevægelig« Fest, fejres nu paa Søndagen
efter den første Fuldmaane, som følger
paa Foraarsjævndøgn, og indtræffer derfor
tidligst 22de Marts, senest 25de April, men
desuden er jo hver Søndag som en lille