Færøsk Kirketidende - 01.04.1903, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af: EMIL ROHDE, Sandegærde.
12. Aarg. 1. April 1903. Nr. 4.
Kristendommen og Afholdssagen. Apostelen taler om Drukkenskaben i Forbindelse med Forstanden. Thi det er jo det sørgelige, at naar Folk drikker,
Biskoppen over Aalborg Stift, Fr.
Nielsen, der selv er Afholdsmand, holdt
den 30te Januar en Tale om dette Emne
i Frue Kirke i Aalborg. Talen gengives
i »Aalborg Amtstidende«' saaledes:
Saaledes er Pauli Ord til de Efeser
5. Kap. 17.—20. Vers:
»Derfor værer ikke uforstandige, men
som de, der skønne, hvad Herrens Vilje er.
Og drikker Eder ikke drukne i Vin,
i hvilket der er Ryggesløshed, men bli-
ver fyldte af Aanden,
og taler hverandre til med Salmer
og 1 ovsange og aandelige Viser og syn-
ger og leger for Herren i Eders Hjerte
og siger altid Gud og Faderen Tak
for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi
Navn.«
Der er megen Nød i vort lille I and,
ikke blot ved Vintertide, naar Kulden
lægger sig over Jorden, men ogsaa om
Sommeren.
En Del af denne Nød vil sikkert af-
tage mere og mere, ved Hjælp af gode
],ove og under den fremadskridende Ud-
vikling. Men der er en Slags Nød. der al-
drig kan hjælpes, den, der fremkommer,
naar Menneskene i Stedet for at gøre
Skridt fremad, gaar tilbage, stadig fjerner
sig mere og mere fra Maalet for menne-
skelig Stræben, synker og synker og bliver
Ejende af sig selv.
— — Hvert Folk har sine Svøber og
sine Plager, der gør, at Nøden tiltager i
Stedet for at aftage. Ser vi paa vort Folk,
maa vi blive klar over, at det er Drukken-
skaben, — den, der breder sig vidt og bredt
— der er dets Svøbe. Der er vist ingen
af os, der ikke har set, hvilke Ødelæggel-
ser, den volder. Vi har set Mennesker,
skabte med gode Evner, glide nedad, mere
og mere og ende som Drukkenskabens og
Syndens Trælle. Vi har set denne Svøbe
ødelægge Hjemmene. Vi har set, hvorledes
Fædrenes Synder nedarves paa Børnene.
Vi har set ikke blot det, at Faderens ulyk-
kelige Tilbøjelighed nedarves; men at Bør-
nene fødes som legemlige Svæklinge.
mister de Sans og Samling, glemmer, at
de er Mennesker. Det er Drukkenskabens
frygtelige Fare, at Ryggesløsheden er i
dens Følge. Mange unge Mennesker skyl-
der det deres første Fald, at de har været
fra Sans og Samling; naar Mennesket bli-
ver drukkent, vokser dets dyriske Lyster!
— — Hvorledes skal vi da som
Kristne stille os overfor Afholds-
sagen
og alt, hvad der samles under det
Ord?
1 ad os se, hvorledes stiller de hellige
Skrifter sig -■ —
Kristne Mernesker skal lægge Mærke
til, at der intet Steds i Bibelen forbydes
at drikke Vin Vinstokken var en af de
fornemste Planter i Israel. Den var et
Fredens Tegn, et Sindbillede paa Freden.
»Jeg er det sande Vintræ«, siger Herren
et Sted. — Vor Herre og Frelser drak
selv Vin i Modsætning til Johannes, og
man brugte dette som Angreb paa ham,
idet man sagde: Han er en Vindrikker!
ligesom man sagde: Han er Tolderes og
Synderes Ven. — Herrens første Underger-
ning var at forvandle Vand til Vin, og han
har paabudt at bruge Vin til Nadveren.
Alt dette er Kendsgerninger, og dem
skal vi ikke prøve paa at forklare bort.
Man har sine Steder søgt at danne sig en
egen Bibel efter sit eget Hoved, men det
skal troende Mennesker ikke gøre. Vi vil
som hidtil drikke Vin til Nadveren, saa
ren og utilsat, som vi kan faa den. Vi
vil ikke — som man har gjort visse Ste-
der — drikke Vand til Nadveren. Vi vil
i det hele taget vogte os for de mange
ubetænksomme Ord og Gerninger, der er
komne fra visse Sider.
Skriften forbyder ikke Brugen af Vi-
nen, men Skriften har fra Begyndelsen
lige til Johannes’ Aabenbaring en Række
Advarsler mod Drukkenskaben. Ingen kan
saaledes tale skarpere Ord mod den end
den Ordsprogsmand i Ordsprogenes 23.
Kap. Herren selv advarer sine Disciple
mod Fraadseri og Drukkenskab. Drukken-
skab er overhovedet noget, et Menneske