Færøsk Kirketidende - 01.06.1903, Blaðsíða 2
nem de skiftende Tider maa nævnes Præ-
sten Hallgrimur Pjettursons Passionssalmer.
Det islandske Kirkeliv igennem Ti-
derne mærkes vel af de Hovedstrømnin-
ger, som satte sit Præg paa den øvrige
lutherske Kirke (Pietismen og Rationalis-
men), men de mindre Strømninger, der har
gjort Kirkelivet andet Steds saa alsidigt
og rigt (de forskellige kirkelige Retninger
som Grundtvigianismen og »Indre-Mission«)
kendes egentlig ikke paa Island, hvor
Kirkelivet derfor forekommer andre noget
fattigt og ensidigt; men endnu værre er
det, at der ved Siden af, at gammel Kirke-
skik er holdt i Agt og Ære, fra gamle
Tider har lydt Klager over Mangel paa
Trosvarme. At denne Klage er beretti-
get giver sig endnu Udslaget bl. a. derved,
at mindst de to Tredjedéle af de konfir-
merede Islændere ikke gaar til Alters.
Kirkegangen er meget forskellig paa de
forskellige Steder; man har Sogne, »hvor
Præsten kan være temmelig sikker paa at
se i Kirken de fleste voksne Mennesker,
Hjemmene kan undvære, medens der an-
dre Steder er sørgelig faa Gudstjenester
om Aaret, der kun tildels kan undskyldes
med de lange Afstande, Vejrlig« o. s. v.
Det er særlig i de stærkt voksende Køb-
stæder og Fiskerlejer, at der spores Til-
bagegang i Interessen for de aandelige
Ting.
Island danner i Bispedømme med 20Prov-
stier og 142 Præstekald (altsaa ligesom paa
Færøerne 7 Præster i Provstiet), Kirkernes
Antal er279 (godt og vel Halvdelen af Præ-
sterne har 2 Kirker, kun 3 Præster har 4 Kir-
ker, og 36 Præster har kun 1 Kirke (paa Fær-
øerne har de 7 Præster 41 Kirker, altsaa
omtrent 6 Kirker i Gennemsnit for hver
Præst)). For 50 Aar siden var der paa
Island c. 200 Kirker med Tag og Vægge
af Græstørv; nu er der kun 15 tilbage;
af Stenkirker findes kun 12, Resten er af
Tømmer. De færreste Kirker opvarmes;
smaa Orgler findes i vistnok over Halv-
delen af Kirkerne.
Af de 142 Præsteembeder er 18 over
1806 Kr. Disse 18 Embeder bortgives af
Kongen. 36 Embeder er under 1000 Kr.
Præsterne vælges — med Undtagelse af
de 18 kongevalgte —1 af Menighederne
selv. Er der mere end 3 Ansøgere til et
Embede, udtager I,andshøvdingen i Sam-
raad med Biskoppen 3, som saa fremstilles
til Menighedens Valg. Grunden til denne
Ordning, som skriver sig fra 1886 varden
ikke ubeføjede Klage over drikfæl-
dige Præster; ved denne Tov mente man
at kunne forhindre deres Valg. Om Præ-
stevalgloven har været heldig, er der delte
Meninger. Afhholdsbevægelsen har i de
sidste 15 Aar taget ret stærkt Fart paa
Island, og da mange af de islandske Præ-
ster har sluttet sig til den, maa Ondet (o:
Drikfældighed blandt Præsterne) »betrag-
tes som et nogenlunde fuldstændig tilbage-
lagt Stadium«.
For øvrigt findes der paa Island et
Slags »Menighedsraad«, som i Forening
med Sognepræsten skal tage sig af Menig-
hedsanliggender, fremme Orden og Sæde-
lighed, samt tage Vare paa Ungdommens
Undervisning.
Præsterne uddannes for Størstedelen
paa Præsteskolen i Reykjavik; at rejse
til Københavns Universitet for at uddan-
nes, hvilket er langt bekosteligere og ta-
ger henved den dobbelte Tid, er bleven
sjældnere, efter at Menighederne selv har
faaet Valgretten.
En ny islandsk Salmebog, hvoraf den
største Halvdel er oprindelige Salmer, me-
dens Resten er Oversættelser, udkom 1886
og fortrængte ret snart de ældre Salme-
bøger; Island har sit eget Bibelselskab,
der for Tiden lader en hel ny Oversættelse
af Biblen besørge. Om dette Arbejdes
Omfang faar man et Begreb, naar man
hører, at en dertil skikket Mand har ar-
bejdet paa det gamle Testamentes Over-
sættelse i over 4 Aar, i hvilken Tid kun
2/5 af denne Oversættelse er bleven færdig.
Island har ogsaa sit eget Kirkeblad, »Verdi
Ljos«, der udkommer hver Maaned.
Den kristelige Ynglingeforeningsbevæ-
gclse er naaet til Island ved den her paa
Færøerne ogsaa bekendte Pastor Frifiriks-
son, Præst ved Spedalskhedshospitalet i
Reykjavik. Sveitseren, Oberstlieutnant
Charles Fernaud, en af Foregangsmændene i
denne Ungdomsbevægelse, har ved sit Besøg
paa Island for et Par Aar siden øget Interes-
sen for denne Sag, der nu synes at have
Udsigt til at vinde frem videre om Lan-
det (Foreningen paa Island har nu 400
Medlemmer.) I Reykjavik findes en større
Frimenighed, som bekendende Folkekir-
kens Tro, er udtraadt fra denne og kæm-
per for Kirkens Adskillelse fra Staten;
denne Menigheds Præst udgiver ogsaa sit
Maanedsblad »Frikirkjan«. Katholikkerne
har i mange Aar virket deroppe, og har
i Aarenes Løb vundet en lille Menighed
i Reykjavik; de arbejder særlig gennem
Skole og Hospital paa at vinde Tilhæn-
gere. Mormoner, Adventister og Frelsens
Flær har ogsaa deres Arbejdere paa Is-
land, dog uden egentlig stor Tilslutning.
Folkeundervisningen staar ikke videre
højt. Af Børnene besøger '/-i Del faste
Skoler, */s Del maa nøjes med Omgangs-
lærere, og Resten er henvist til Hjemme-
undervisningen. Læreruddannelsen er meget
mangelfuld, da det først og fremmest for
Folk gælder om at faa billige Lærere.