Færøsk Kirketidende - 01.10.1902, Blaðsíða 6

6
ikke længe, før Johannes kom under Vejr
med, at Fynboen hverken hvad Tro eller
Lære angik havde rigtig fat paa det. De
hellige trak sig derfor tilbage fra Niels
Hansen, og den Bevægelse, denne havde
vakt, døde da hen af sig selv. —
Lidt ind i 6o’erne kom der en ny
Præst til Bording, som hed Adam Biilow,
— den samme, om hvem Vilhelm Beck
en Gang sagde: »Det er den eneste
»gamle Adam«, som jeg elsker.«
Pastor Biilow var en »hellig Præst«,
og der kom meget Røre i Sognene,
baade hans egne og Nabosognene, ved
hans Forkyndelse. Og endnu bedre blev
det, da Vilhelm Beck og Johannes Clau-
ren paa deres Rundrejse i Jylland ogsaa
kom til disse Egne. »Vi græd af Glæde
over at høre dem,« vidner den gamle An-
ders Stubkjær. »Nu begyndte vi stakkels
Lægfolk at kunne trække Vejret og aande
frit; nu fik ogsaa vort Vidnesbyrd lidt
mere Vægt.«
Ved denne Tid opfordrede Pastor
Biilow Anders Stubkjær til at træde i
Forbindelse med Indre Mission, hvis Ar-
bejdsmetode det jo var og er at benytte
Lægmandsvidnesbyrdet paa planmæssig
Maade, og efter lang Vægring og megen
Bøn og Selvprøvelse gik Stubkjær ind
derpaa. Og det kom han aldrig til at
fortryde.
Han gik til sin Gerning som en fuldt
rustet Flerrens Stridsmand, vel skikket
for den ledende .Stilling, han snart efter
kom til at indtage i Indre Missions Ræk-
ker, og som han beholdt til sin Død.
Her slutter vi da denne Skildring af
hans Ungdomsudvikling og Dygtiggørelse
til det Hverv, Herren havde bestemt for
ham. Endnu skal blot anføres et lille
Vers, hvori den gamle, fromme Indremis-
sionær siger, han har fundet Udtryk for
den Tone, der har klinget igennem hos
ham fra den Stund, han blev omvendt:
»O, var dog al min Færden,
min Id og Daad i Verden
en stille Prædiken om dig!
Men vil du mig beskære
slig Herlighed og Ære,
da, Herre, dølg dens Glans for mig!«
Hvo, som skiller sig fra sin Hustru, naar det
ikke er for Hors Skyld, og tager en anden
tilægte, han bedriver Hor (Matth. ig, g).
»Færøsk Kirketidende« har gentagne
Gange fremhævet Ønskeligheden af ved
Lov at gøre den kirkelige Vielse til en
Frihedssag baade for Brudepar og for
Præst.' Folk skal ikke tvinges hen i
Kirken for at faa Ægteskabet lovgyldigt,
og Kirken skal ikke tvinges til at god-
kende en ægteskabelig Forbindelse, som
er usædelig,
Af nedenstaaende nylig passerede Sag
vil det fremgaa, at der kan ventes en Løs-
ning af dette Spørgsmaal enten i den ene
eller den anden Retning; enten maa Stats-
magten, idet den bøjer sig for Guds Ord,
opgive en Myndighed, den i Tidernes Løb
ofte har gjort Brug af, eller Kirken maa,
naar Statsmagten kræver noget, der staar
i klar Modstrid med Guds hellige Ord,
være sig bevidst, at man ikke kan tjene
to Herrer, og saa adlyde Gud mer end
Mennesker, og bære Følgerne!
Den ilte August henvendte Murer-
svend N. N., der var bleven skilt fra sin
Hustru (en straffet Kvinde), sig til Sogne-
præst Jul. Ifversen og anmodede ham
om at vie sig til en anden Kvinde i Hen-
hold til saalydende kgl. Bevilling:
Vi Christian den Niende o. s. v.
Gøre vitterligt: At Vi efter den derom
allerunderdanigst gjorte Ansøgning og de
Os af Vor Justitsminister i den Anledning
allerunderdanigst forebragte Omstændig-
heder allernaadigst ville have bevilget og
tilladt, saa og herved bevilge og tillade,
at Ægteskabet mellem Murersvend ....
af Vor Residensstad København og ... .
maa være fuldstændig ophævet paa Vil-
kaar, at Formuesfællesskabet mellem Æg-
tefællerne ophæves, samt at Manden uanset
Bestemmelsen i D. Lov 3—16—8 maa ind-
gaa nyt Ægteskab med ....
Denne Vor allerhøjeste Bevilling hjem-
ler derimod ikke Hustruen Ret til at ind-
gaa nyt Ægteskab.
Forbydende Alle og Enhver
imod det, som foreskrevet
staar, Hinder at gøre.
Givet i Vor Residensstad København,
den 11te April igo2.
Under Vor kongelige Haand og Segl.
Christian IX.
Alberti.
Pastor Isversen nægtede at foretage
Vielsen, da Manden havde levet sammen
med sin Forlovede, førend han var bleven
skilt fra sin Hustru.
Den 13de s. M. afgik der følgende
Klage til Kultusministeriet:
København, den 13de August 1902.
Til
Kirke- og Undervisningsministeriet!
Undertegnede Murer .... boende
. . . ., tillader sig herved i al Ærbødighed