Færøsk Kirketidende - 01.06.1903, Blaðsíða 2

Færøsk Kirketidende - 01.06.1903, Blaðsíða 2
nem de skiftende Tider maa nævnes Præ- sten Hallgrimur Pjettursons Passionssalmer. Det islandske Kirkeliv igennem Ti- derne mærkes vel af de Hovedstrømnin- ger, som satte sit Præg paa den øvrige lutherske Kirke (Pietismen og Rationalis- men), men de mindre Strømninger, der har gjort Kirkelivet andet Steds saa alsidigt og rigt (de forskellige kirkelige Retninger som Grundtvigianismen og »Indre-Mission«) kendes egentlig ikke paa Island, hvor Kirkelivet derfor forekommer andre noget fattigt og ensidigt; men endnu værre er det, at der ved Siden af, at gammel Kirke- skik er holdt i Agt og Ære, fra gamle Tider har lydt Klager over Mangel paa Trosvarme. At denne Klage er beretti- get giver sig endnu Udslaget bl. a. derved, at mindst de to Tredjedele af de konfir- merede Islændere ikke gaar til Alters. Kirkegangen er meget forskellig paa de forskellige Steder; man har Sogne, »hvor Præsten kan være temmelig sikker paa at se i Kirken de fleste voksne Mennesker, Hjemmene kan undvære, medens der an- dre Steder er sørgelig faa Gudstjenester om Aaret, der kun tildels kan undskyldes med de lange Afstande, Vejrlig« o. s. v. Det er særlig i de stærkt voksende Køb- stæder og Fiskerlejer, at der spores Til- bagegang i Interessen for de aandelige Ting. Island danner i Bispedømme med 2oProv- stier og 142 Præstekald (altsaa ligesom paa Færøerne 7 Præster i Provstiet), Kirkernes Antal er 27c) (ffodt og vel Halvdelen af Præ- sterne har 2 Kirker, kun 3 Præster har \ Kir- ker, og 36 Præster har kun 1 Kirke (paaFær- øerne har de 7 Præster 41 Kirker, altsaa omtrent 6 Kirker i Gennemsnit for hver Præst)). For 50 Aar siden var der paa Island c. 200 Kirker med Tag og Vægge af Græstørv; nu er der kun 15 tilbage; af Stenkirker tindes kun 12, Resten er af Tømmer. De færreste Kirker opvarmes; smaa Orgler findes i vistnok over I lalv- delen af Kirkerne. Af de 142 Præsteembeder er [8 over [800 Kr. Disse 18 Embeder bortgives af Kongen. 36 Embeder er under 1000 Kr. Præsterne vælges - med Undtagelse af de 18 kongevalgte — af Menighederne selv. Er der mere end 3 Ansøgere til et Embede, udtager I .andshøvdingen i Sam- raad med Biskoppen 3, som saa fremstilles til Menighedens Valg. Grunden til denne Ordning, som skriver sig fra 1886 varden ikke ubeføjede Klage over drikfæl- dige Præster; ved denne Tov mente man at kunne forhindre deres Valg. Om Præ- stevalgloven har været heldig, er der delte Meninger. Afhholdsbevægelsen har i de sidste 15 Aar taget ret stærkt Fart paa Island, og da mange af de islandske Præ- ster har sluttet sig til den, maa Ondet (o: Drikfældighed blandt Prægerne) »betrag- tes som et nogenlunde fuldstændig tilbage- lagt Stadium«. For øvrigt findes der paa Island et Slags »Menighedsraad«, som i Forening med .Sognepræsten skal tage sig afMenig- hedsanliggender, fremme Orden og Sæde- lighed, samt tage Vare paa Ungdommens Undervisning. Præsterne uddannes for Størstedelen paa Præsteskolen i Reykjavik; at rejse til Københavns Universitet for at uddan- nes, hvilket er langt bekosteligere og ta- ger henved den dobbelte Tid, er bleven sjældnere, efter at Menighederne selv har faaet Valgretten. En ny islandsk Salmebog, hvoraf den største Halvdel er oprindelige Salmer, me- dens Resten er Oversættelser, udkom 1886 og fortrængte ret snart de ældre Salme- boger; Island har sit eget Bibelselskab, der for Tiden lader en hel ny Oversættelse af Biblen besørge. Om dette Arbejdes Omfang faar man et Begreb, naar man hører, at en dertil skikket Mand har ar- bejdet paa det gamle Testamentes Over- sættelse i over 4 Aar, i hvilken 'lid kun 2/5 af denne Oversættelse er bleven færdig. Island har ogsaa sit eget Kirkeblad, »Verdi 1 jos«, der udkommer hver Maaned. Den kristelige Ynglingeforeningsbevæ- gelse er naaet til Island ved den her paa Fa-røerne ogsaa bekendte Pastor FriSriks- son, Præst ved Spedalskhedshospitalet i Reykjavik. Sveitseren, Oberstlieutnant Charles Fernaud, en af Foregangsmændene i denne Ungdomsbevægelse,har ved sit Besøg paa Island for et Par Aar siden øget Interes- sen for denne Sag, der nu synes at have Udsigt til at vinde frem videre om I .an- det (Foreningen paa Island har nu 400 Medlemmer.) I Reykjavik findes en større Frimenighed, som bekendende Folkekir- kens Tro, er udtraadt fra denne og kæm- per for Kirkens Adskillelse fra Staten; denne Menigheds Præst udgiver ogsaa sit Maanedsblad »Frikirkjan«. Katholikkerne har i mange Aar virket deroppe, og har i Aarenes lob vundet en lille Menighed i Reykjavik; de arbejder særlig gennem Skole og Hospital paa at vinde Tilhæn- gere. Mormoner, Adventister og Frelsens Hær har ogsaa deres Arbejdere paa Is- land, dog uden egentlig stor Tilslutning. Folkeundervisningen staar ikke videre højt. Af Børnene besøger V4 Del faste Skoler, '/:1 Del maa nøjes med Omgangs- lærere, og Resten er henvist til 1 Ijemme- undervisningen. 1 .æreruddannelsen er meget mangelfuld, da det først og fremmest for Folk gælder om at faa billige Tærere.

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.