Færøsk Kirketidende - 01.06.1903, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.06.1903, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af: EMIL ROHDE, Sandegærde. 12. Aarg. t. Juni 1903. Nr. 6. Island. (Kirkelige Forhold.) Det kunde maaske interessere Læsere af »Fær; Kirketid.« at høre lidt om de kirkelige Forhold paa Island, den store 0, som ikke blot ligger os saa nær, men som ogsaa spiller saa stor en Rolle for vor Fiskerilande, som, bemandet med over tooo unge, raske Færinger, aarlig aflægger Be- søg ved Islands Kyster. Island er opdaget af irske Eneboere, men bebygget af norske Udvandrere, som fuldstændig fordrev Irerne; denne Bebyg- gelse falder i Aarene for og efter qoo, og disse Normænd var alle Hedninger med Undtagelse af nogle faa Stykker, der havde lagt Vejen om ad Skotland og Irland og der var blevne kristnede. Kristendommens Forkyndelse tager sin Begyndelse 981, og den sejrer over Heden- skabet Aar 1000 ved en Altingsbeslutning. Først 50 Aar efter ordnes Kirkeforholdene ved Oprettelsen af Bispedømmerne i Skål- holt og senere i Holar. Herefter indtræder én c. 150 Aar lang, for Kristenfolket lykkelig Periode. Hiskop- perne vælges af og blandt Landets bedste Slægter; Kirken staar fuldstændig paa egen national Grund; Præsterne bruger det islandske Modersmaal, og Ærkebiskopen — sidder i Skaane, for langt borte til at øve nogen som helst fremmed, forstyrrende Indflydelse paa de sig roligt udviklende Kirkeforhold. En Forandring til det værre indtræder, da Norge faar sin egen Ærkebiskop i Trondhjem. Nu spores hans Indflydelse, eller rettere: Nu kommej den romerske Indflydelse til Island; der falder nu en mørk Slagskygge over Kirkens og Folkets liv. Havesyge og magtkære Bisper be- gaar kirkelige Overgreb, og en Borger- krig, udbryder, som ender med Bispevæl- dens Tid, i hvilken fremmede (o: norske) Bisper, ubetydelige eller daarlige Personer, skalter og valter omtrent efter eget Tykke paa Island og bringer over Halvdelen af Jordegodset over paa Kirkens Hænder. Island faar n Klostre — deriblandt 2 for Nonner — af hvilke et enkelt paa Syd- landet samlede uhyre Jordejendomme og store Kostbarheder. Misfornøjelsen naa- ede sit Højdepunkt, da Luthers Reforma- tion sejrede i Danmark over Romerkirken, eg denna Sejr forplantes hurtig videre til Island, hvor den mægtige Bisp paa Holar. Jou Araton, der var født af fattige Bøn- derfolk paa Nordlandet, men ved sin Le- Bavelse svang sig op til denne høje Stil- lintr, var den eneste, der en Tid trodsede Reformationen og var Kongens Lud over- hørig. Saa mægtig var han endog, at Kongens Befalingsmand, som blev sendt til Island, intet kunde udrette mod Bispen, der kunde stille qoo væbnede Mænd. Endelig hk den rige og" mægtige Bonde, Pode Gudmundson, 1 .utherdommens varme Ven, som selv var stærkt forurettet af Bispen, ham i sin Magt, og da Islænderne var bange for, at de ikke kunde forvar« ham til næste Alting ved Sommertid, blev der udtalt, at »Øksen og Jorden gemte ham bedst-; kort efter blev han uden lov- lig Dom henrettet, 7de November 1550. og med ham 2 af hans Sønner. Bispen havde nemlig som saa mange katholske gejstlige, der jo skulde leve ugifte, en »Føl- gekone«, med hvem han havde flere Børn, som han aabent vedkendte sig. Med Jon Aråsons Henrettelse har Re- formationen sejret paa Island i det ydre; den aandelige Sejr tilkæmpes først efter- haanden. Udadtil taber Kirken umaadeligt ved Reformationen. Klostergodset omdannes til Krongods (o: Kongsjord), og verdslige Herrer beriger sig paa Kirkens Bekostning. Om dennes Stilling i udvorte^ Fattigdom faar vi et Begreb, naar vi hører, »at før vilde velbyrdige Kvinder med større Glæde være Friller hos de højt ansete Præster, end nu dele den lutherske Præsts arme Kaar som ægteviede Hustruer«. Som Følge heraf indtræder der snart Præstemangel, og de første lutherske Lisper arbejder derfor efter Evne paa at forbedre Præsternes Kaar. En af de nærmeste F'ølger af Reforma- tionen var Oversættelsen af Biblen paa Is- landsk, samt Udgivelsen af evangeliske Sal- mebøger og opbyggelige Skrifter. Af de Salmer, der har haft den allerstørste Be- tydning for Kristentroens Bevarelse gen-

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.