Færøsk Kirketidende - 01.07.1903, Blaðsíða 3

3
litisk Møde udtalte det: »Gid Vælgerne
vil sætte de bedste Mænd og Kvinder ind
i Menighedsraadene overalt, da skal det
nok vise sig, at Menighedsraadene skal
blive Folkekirken en tro Støtte og Folket
saa kære. at det ikke vil af med dem om
6 Aar. men tværtimod hellere give dem
mere Indflydelse paa Præstevalg«.
Indflydelse paa Præstevalg! Af alt det
Arbejde, Menighedsraadene faar tillagt
(hvilket 1 oven nærmere foreskriver i En-
keltheder), bliver sikkert intet saa betyd-
ningsfuldt som den Bestemmelse, at Mini-
steren kan indhente Menighedsraadets Be-
tænkning angaaende Præsteembeders Be-
sættelse; og at Ministeren vil benytte denne
Ret i videste Omfang, synes alt at tyde
paa ogsaa den ovenfor gengivne Udtalelse
af ham.
Det er kun Menighedens gamle Ret,
der her skal gengives den; den gik efter-
haanden ved Blandingen af Stat og Kirke
tabt, og man kan derfor kun glæde sig
over, at den faar det tabte tilbage: men
denne Ret kræver ogsaa en stor Moden-
hed hos Menighederne, og det er vel sag-
tens paa dette Punkt, at det ofte vil vise
sig, at de uaandelige Partikampe vil komme
frem.
Er denne Bestemmelse i Loven af stor
Betydning for danske Menigheder, bliver
den det endnu mer for de færøske. Fær-
øerne ligger jo saa fjærnt fra Danmark, at
de færøske Præster vil være og som Aa-
rene gaar vil blive endnu mere ukendte
°g fremmede for de danske Menigheder,
som derfor næppe vil tænke paa at ind-
stille en færøsk Præst, om der blandt An-
søgerne findes en eller anden, som de ken-
der lidt til, og dette lidet er godt, og Me-
nighedsraadene vil i Danmark altid paa et
Par Dage kunne skaffe sig Oplysninger
om en hvilken som helst dansk Præst.
Men Følgen heraf vil atter blive den, at
danske Præster, som jo er ukendte med
færøske Forhold, og ikke ved, om de pas-
ser her, vil betænke sig paa at søge her-
op, hvor de muligvis, skønt baade Præst
og Menighed maaske helst vil skilles, kan
faa Lov til at sidde en uoverskuelig Aar-
række, og den videre Følge heraf vil atter
blive den, at det mest vil blive de tarve-
lige Præster, der ikke kan vente snarlig
Ansættelse i Danmark, som vil søge herop.
At dette vil blive af skæbnesvanger Betyd-
ning for de færøske Menigheder, siger
sig selv.
Forhaabentlig vil den nye Kirkefor-
fatning, som skulde træde i Kraft om 6
Aar, raade Bod herpaa; men hvordan vil
Forholdene blive i disse 6 første Aar? Og
ban vi saa være sikre paa, at Færøernes
Interesser er tilstrækkelig varetagne?
En Trøst vil det altid være, at de nye
l ove om Brugen af Kirker og Valgme-
nigheders Dannelse, om hvilke L.ove der
senere skal tales, vil mildne den uheldige
aandelige Betjening paa det enkelte Sted.
E. R
Tilfredshed.
»Jeg har lært at nøjes med det, jeg
har, siger Paulus (Fil. 4, 11). Han var til-
freds, baade naar han havde Overflod, og
naar han havde Mangel, baade under Ære
og under Vanære. Han havde hellig Til-
fredshed under alle Kaar. Han var ikke
som saa mange afhængig af de ydre Kaar,
og det kom af, at han havde en Skat i
sit Hjerte, han kunde sige:
Jeg ejer i Hjertets Gemme
En Skat, jeg aldrig bortgav
For alle Bjerge af røden Guld,
For alle Perler i Hav.
Han havde Jesus til sin Skat, det var
det, der gjorde ham tilfreds. Men. kære,
ligner du Paulus i dette, er du tilfreds?
Kan du sige:
»Jeg er tilfreds med mine Kaar
Og stoler paa mit Fadervor«.
Maaske maa du bekende: nej, jeg er'
ikke tilfreds, der er mange Ting i Vejen
for mig, og mit arme Hjerte er tidt fuldt
af Uro og Bekymring. Men vilde du dog
ikke ønske, at du var tilfreds? Thi dersom
du i Sandhed begærer det, da kan det ske.
Der gives noget, vi kunde kalde en
daarlig lilfredshed. Der er Mennesker,
der er tilfredse med deres Kaar og Til-
stand, endskønt de havde Grund til dyb
Utilfredshed. Vi kunde f. Eks. tænke paa
en uordentlig Husmoder, der forsømmer
sit Hjem. Hun ser rolig paa, at der alle-
vegne er Uorden og Urenlighed i Hjemmet,
hun lader Børnene gaa for I.ud og koldt
Vand, hun bryder sig ikke om, at de ere
smudsige og pjaltede; dersom hun vilde
gøre sig lidt Umage, kunde hun godt holde
dem rene og ordentlige, men det kan hun
ikke faa sig til. hun søger kun at pleje
sin Magelighed. Hun bryder sig heller
ikke om at at lave ordentlig Mad, men
søger altid at komme saa nemt over det
som muligt. Man havde Grund til at være
skamfuld over sig selv og sit forsømte
Hjem, men nej, det er hun ikke, hun er
tilfreds — en sørgelig Tilfredshed!
Eller en Lærer, hvis Skole kun er
tarvelig, fordi han forsømmer at tage sig