Færøsk Kirketidende - 01.05.1903, Qupperneq 1
Færøsk Kirketidende.
Redigeret af: EMU- ROHDE, Sandegærde.
12. Aarg.
I. Maj 19 03.
Nr. 5.
Synderinden i Farisæerhuset.
Lukas Ev. 7, 36—50.
(Prædiken af P. Busch, Kvalbø.)
1 ad os i Dag gaa ind i Huset hos
yimon Farisæeren. Han havde indbudt
Jesus at komme til sit Hus, men Jesus
'ndbyder dig i Dag til at gaa med ind,
hvor han er selv tilstede, for at du kan
se og høre det, som kan tjene dig til Ad-
varsel og Trøst.
Din Opmærksomhed vil da blive ben-
ådet paa tre Personer: Simon Farisæeren,
Jesus Frelseren og Synderinden. Og læg
nu rigtig Mærke til hvad du her ser og
hører; thi her ser du: 1) Synderinden, der
dl alle Tider staar som Eksempel paa en
bodfærdig Synder, 2) Simon Farisæer, der
dl alle Tider staar som Eksempel paa en
ubodfærdig Synder, 3) Jesus, som fordøm-
'dor den ubodfærdige F'arisæer. men frelser
den bodfærdige Synderinde.
Se da først Synderinden:
Ganske kort gives der en malende Be-
skrivelse af hendes Fortid: »og se! der var
en Kvinde, som var en Synderinde. Hvem
hun var, og hvad hun hed, vide vi ikke.
Om hun var Maria Magdalena, af hvem
Jesus havde uddrevet 7 Djævle (l ue. F'v.
®> 2), kan ikke bevises. Men for os kom-
mer det især an paa at se, hvad hun var
uden Jesus: en falden Kvinde, og hvad
hun blev ved Jesus: en frelst Kvinde.
Hun var en falden Kvinde. Alle i
Byen kendte hende som en Kvinde, der
havde levet et urent, et utugtigt 1 .iv. Hun
havde til en Tid haft sin 1 yst i dette urene
hiv, men ogsaa kun til en Tid. Thi Synd
°g kødelig J yst giver ingen blivende og
^rig Glæde. Synd og kødelig l yst ere
Bedragere, som ødelægger Menneskelivet
°g fører sit Offer med sig ud i Livslede,
i Fordærvelse. Det er sandt, hvad
Salmeverset siger:
»Ak! kødelig Lyst!,
som mangen med dødelig Læbe- har kys’t,
fængende Tønder, din flyvende Gnist,
hjev mangen til evige Luer tilsidst;
din Skaal synes Honning, men Drikken er led
Forfængelighed, f
T
Derfor advarer Guds Ord ogsaa saa
alvorligt mod at give sig hen i syndige
og, kødelige Lyster: »farer ikke vild . . .
hvad et Menneske saar, det skal han og-
saa høste; den, som saar i sit Kød, skal
høste F'orkrænkelighed af Kødet..........«
(Galaterbrevet 6, 7) og: »formaner eder
selv hver Dag, saalænge det hedder i Dag,
paa det at ikke nogen af eder skal for-
hærdes ved Syndens Bedrag« (Hebræer-
brevet 3, 13).
Men Kvinden var faren vild og havde
ladet sig bedrage af Synden. En Tid lang
levede hun saa i Synden, uanfægtet af
hvad Mennesker mente om hende og talte
om hende »Synderinden i Staden«. Men
der kom et Øjeblik, da Dommen begyndte
indefra i hendes egen Samvittighed: du
er en falden Kvinde, som har levet i Over-
trædelse af Guds Bud; du har syndet imod
Gud og gjort dig selv og andre ulykkelige.
— Var det en Aabenbarelse fra en højere,
lysere og renere Verden, som havde væk-
ket den sovende Samvittighed! Var det
i Jesusskikkelsens 1 ys, at hun havde lært
sig selv at kende som en uren, falden
Kvinde! Hvad mener du, min l æser, om
den faldne Kvinde? Vender du dig bort
fra hende med Afsky og F'oragt — eller
er du varsom med at holde Dom, fordi
din Samvittighed minder dig om, at ogsaa
du foer vild og lod dig bedrage af Syn-
dens Bedrag?
Der er visselig mange i vor Tid, som
fare vild i og bedrages af kødelig Lyst.
Ogsaa du lod dig bedrage.
Var det ikke kødelig Lyst, som gjorde
dig uren, saa var det maaske Drukkenskab,
eller Løgn, eller Gerrighed, eller Hovmod,
eller Vrede. Synden, den store Bedrager,
optræder i mange Skikkelser; lod du dig
ikke forføre af den ene, saa blev du be-
draget af en anden. F'oragt ikke Synder-
inden, men vend dig med Afsky fra Syn-
den hos hende og hos dig.
Hun var en Synderinde, men se hende
nu, som hun staar der ved Jesu Fødder.
Visselig var hun før et slet Eksempel;
men nu er det gamle gaaet forbi, og alt
er blevet nyt; nu staar hun for os i Evan-
geliets Lys som et Eksempel til Efterføl-
gelse. Her ser du en bodfærdig Synder-
inde, som, omvender sig og tror Evangeliet.