Færøsk Kirketidende - 01.07.1903, Page 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af: EMIL ROHDE, Sandegærde.
12.
Aarg.
I. Juli 1903.
Nr. 7.
De nye Kirkelove.
Det er ikke Tidspunktet nu til at tale
for eller imod de nye Kirkelove; dem har
vi som en Kendsgerning; vi kan ikke
rokke dem; men Tiden er nu kommen til
at lægge dem frem for Menigmand saa-
ledes, at han forstaar, hvad det er, vi har
faaet i de nye Kirkelove. og derved bliver
i Stand til at gøre sit til, at det bedst
mulige Resultat kommer ud deraf.
Grundloven af 1849 siger i § 80:
Folkekirkens Forfatning ordnes ved l ov
(Den reviderede Grundlovs § 75), og denne
Paragraf lover altsaa Menigheden kirkelig
h rihed og kirkeligt Selvstyre, saadan som
Folket ved Grundloven fik politisk Frihed
og Selvstyre. Med Bevarelse af Folke-
kirkens Tilknytning til Staten skulde Kir-
ken styre sine egne indreSager selv; som
^en politiske Frihed flyttede Magten og
dermed Ansvaret fra oven nedad til Me-
nigmand, skulde paa samme Maade den
kirkelige Magt og det kirkelige Ansvar
|®egges over i Menighedens, de enkelte
Menighedsmedlemmers Hænder.
Denne Grundlovens Løfteparagraf til
Kirken er i over et halvt Aarhundrede
forbleven uopfyldt. Et Par Gange har det
v®ret forsøgt at gennemføre en Kirkefor-
fatning, uden dog at noget Resultat er
naaet; nu er Arbejdet herpaa af den nu-
lrende Kirkeminister atter taget op, og
jnan er naaet ét Skridt fremad, idet fore-
løbige Love med en Gyldighed af 6 Aar
er vedtagne. Ved Udløbet af disse 6 Aar
skulde saa den i Mellemtiden ved de nye
Loves Medvirkning udarbejdede Kirkefor-
fatning træde i Kraft.
Nu kan der være Uenighed om Vær-
dien af en Kirkeforfatning overhovedet;
vist er det, at det aandelige Liv ikke
kommer i Stand ved Lovparagraffer, men
Paa den anden Side er det ikke uden Be-
tydning for det aandelige I. i vs Trivsel, at
det har gode og sunde ydre Former at
udfolde sig i, saadan som sunde Boliger
har Betydning for Livet, uden dog at være
et med Livet. Og er der i al Alminde-
lighed Uenighed om Værdien af en Kirke-
orfatning overhovedet, saa er det klart,
at Uenigheden bliver saa meget skarpere,
naar det gælder en bestemt formuleret
Forfatning eller Forslag til en saadan.
Derfor kunde man paa Forhaand sige sigf
at Kirkeministerens Forslag vilde vække
stærk Modstand ved Siden af varm Til-
slutning.
Tiden vil vise, hvad der vil veje mest
i Vægtskaalen, naar Værdien af de nu
vedtagne 1 ovforslag skal maales, den
ventelig større Interesse for kirkelige
Sager og større Deltagelse i Kirkelivets
Forhold eller de uaandelige Partikampe,
som sikkert desværre mange Steder vil
gaa i Kirkelovenes Kølvand. Vist er det
imidlertid, at der trænges til større folke-
lig Interesse for Kirkens Sager, og Inter-
essen for en Ting kommer gærne med den
større Meddelagtighed deri. Da Jorden i
Danmark ejedes af Herremændene, medens
Bonden kun var Fæster, stod det kun
smaat til med det danske Landbrug; men
da Bonden blev Selvejer, gik det Slag i
Slag vældig fremad; Interessen var vaag-
net, thi nu var Jorden hans egen. Det er
at haabe, at Interessen for det kirkelige
vil vokse med Menigmands Indflydelse og
Delagtighed i Kirkelivet, omend det ikke
vil gaa tilnærmelsesvis saa vældig fremad;
og det maa ligeledes haabes, at denne
Interesse, som vækkes paa mere ydre
Maade, maa gaa dybere og dybere, saa
den bunder i aandelig Forstaaelse for den
danske Kirkes Tarv.
Tiden vil som sagt vise, af hvad vir-
kelig Værdi de nuværende Kirkelove er;
men for dem, som ser sort paa dem, fordi
de mener, at Uaandelighed vil fremmes,
for dem maa det være en Trøst, at som
de bedste Kirkelove ikke kan skabe det
aandelige Liv, saaledes kan de sletteste
Kirkelove heller ikke dræbe det. Som
den kristne Kirke har prøvet gode og
onde Dage, vil den ogsaa i Fremtiden
gøre det; i gode Dage som i onde vil de
nedbrydende Kræfter være virksomme, men
altid vil Kristi Ord staa fast, at Helvedes
Porte skal ikke faa Overhaand over Menig-
heden. Herpaa skal Menigheden stole, og
trøstig herover skal den arbejde frem under
de ydre Former, som gives den, saa at det
bedst mulige Resultat altid kommer ud!
Den Skikkelse, som de nu vedtagne