Færøsk Kirketidende - 01.01.1903, Side 1

K
Færøsk Kirketidende.
Udgiver: EMIL ROHDE, Sandegærde.
12. Aarg. 1. Januar 190 3. Nr. i.
— -
OM Vinteren synger der ingen Fugl; .
men naar Aaret helder, saa kom-
mer Jul,
°g ud fra Hjertets dybeste Gange
bryder sig Vej de gladeste Sange;
glade Jul, dejlige Jul,
Glæden vover sig frem af Skjul,
Glæden med Sangen flyver mod Sky,
alle vi bliver som Børn paa ny,
træder i Ring vor letteste Dans,
tænder vort Træ og binder vor Krans
om Krybben, hvor Barnet blunder.
°g ej paa hans Fødsel vi grunder,
vandrer paa Betlehems Marker ud,
hvor Hyrderne hører nyt fra Gud,
vandrer herfra til Østerland
og gæster den gamle Stjernemand,
byder velkommen Guds Engle smaa
med dejlige Solskinsklæder paa,
synger om Julens velsignede Bud,
der glæder gamle og unge;
hvad Englene sang i Verden ud,
skal vi være med at sjunge,
gæster den fattige Jomfru i 1 øn,
der sidder med Himmelens Kongesøn,
lover og priser den Herre kær,
at han Menneske vorden er,
ser til den dejlige Himmel blaa
nied alle de gyldne Stjerner paa,
synger til Gud om Barnekaar,
klynger os til vort Fadervor,
klynger os til vor Far og Mor,
dejlig er Himmel, og dejlig er Jord,
dejligt paa Tæpperne lyseblaa
engang i Guds Himmel til Kirke gaa
og saa bære Bud i al Evighed,
om hvad vi nu kun stykkevis ved.
(Af //. C. Frederiksen: Et Juledigt.)

Julen har Englelyd.
Hos Profeten Jesaja finder vi en Skil-
dring af et vidunderligt Syn, han har haft,
hvorledes han nemlig saa Herren sidde paa
en høj og herlig Kongestol, og Slæbet af
hans Klædebon fyldte Templet. Serafer
stod hos ham, og hver af dem havde seks
Vinger; med de to tilhyllede de deres
Aasyn, med de to tilhyllede de deres Fød-
der, og med de to fløj de. Og den ene
raabte til den anden: hellig, hellig, hellig
er den Herre Zebaot, al Jorden er opfyldt
af hans Herlighed. Naar vi ved, at det i
Østerlandene er Udtryk for den dybeste
Ærbødighed at tilhylle sit Hoved, saa ind-
ser vi, at naar Englene siges at tilhylle
baade Hoved og Fødder, hvormed vel me-
nes hele deres Skikkelse fra Top til Taa,
saa har vi deri et Udtryk for deres ydmy-
ge Tilbedelse af ham, som sidder paa Tro-
nen. Det er den ene Side af'Englenes
Virksomhed, at de fra Evighed til Evig-
hed lovpriser »Jesus Kristus Englekon-
ning«, og sikkerlig er det ham, som Pro-
feten ser sidde paa den høje og herlige
Kongestol, fordi det er i ham, at Gud Fa-
der, som bor i et Lys, hvor ingen kan
komme, alene aabenbarer sig. »Ingen
har nogensinde set Gud; den enbaarne
Søn som er i Faderens Favn. har givet
Forklaringen«.
Den anden Side af Englefærden be-
tegnes saaledes: »med de to fløj de«.
Det er Englenes Virksomhed som Guds
Sendebud, som tjenende Aander, udsendte
til Tjeneste for dem, som skal arve Frelse.
Saaledes kom en Engel flyvende Julenat
for at bringe glad Budskab til Betlehems-
hyrderne, og derefter kom en himmelsk
Hærskares Mangfoldighed flyvende, og
paa Marken ved Betlehem dækkede de
deres Aasyn og Fødder, idet de tilbedende
Gud sang Lovsangen: »Ære være Gud i
det høje, Fred paa Jord og i Mennesker
en Velbehagelighed!« Dersom vi nu fra
dette .profetiske Syn vilde slutte, at Eng-
lene bogstavelig var udrustede med seks
Vinger, vilde det være meget misforstaaet.
At den Slutning heller ikke er bleven dra-
get, fremgaar af den kristelige Kunsts
tORSHAVN *