Færøsk Kirketidende - 01.10.1903, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af: EMIL ROHDE, Sandegærde.
12. Aarg. 1. Oktober 190 3. Nr. 10.
Træl eller fri. koste ham større og større Anstrængelse at bryde med den. Den ærgerrige bliver Træl af sin Æresyge, hans feberagtige
i,Dersom Sønnen faar frigjort Eder, skulle I være
virkelig fri.“
(Johannes 8, 36.)
Jesus taler til os om Trældom og Fri-
hed. Har. taler om den Trældom, der be-
staar i at forblive i sine Synder, og om
den Frihed, der bestaar i at blive frelst
fra sine Synder, og leve; denne Frihed
kalder han Guds Børns herlige Frihed.
Efter Syndefaldet er Menneskeslægten
sunken ned i Trældom under Synden. Vi
ere alle undfangne i Synd og fødte i Skyld
og derfor solgte under Synden og fangne
under Syndens l ov. Det Menneske, der
smertelig føler denne Trældom, kan som
en ædel Fange vel ryste sine Lænker,
roen formaar ikke at bryde dem. Han kan
vel længes efter Frihed, kan som en Pau-
lus og en I.uther sætte al Kraft ind paa
at bryde Syndens Aag og sprænge dens
Baand, men han føler derved kun Aaget
saa meget mere trykkende og tungt og
Baandene snære sig fastere om ham.
Paulus klager: »det gode, som jeg vil, det
gør jeg ikke, og det onde. som jeg ikke
v'k det gør jeg«, og dette Suk giver smer-
telig Genlyd i ethvert sandhedskærligt
Menneskehjerte.
Dog er der Mennesker, som ikke føle
denne Trældom, og derfor ikke længes
Gfter Frigørelse fra Synden. Men Følgen
deraf er uundgaaelig den, at de — maaske
uden selv at mærke det — synker dybere
ned j Trældom under Synden, saa sandt
?°ro et Menneske al Tid bliver givet hen
’ den Synd. han med Bevidsthed lever i.
rjan bliver straffet med den derved, at han
hver fanget af den, behersket af den og
. idst lagt øde af den. Den, der nærer
sin forfængelighed, bliver Forfængelig-
edens Træl; den, der hengiver sig til
.ellyst, bliver mere og mere en Slave af
jln onde Lyst; den, der lader sit onde
'Vi116 s^n Gnavenhed raade, kan tilsidst
ikke beherske sig, men bliver en Plage
0r sine Omgivelser, ja for dem, som staar
aro allernærmest. Drankeren bliver Træl
af sin Drikkelyst, saa det kommer til at
Jagen efter Berømmelse gør ham hvileløs
og sporer ham stadig frem efter mere Ære.
Vi træffe derfor stadig Mennesker, der til at
begynde med troede, at de var fri, og at
de til enhver Tid kunde bestemme sig
for, til hvilken Side, de vilde gaa; men
som senere hen i Livet gjorde den smerte-
lige Erfaring og maatte bekende: »Jeg er
Syndens Træl; jeg formaar ikke længere
at rive mig løs, der er ingen Redning for
mig«. Ja de have givet sig Synden i Vold,
og den er bleven en 1 .ast. som behersker
dem. Med Sjæl og Legeme føle de sig
bundne i Syndens tunge l ænker. Druk-
kenskaben og Usædeligheden kræver aar-
lig Tusinder af den Slags Ofre. Men selv
om et Menneskes Synd ikke er saa iøjne-
faldende som hos de lastefulde, vil han
dog, saa længe han lever uden Gud, uund-
gaaelig blive draget nedad af Hjertets
skjulte Synd. Dette gælder ogsaa den,
der af andre roses som den skikkeligste
Mand eller den hæderligste Kvinde. Ja
dette er en sørgelig Erfaring, at det Men-
neske, der lever kun for denne Verden og
dens Anliggender, efterhaanden mister Ev-
nen til at se, hvad der ligger over denne
Verden og hvad der er ovenfra, mister
Hjerte og Øre for de Ting, som høre
Guds Rige til, mister rent Evnen til at
tro, den Evne, han dog havde som Barn,
men som han nu har sat til, enten fordi
han i Ungdommen har hengivet sig til
Verdens Tant og tomme Glæder, eller
fordi han i sin Manddom har sænket sig
ned i Stræb efter timelig Vinding. Ja
Synden i Menneskehjertet har en forfærde-
lig Magt til at drage nedad. Derfor fin-
des der i Verdenslivet saa mange trætte
Mænd ja for den Sags Skyld Kvinder
med. Mennesker, som allerede i Ungdom-
men kan føle sig bittert skuffede af Livet
efter at have tømt Lysternes Bæger tilbunds;
et Tungsind, der ofte ender med Fortviv-
lelse, saa hvert Haab udslukkes, og saa
gør man selv Ende paa det elendige Liv.
Saaledes stadfæster Livets Erfaring nok
som .Herrens Ord: »Hver den, som gør
Synd, er Syndens Træl«.
Synden fører til Død. Forkrænkelig-