Færøsk Kirketidende - 01.07.1903, Blaðsíða 5

Færøsk Kirketidende - 01.07.1903, Blaðsíða 5
5 vær I kun uden Frygt, I er jo dog i Grunden skikkelige Mennesker. I behøver ikke at være saa ængstelige og tage Jer alting saa nær, nej stol paa, at Gud er barmhjertig, og lad kun Eders Skrupler fare. Saadan plejer Verden at trøste, men det er jo en falsk og elendig Trøst, der ikke kan slaa til, naar det gælder. Jesus derimod kan trøste i Sandhed, han er den rette Læge, der kan helbrede sønderbrudte Hjerter. Men hør, hvordan han bærer sig ad med det. Han giver dig Ret i at din Synd er stor, forfærdelig stor, ja langt større end du nogensinde har tænkt dig. Men saa lader han ogsaa vidne for dig om Frelsen i hans Blod, det Blod, der randt paa Korsets Træ, det Blod. der ren- ser for al Synd, og saa peger han paa Daaben, hvor han mødte dig og gav dig Syndernes Forladelse, og naar du tror paa al denne Naade da faar du Fred, da kan du være frimodig, da har du den salige Trøst: al min Synd er slettet ud i Lam- mets Blod, og jeg er retfærdig for Gud. Og se, naar du har fundet Naade hos Gud, da kan du være tilfreds med en hel- lig Tilfredshed. Du kan være tilfreds med dine Kaar, fordi du véd, at du har en kærlig Fader i Himlen, og han véd, hvad der tjener dig bedst, lian giver dig de Kaar, som passer for dig. Paulus kunde sige: jeg er veltilfreds i Skrøbeligheder, i For- haanelser i Nød, i Forfølgelser, i Angster for Kristi Skyld; thi naar jeg er skrøbe- lig. da er jeg mægtig (2. Kor. 12. 10.) Paulus vidste, at intet kunde skille ham fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, der- for var han tilfreds. Men saadan er det endnu: ved Troen paa Guds Kærlighed i Jesus Kristus frem- elskes der Tilfredshed i Hjertet. Desuden naar vi møde Ting, der volde os Frygt og Smerte og friste os til Utaalmodighed, da maa vi spørge os selv, enhver for sig: hvad havde du fortjent, du store Synder? saa lære vi at blive stille, og saa maa vi bekende, at Herren vor Gud omgaas mildt P\ed os. Endelig maa vi komme ihu, at l ivet her er Prøvens Tid, og det varer kun en liden Stund, men dersom vi ere tro og blive i Herrens Samfund, da skal Vi engang gaa ind til evig Herlighed. I.ad os da øve os i at se Tingene i Evighedens Lys, da skal vi spares for mange unødvendige Sorger, da kan vi være stille, selv om mangt og meget gaar os imod. Jeg formaar alt i Kristus, som gør mig stærk, siger Paulus, og dermed peger han paa Kilden til sin hellige Til- fredshed. Men Gud ske I.ov! denne Kilde staar ogsaa aaben for os, og vi maa dag- lig komme og øse af den. — Men hvorfor, kunde der spørges, bør vi hige efter Tilfredshed! Det bør vi for vor egen Skyld. Thi vi har ingen Gavn af Utilfredshed og Utaalmodighed, tvært- imod. det volder os kun Skade og For- træd, men salige ere vi, om den rette Til- fredshed slaar Rod i vort Hjerte. Det bør vi ogsaa hige efter for Herrens Skyld, for at ære ham, for at hellige hans Navn. Sandelig, det er en Ære for ham, naar hans Venner ere glade og tilfredse, det er et Vidnesbyrd for Verden om, at han er en god Herre at tjene. Men endelig bør vi hige efter Tilfredshed for vor Næstes Skyld, for at give ham et godt Eksempel og for at støtte og glæde ham. Gud give enhver iblandt os sin gode Helligaand dertil, og han styrke os i Haab om, at vi engang skal naa derhjem, hvor ingen Synd, ingen Sorg, ingen Skygge af Utilfredshed faar 1 ,ov at nærme sig til os, men vort Hjerte er fyldt af evig Glæde. L. B. Leth. Præst i Skerping. Den sydligste danske Menighed. For 8 Aar siden kom jeg til at bo i Hus sammen med et Par flinke vestjydske Studenter i et af Københavns »Studiehuse«. De var Theologer som jeg; kun det havde jeg forud for dem, at jeg havde min Eks- amen, den de havde til gode. Efter omtrent 2 Aars Samliv rejste jeg herop mod Nord, og allerede Aaret efter rejste en af de to Venner — for de havde delt mere end Studiet sammen — mod Syd, langt, langt mod Syd til den sydlig- ste danske Menighed paa Jorden. Nu tænker du, min Læser maaske paa Dansk Vestindien, som ligger 600 danske Mile Syd for Færøerne, men du maa længere Syd paa, ja er ikke Halvvejen endnu; thi goo danske Mile lige i Syd for Dansk Vest- indien, i Argentina i Sydamerika, der vil du træffe en dansk Menighed, en stor dansk Menighed med Kirke og Skole og to danske Præster. Der er nemlig to. Da Arbejdet blev for omfangsrigt for den ene, fulgte Aaret efter hans hjemmeblevne Ven. Nu læste jeg forleden Dag i »Sæd og Høst« en Beretning fra en af disse Præster, og naar jeg nu gengiver det meste heraf for færøske Læsere, haaber jeg ikke, at »Sæd og Høst« har noget derimod; ét ved jeg, at mine to gamle Husfæller, naar de om saa og saa lang Tid faar dette Nr. af »Færøsk Kirketid.« i Haanden, vil gen- gælde den Hilsen med Ønsket om Lykke i deres Gerning, som jeg i dette Øjeblik skikker 1500 Mile mod Syd, og saa langt fra har noget imod, at Færingfolket bli-

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.