Færøsk Kirketidende - 01.08.1903, Blaðsíða 1
Redigeret af:
Kirketidende.
EMIL ROHDE, Sandegærde.
12. Aarg.
I. August 1903.
Nr. 8.
Olaiprædiken 1903.
(Pastor Eventen.)
Jes. 7. 9.
Det er i Dag. St. Olavs Dag, en sær-
lig Helligdag, en Helligdag af en særlig
Slags. Hellig Olav, hin norske Konge,
der af al sin Kraft og af al sin Tro fremmede
Kristendommens Udbredelse i sine Lande,
blev Norges og de norske 1 andes Skyts-
helgen. Han blev derfor ogsaa vor Skyts-
helgen, h ærøernes Skytshelgen. Og og-
saa efter at 1 uthers djærve og sande Tale
havde banet sig Vej op til disse Øer,
vedblev vi dog at højtideligholde St. Olavs-
dagen — som den Dag, paa hvilken vort
gamle 1 agting blev aabnet. Og som saa-
dan højtideligholdes den ogsaa i vor Tid,
hver Gang vort nye Lagting aabnes. Og
som saadan højtideligholdes den ogsaa
i Dag.
Det er da i Dag en Helligdag, som
har et politisk Præg over sig. Jeg har
derfor valgt til Tekst for min Tale i Dag
det smukkeste, dybeste og sandeste Sted
fra det g. T. og tillige det simpleste og
enfoldigste, jeg kender, der ud fra Guds
Aands Synspunkt angiver en Maalestok
for, hvorledes ret Politik bør være. Jeg
vil da forsøge at fremdrage, hvad der
tykkes mig at være Meningen paa dette Sted
fra det g. T., og hvad der synes mig, at og-
saa vi kan lære af dette Ord, idet jeg Sam-
tidig beder min Gud og Herre om, at alt
det, der maatte findes i min Tale, som
Guds Aand ikke kan vedkende sig, maa
tabe sig sporløst i det tomme Rum, mens
*fer for det i mine Ord, som Herrens Aand
kan kalde for sit, dog i det mindste et
e'ier andet Steds maa findes et modtage-
ligt Sind.
For øvrigt ser vi af Profeten Jesajas
og for øvrigt af de fleste andre Puofeter
T*> at »Politik« i og for sig kan være af
pet gode. Idet Jesajas og de fleste andre
rofeter gribe mer eller mindre stærkt og
^•‘gørende ind i de Forhold, der styrede
Sraels Land. Med andre Ord: de griber
stærkt ind i Politik, men det er en stort
®kaaren Qg stort anlagt og samtidig en-
oldig Politik. For øvrig mindede ogsaa
Evangeliet i Søndags os om, at ogsaa efter
vor Herres Iesu Kristi Mening er Omsorgen
for det ydre og legemlige ingenlunde noget
ligegyldigt for en Kristen — han har ogsaa
indføjet i sin Mønsterbøn det Led: »Giv
os i Dag vort daglige Brød« —, men at
det hører med til en sund og sand Kristen-
dom ogsaa at drage Omsorg for Livets
ydre Sider, saa at enhver Kristen baade
tør og bør, enhver efter sin Evne, arbejde
for sig og sit Udkomme, for sin Husstand,
for sine Nærmeste, for .sin Bygd, for sit
1 and, enhver efter sin Evne og sine Gaver.
„Hvis I ikke have Tro, skulle I miste
Bo“. I disse Ord samler Jesajas som i en
Hovedsum sit Grundsyn paa Politikken og
dens Arbejde.
Da Profeten talte disse Ord, var der
urolige og daarlige Forhold i Juda Rige.
Det gamle Davids Rige var jo forlængst
faldet fra hinanden i to Dele, det nordlige
Israels Rige og det sydlige Juda Rige.
Indadtil var Tilstanden i disse to Smaa-
riger daarlig. Den herskende Klasse var
højst fordærvet. Vi ser saaledes Jesajas
bebrejde dem deres Hovmod og Herske-
syge. deres Magtgridskhed og Penge-
gridskhed, der jævnlig førte dem til
med Vold eller List at fratage de Svage
deres Ejendom; han bebrejder dem deres
yppige og overdaadige 1 evned, deres
Umaadeholdenhed i Mad og stærke Drikke ;
han skildrer Folkets Dommere som Mænd,
der jævnlig fældede falske Domme efter
Bestikkelser. »Folkets Førere ere bievne
Forførere«, udbryder han. Og saa det
brede Lag! De var fattige og forkuede,
og Raahed, Sløvhed og alle Laster bredte
sig mere eller mindre blandt dem. Men
det religiøse Liv da. hvorledes var da det?
De ejede jo dog Troen paa den ene,
aandelige og hellige Gud i Modsætning
til de omboende Hedninger? Ja, Profeten
bruger ikke lettere Tale, naar han kom-
mer ind paa de religiøse Forhold, end
naar han taler om de borgerlige Forhold.
Han fortæller os, at der fandtes mange
Spottere, saadanne som der altid findes,
naar der er Nedgang i alle et Folks For-
hold; de usigelig daarlige jordiske Forhold
fører dem til at drive Spot med Troen paa
en Verdens Styrer. Men ikke mindst
tordner han imod den officielle Gudsfrygt
— om jeg tør bruge dette ogsaa misbrugte