Færøsk Kirketidende - 01.02.1903, Qupperneq 1
Færøsk Kirketidende.
Udgiver: EMIL ROHDE, Sandegærde.
12. Aarg.
I. Februar 190 3.
Nr. 2.
Glædeligt Nytaar i Jesu Navn!
(Nytaarsprædiken 1903.
„Og da otte Dage var fuldkommede,
og Barnet skulde omskæres, da blev hans
Navn kaldet JESUS, som det var kaldet
af Engelen, før han blev undfangen i Mo-
ders Liv.“ (Luk. 2, 21.)
„Glædeligt Nytaar1! Saaledes lyder
det i Dag overalt. Vi ønsker hverandre,
at Aaret maa blive saadant for os, at vi
kan blive glade i det, og om vi vilde
spørge, hvad der skulde til, forat det kan
ske, da vilde Svaret blive forskelligt, enten
man spurgte den ene eller den anden.
Den syge ønsker sig Sundhed, den fattige
det daglige Brød, en ønsker sig jordisk
Lykke, en anden, at det, som forstyrrer
hans eller hendes Livslykke, ikke maa
komme indenfor Hjemmets Dør, en ønsker
Held og Fremgang i Arbejdet og Forret-
ningen, en anden Fremgang med sig selv,
saa han maa blive et bedre Menneske, en
ønsker for sig selv, en anden for sine
Børn o. s. v.
Ja, lad os ønske hverandre et glæde-
ligt Aar, et Aar med saa megen Medgang
og Glæde, som man nu kan taale!
Men naar vi saaledes ønsker hver-
andre et glædeligt Nytaar, lad os saa
være enige om, at dette vort Ønske ikke
skal blive kun en Talemaade, men at der
hos os tillige skal være en Villighed til
at hjælpe til, at Aaret for de andre kan
blive glædeligt.
Vi begynder med at ønske dem der-
hjemme »glædeligt Nytaar«! Det er dem
derhjemme, vi først og fremmest skal være
med til at bringe et glædeligt Nytaar.
Hvad er det, som truer Glæden derhjemme?
Er det Fattigdom, Bekymring for det dag-
lige Brød? Naar Mand og Hustru og
Børn — jeg tænker her naturligvis paa
dem, der er komne til Skelsaar og Alder
— ønsker hverandre »glædeligt Nytaar«,
saa lad der bag dette Ønske være Løftet
om Stræbsomhed og Nøjsomhed og Spar-
sommelighed i Aaret, som kommer, og I
skal faa at se, at Brødet faar I nok!
Stræbsomhed og Nøjsomhed og Spar-
sommelighed med det lidet, vi har, det er
tre gode Venner i et fattigt Hjem og da
for Resten i alle Hjem, og det er Venner,
som det staar i vor egen Magt at faa til
Huse, om vi blot vil.
Eller du Mand og Hustru, som ønsker
hinanden et glædeligt Nytaar, og ser Fa-
ren, som truer Hjemmets Glæde, i de be-
rusende Drikke, lad der bag Eders Nyt-
aarsønske være Villighed, ja Vilje til Af-
holdenhed, til at holde denne ødelæg-
gende Fjende borte fra Hjemmet. Hold
dit Hjem rent! Er du ikke Herre i dit
eget Hus? Staar det ikke i din egen
Magt at holde den Fjende borte? Er der
en Smule Saft og Kraft i dig, saa kan
du det!
Eller hvad plages dit Hjem af? Er
det Kiv og Ufred, er det Hidsighed og
Haardhed? 1 .ad Eders Nytaarsønske være
fulgt af Viljen til Overbærenhed og Sagt-
modighed! Overbærende og sagtmodig
kan man være, om man vil. Du haarde
Menneske — haard mod de andre, som
ved, hvad du vil — prøv engang paa at
være haard mod dig selv, og sig til din
haarde og hidsige Natur: Jeg vil være
overbærende og sagtmodig!
Lad mig saa samle disse Venner af
vort Hjem, som det staar i vor egen Magt
at faa til Huse : Stræbsomhed, Nøjsomhed,
Sparsommelighed, Afholdenhed, Overbæren-
hed og Sagtmodighed; skal vi byde dem
velkommen og saa ønske dem derhjemme
et rigtigt glædeligt Nytaar!
Men saa er der de mange andre paa
vor Vej, som vi tilsiger det samme Ønske.
Samfundet, hvori vi lever, er jo som en
stor Familie, der har de samme Behov
som de mange smaa Hjem, og har de
samme Brøst, de samme Mangler, lider af
de samme Sygdomme som Hjemmene.
Lad da den samme Villighed til at
glæde andre være bag vort Nytaarsønske
til de mange! Lad os hjælpe den fattige
til Brødet! Dermed mener jeg ikke, at
du eller jeg skal skaffe Brødet til de
mange, for det kan hverken du eller jeg
gøre, det Bjærg formaar vi ikke at rokke;
men vi skal efter vor Evne, den være nu