Færøsk Kirketidende - 01.10.1902, Blaðsíða 8

8
»Indefra, fra et let Hjerte og en god
Samvittighed.«
»Lever De da et saadant godt og rent
Liv, at De altid kan have en god Sam-
vittighéd?« spurgte jeg.
»Gud bevare mig for at tænke det.
Byggede jeg paa det, var jeg et fortabt
Menneske. Nej, men der staar skrevet:
»Saa er der da ingen Fordømmelse for
dem, som ere i Kristus Jesus« (Rom. 8, i).
Har jeg saa ikke Grund til at være glad?
Men stod de Ord ikke i Bibelen, fik De
aldrig at høre gamle Anders synge.«
Er du naaet saa vidt som gamle An-
ders? (Eft. »Sions Kirkebi.«).
Fra Kirkehistorien.
Danske Tonedigtere.
1. Andreas Peter Berggreen, født
i København 1801, død samme Sted
1880, stammede fra Sverige; hans Fader
var Kamfabrikant. Som tiaars Dreng-
kom han i Fluset hos sin Morfader, Di-
striktslæge Lynge i Hillerød, i hvis musi-
kalske Hjem hans Lyst til Musiken nære-
des, og hans Evner i den Retning udvik-
ledes. Senere arbejdede han som Student
ivrig for sine musikalske Interesser, og
indøvede blandt sine Kammerater en Mæng-
de flerstemmige Sange. Efter at han i
1838 var bleven Organist ved en af de kø-
benhavnske Kirker, begynder hans Betyd-
ning for Folkets brede Lag gennem hans
Virksomhed for Kirke-, Skole- og Folke-
sang. For Folkesangen fik han Betydning
som Stifter og Leder af Haandværkersang-
foreningen; for Skolen udgav han en
Mængde Sanghefter, og endelig udgav
han, efterat Roskilde Præstekonvents Sal-
mebog var udkommen, »Melodier til Kirke-
og Husandagt« 1853 (med »Tillæg« 1873).
Og hermed - er hans store Betydning for
den danske Kirkesang fastslaaet. Af de
mange Melodier, han selv har komponeret,
skal her blot nævnes:
»Du Herre Krist, min Frelser est«
»Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har
Fred«
»Julen har Englelyd«
»Her vil ties her vil bies«.
2. Johan Christian Gebauer, født
i København 1808, død samme Sted 1884,
blev ligeledes københavnsk Organist. Om
ham er der skrevet:
»Han var Organist i Ordets egentlige
Betydning. Aldrig gik han om Helligda-
gen den vante Gang til Kirken, før han i
sit Hjem havde læst Dagens Evangelium,
og faa Organister var som'han »forberedte«
til Gudstjenesten«.
Som Musiklærer fik han megen Be-
tydning for de unge Musikere. Hans Me-
lodier er simple i Ordets bedste Forstand
ukunstlede og rene, ægte og lødig Kirker
musik. Af de mere bekendte kan nævnes:
»Saa vil vi nu sige hverandre Farvel«
og
»Et Barn er født i Betlehem«.
Den sidste har dog ikke ret fortrængt
den endnu almindelig brugte, skønt den
staar højt over den i Skønhed og religiøs
Alvor.
Derude fra.
I Italien er der fornylig stiftet et
romersk-katholsk Bibelselskab. Katholi-
kerne, hvem det har været forment af
Kirken at- læse Biblen, har ikke kunnet
lade sig nøje med Helgenlegender og en
Forkyndelse, der forflygtigede Evangeliet,
og derfor har protestantiske Bibelselska-
ber haft Held i Udbredelsen af de hellige
Skrifter. Som en Modvægt herimod er
dette katholske Bibelselskab stiftet.
Dersom Selskabet ikke eksisterer blot
af Navn, men dets Ledelse tilfulde indser,
at den hellige Skrift er den Kilde, der
holder Troslivet vedligé og gør det sundt
og frugtbart, saa er cter herved sket den
første lille Begyndelse til noget ligesaa
betydningsfuldt som velsignelsesrigt, den
katholske Kirkes Evangelisering.
I Frankrig staar der for Tiden
Strid mellem Staten og Kirken, og Bøl-
gerne gaar meget højt. Staten gør Magt
til Ret, og hvor meget man end maa mis-
billige den voldsomme Maade, hvorpaa
dette sker, kan vi Protestanter glæde øs
over, at Protestantismen under alt dette
vinder frem. Rundt omkring fra, blandt
andet helt nede fra Korsika, kommer der
Anmodninger til Regeringen om prote-
stantiske Præsters (Ansættelse.
Udgivet paa Boghandler H. N,, Jacobsens Forlag. — Trykt i „Færo Amtstidende“s Bogtrykkeri.