Færøsk Kirketidende - 01.12.1902, Blaðsíða 4

hele Negerbefolkningen bekender sig til
Kristendommen, ligesom Brødremenighe-
den’(Herrnhutterne) ikke er det talrigste
af de bestaaende Kirkesamfund, omend
nok det mest levedygtige og livskraftige.
Om den lutherske Kirke, hævder han,
at den er den svageste baade i Henseende
til Størrelse og til indre Styrke (c. 4000),
og som Grund hertil anføres blandt andet
dens Sammenslutning med den danskta-
lende Kirke: »Der findes to skarpt ad-
skilte Menigheder indenfor samme Kirke,
en ganske lille dansktalende og en forholds-
vis stor engelsktalende, og ulykkel gvis
falder denne Adskillelse da netop sammen
med Farveforskellen. Den dansktalende
Del er hvid, den engelsktalende farvet.
Der maa altsaa holdes to Gudstjenester,
en for de Danske og en for de farvede.
Dette forbedrer ikke det i Forvejen ikke
videre hjertelige Forhold mellem de to
Farver, og ethvert'Forsøg pna ved enkelte
l ejligheder at holde fælles Gudstjeneste
(paa Engelsk) for at betone Enheden, er
hidindtil faldet uheldigt ud«.
At denne Splittelse i Menigheden van-
skeliggør Præstens Arbejde, siger sig selv,
og det Spørgsmaal trænger sig derfor frem,
om det ikke vilde være rigtigst at over-
drage Menighederne til Herrnhutternes
Omsorg. Brødremenighedens Præster i
Dansk-Vestindien er næsten udelukkende
engelskfødte, og de har de store Minder
om Evangeliets første Budbringere til en
foragtet Race i Trællelænker; under Brød-
remeningheden vilde den nuværende luther-
ske Kirke maaske faa sin Blomstring. Og
som Brødremenigheden kunde opgive sin
gamle Mission i Grønland og lægge den i
den danske Missions Hænder i Forvisnin-
gen om, at hermed var Menighederne der-
oppe bedst tjent, saaledes kunde vi vel
gøre det samme mod Syd overfor dem,
om dette virkelig skulde kunne bidrage
til Menighedernes Trivsel.
Ægteskabs Indgaaelse.
Et Lovforslag herom er nu som
tidligere bebudet — fremlagt af Regerin-
gen efter Samraad med Rigets Biskopper.
Ægteskabs Indgaaelse foreslaas i Kø-
benhavn og Købstæderne at skulle ske
for Underøvrighederne; paa Landet, hvor
de lange Afstande ellers vilde gøre det
vanskeligt at opnaa den kirkelige Ind-
vielse af Ægteskabet samme Dag som den
borgerlige Akt, for særlige Ægteskabs-
forstandere.
De, der vil indgaa Ægteskab, melder
dette til Ægteskabsforstanderen, der —
naar Papirerne er i Orden — kundgør
Parternes Forsæt om at ville indgaa
Ægteskab. Denne Kundgørelse opslaas i
3 Uger paa et offentligt, let tilgængeligt
Sted. Selve Ægteskabets Indgaaelse er
en juridisk Akt med Ægtefællernes og
Vidnernes Underskrifter; det er forbudt
Ægteskabsforstanderen at holde nogen
Brudetale.
Den kirkelige Indvielse af It saadant
indgaaet Ægteskab bliver en Friheds-
sag; men Bestemmelsen om Ægteskabs-
forstandere er tagen, for at den kirkelige
Indvielse kan foretages umiddelbart efter
den borgerlige Akt, eller dog i det mindste
samme Dag som denne. Man har tænkt
sig Forholdet saaledes, at man kan »køre
om ad« Ægteskabsforstanderens Bopæl
paa Vejen til Kirken eller enes med ham
om, at han møder i Bryllupshuset, forinden
man tager til Kirken.
Præsten kan, men kun med Biskop-
pens Samtykke, nægte Ægteskabets kirke-
lige Indvielse.
Pastor Ifversens Nægtelse af at lyde
Ministeriets Paabud om at foretage en
Brudevielse (se Oktbr.=Nr. af »Fær. Kirke-
tidende«) behandles nu af Domstolene.
Fil Sømandsmissionen er indkommen:
3 Konfirmander............ 6 Kr.
Tankekorn.
Den, der ikke beder til bestemte Tider,
beder heller ikke til ubestemte Tider.
(C. Harms.)
* *
*
Menneskene blive ikke lykkeligere
ved at stræbe efter at blive rigere, mæg-
tigere, berømtere, fornemmere. Snarere
det modsatte. — l ykken spirer kun for
det Menneske, der i Alvor stræber efter
at blive bedre, ydmygere, taalmodigere,
barmhjertigere.
Udgivet paa Boghandler H. N. Jacobsens Forlag. — Trykt i „Færø Amtstidende“s Bogtrykkeri.