Færøsk Kirketidende - 01.06.1903, Side 1

Færøsk Kirketidende
Redigeret af: EMIL ROHDE, Sandegærde.

12. Aarg.
I. Juni 1903.
Nr. 6.
Island.
(Kirkelige Forhold.)
• _______________________
I)et kunde rnaaske interessere 1 .æsere
af »Fær. Kirketid.« at hore lidt om de
kirkelige F orhold paa Island, den store 0,
som ikke blot ligger os saa nær, men som
ogsaa spiller saa stor en Rolle for vor
Fiskørflaade, som, bemandet med over 1000
unge, raske F'æringer, aarlig aflægger Be-
søg ved Islands Kyster.
Island er opdaget af irske Eneboere,
men bebygget af norske Udvandrere, som
fuldstændig fordrev Irerne; denne Bebyg-
gelse falder i A arene før og efter qoo, og
disse Normænd var alle Hedninger med
Undtagelse åf nogle faa Stykker, der havde
lagt V ejen om ad Skotland og Irland og
der var bievne kristnede.
Kristendommens F'orkyndelse tager sin
Begyndelse 981, og den sejrer over Lieden-
skabet Aar 1000 ved en Altingsbeslutning.
F ørst 50 Aar efter ordnes Kirkeforholdene
ved Oprettelsen af Bispedømmerne i Skål-
holt og senere i Holar.
Herefter indtræder en c. 150 Aar lang, for
Kristenfolket lykkelig Periode. Biskop-
perne vælges af og blandt Landets bedste
Slægter; Kirken staar fuldstændig paa
egen national Grund; Præsterne bruger
det islandske Modersmaal, og Ærkebiskopen
sidder i Skaane, for langt borte til at
Øve nogen som helst fremmed, forstyrrende
Indflydelse paa de sig roligt udviklende
Kirkeforhold.
En F'orandring til det værre indtræder,
da Norge faar sin egen Ærkebiskop i
I rondhjem. Nu spores hans Indflydelse,
eller rettere: Nu kommej den romerske
Indflydelse til Island; der falder nu en
mørk Slagskygge over K irkens og F'olkets
l iv. Havesyge og magtkære Bisper be-
gaar kirkelige Overgreb, og en Borger-
krig, udbryder, som ender med Bispevæl-
dens lid, i hvilken fremmede (o: norske)
Bisper, ubetydelige eller daarlige Personer,
skalter og valter omtrent efter eget Tykke
paa Island og bringer over Halvdelen af
Jordegodset over paa Kirkens Hænder.
Island faar 11 Klostre — deriblandt 2 for
Nonner — af hvilke et enkelt paa Syd-
landet samlede uhyre Jordejendomme og
store Kostbarheder. Misfornøjelsen naa-
ede sit Højdepunkt, da Luthers Reforma-
tion sejrede i Danmark over Romerkirken,
og denne Sejr forplantes hurtig videre til
Island, hvor den mægtige Bisp paa Holar,
Jon Arason, der var født af fattige Bøn-
derfolk paa Nordlandet, men ved sin Be-
gavelse svang sig op til denne høje Stil-
ling, var den eneste, der en Tid trodsede
Reformationen og var Kongens Bud over-
hørig. Saa mægtig var han endog, at
Kongens Befalingsmand, som blev sendt
til Islantj, intet kunde udrette mod Bispen,
der kunde stille 900 væbnede Mænd.
Endelig hk den rige og mægtige Bonde,
Dade Gudmundson, 1 .utherdommens varme
Ven, som selv var stærkt forurettet af
Bispen, ham i sin Magt, og da Islænderne
var bange for, at de ikke kunde forvare
ham til næste Alting ved Sommertid, blev
der udtalt, at ȯksen og Jorden gemte
ham bedst«; kort efter blev han uden lov-
lig Dom henrettet, 7de November 1550,
og med ham 2 af hans Sønner. Bispen
havde nemlig som saa mange katholske
gejstlige, der jo skulde leve ugifte, en »F'øl-
gekone«, med hvem han havde flere Børn,
som han aabent vedkendte sig.
Med Jon Arasons Henrettelse har Re-
formationen sejret paa Island i det ydre;
den aandelige Sejr tilkæmpes først efter-
haanden.
Udadtil taber Kirken umaadeligt ved
Reformationen. Klostergodset omdannes
til Krongods (o: Kongsjord), og verdslige
Herrer beriger sig paa Kirkens Bekostning.
Om dennes Stilling i udvortes IAittigdom
faar vi et Begreb, naar vi hører, »at før
vilde velbyrdige Kvinder med større Glæde
være Friller hos de højt ansete Præster,
end nu dele den lutherske Præsts arme
Kaar som ægteviede Hustruer«. Som Følge
heraf indtræder der snart Præstemangel,
og de første lutherske Bisper arbejder
derfor efter Evne paa at forbedre Præsternes
Kaar.
En af de nærmeste F'ølger af Reforma-
tionen var Oversættelsen af Biblen paa Is-
landsk, samt Udgivelsen af evangeliske Sal-
mebøger og opbyggelige Skrifter. Af de
Salmer, der har haft den allerstørste Be-
tydning for Kristentroens Bevarelse gen-