Færøsk Kirketidende - 01.10.1902, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.10.1902, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Udgiver: EMIL ROHDE, Sandegærde. 11. Aarg. I. Oktober 1902. Nr. i o. Prædiken 14. Søndag efter Trinitatis. Der var et Menneske, som havde ligget 38 Aar i Sygdom ......Jesus sagde til ham: »Staa op !«. Jo h. E v. 5. Dagens Evangelium lader os skue ned i et Dyb af Elendighed — 38 Aars Syge- leje! Naar vi træffer Mennesker, der har ligget 3 eller 4 Aar paa Sygelejet, synes vi det er tungt, og var det os selv, der var den syge, var der vel mer end én iblandt os, som ikke kunde finde Ord nok til at beklage sig og til at udtrykke, hvor usigelig haardt vi havde det. Tænk saa 38 lange Aar paa Sygelejet! Ikke sandt! Et bundløst Dyb af Elendig- hed! — Men ved Siden heraf lader Evangeliet os se en vældig Kraft, en Guddomskraft, som formaar at feje al Elendigheden bort, og det kun med et Ord: Staa op! Jeg har kendt noget til et Menneske, som efter 20 Aars Sygdom blev helbredet, og hos hvem der da opstod Bitterhed over, at denne Helbredelse ikke havde fundet Sted en Aarrække før; hos denne Mand hører vi ikke om nogen Bitterhed, men der kunde maaske dog være en og anden, som spørger ved sig selv: Hvorfor kom denne vældige Kraft ikke før denne stak- kels syge til Hjælp, hvorfor var Helbredel- sen af den syge ved Bethesda Dam ikke Jesu første Undergerning og ikke Bryllup- pet i Kana, som fandt Sted omtrent 1V2 Aar før denne Helbredelse? Og jeg kunde tænke mig, at der ogsaa nu om Stunder kunde komme Bitterhed frem, jaden behøver vi slet ikke at tænke os, for den finder vi nok, Bitterhed over, at naar Gud er almægtig, eller, hvad der bliver det samme, naar al Magten i Him- len og paa Jorden er given Jesus Kristus, hvorfor kommer han da ikke vore syge til Hjælp, vore syge, som lider saa haardt, vore syge, som er saa mange, saa mange? Hvilket Dyb af Elendighed er der ikke ogsaa nu om Dage paa Grund af Sygdom, Verden over, ogsaa her hos os! Hvorfor tøver Herren? Hvorfor holder han sin Hjælp tilbage? Ja hvorfor? Fordi Sygdommen er i Herrens Haand et Redskab, og det et Redskab, som vi ikke kan undvære. Sygdommen er først en Straf over Synden, ofte en ligefrem Følge af Synden, saadan som det skimter frem af Dagens Evangelium: »Se, du er bleven karsk; synd ikke mere, at ikke noget værre skal veder- fares dig«! Rimeligvis har Manden ved sit syndige Liv selv været Skyld i sin Sygs dom. Hvor mange Mennesker har ikke sig selv at takke for det usle, elendige og ødelagte Legeme, de bærer paa, og — lad mig føje til — deres usle, elendige og ødelagte Sjæl! Hvor mange Mennesker er ikke bleven ødelagt i Bund og Grund af Drukkenskab og Utugt og lignende Laster! Men ogsaa Sygdommen som en Straf har sin Betydning for os. 1 igesom i det borgerlige Liv Frygten for Straf holder mangen en tilbage fra at gøre det ulov- lige, saaledes holder ogsaa Frygten for Syndens Følger mangen en borte fra Syn- den selv — og er der end ikke megen Ære ved af den Grund at undlade en Synd, saa har det dog sin store Betydning for et Menneske ikke at blive draget ned i Sølen, hvorledes det saa end sker. Og Sygdom er i Herrens Haand et mægtigt Vaaben til at tugte de genstridige, som sætter sig op imod Gud, og til at bøje de haarde Halse. I Davids anden Salme staar der fortalt om Jordens Konger og Fyrsterne, som raadslaar tilsammen mod Herren og hans Salvede og siger: »Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os« og der føjes til: »Han, som bor i Himlen, ler» og »du skal sønderslaa dem med Jærnspir, ligesom Pottemager- kar skal du sønderbryde dem«; her er skildret Menneskets, selv de mægtigstes, Magtesløshed og Ubetydelighed overfor ham, »der bor i Himlen«. Herren har Vaaben nok til at knuse sine Fjender, og to af de Vaaben, der fra gammel Tid er nævnt sammen som de frygteligste, er Krig og Pest. Naar Herren truende løfter dette Tugtens Ris mod et Folk, skælver og bæ- ver det; og bliver Truslen til Alvor, hvis

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.