Færøsk Kirketidende - 01.11.1903, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.11.1903, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende, Redigeret af: EMI], ROHDE, Sandegærde. [2. Aarg. I. November 1903. Nr. 11. Ved Hans Jakob Sivertsen og Sigmund Martin Jakobsens Begravelse fra Kaibak Kirke den 19de Oktober 1903. (Omkomne paa Vej fra Sund til Kaibak ved Nattetid.) LJet er i Dag en Sorgens Dag; det er Dødsklokkerne, der har ringet ud over den lille Bygd! Vi har nu været derhjemme hos den Fader og Moder, der sørger over deres egen Dreng, de maatte lægge i den sorte Kiste, den Dreng, der stod i sin Ungdoms Begyndelse og var Forældrenes Fremtids- haab, og vi har været hos den fortvivlede Enke, der mistede den Mand, med hvem hun havde delt et langt liv, den Mand, der var hendes Alderdoms Støtte; derfor er vi alle grebne af den Sorg, der har ramt disse to Hjem og berører os alle. Fad mig da først sige et lille Ord til de dybt sørgende! Kaster Eders Sorg paa Gud! Naar det Ord staar fast for os, at ikke en Spurv falder til Jorden uden vor Faders Vilje, at det altsaa ogsaa var vor himmelske Faders Vilje, at dette skulde ske, er det da saa svært at kaste sin Sorg paa Gud? Det betyder jo at tage Sorgen af hans Haand som noget, han har sendt os, og at tale med ham derom, udøse vort Hjærte for ham, naar Sorgen og Savnet tynger os som en Byrde, der er for svær at bære. Gud give Eder Naade til saaledes at kaste Eders Sorg paa Gud, at I ogsaa kommer til at opleve Opfyldelsen af den Forjæt- telse, som er knyttet hertil, kommer til at opleve, at Gud har Omsorg for Eder! (i. Peter 5, 7). Men dernæst har jeg et Ord at sige ogsaa til alle dem. som i anden eller tredie Række er ramt af denne Begivenhed, alt- saa et Ord, der gælder alle os, som i Dag er kommen sammen for at følge disse to til Graven. I husker nok, at man engang fortalte Jesus om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde udgydt, og Jesus svarede dem: Mener I. at disse Galilæer var Syndere fremfor alle Galilæer, fordi de har lidt dette? . . . Eller de atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mener I. at de var skyldige fremfor alle Menne- sker, som bor i Jerusalem? Nej, siger jeg Eder; men dersom I ikke omvender Eder, skal I alle omkomme ligesaa (luk. 13. 1 — 5). Med dette Ord vil Jesus fortælle os Mennesker, at alle Guds Gerninger taler til os, bringer os et Budskab fra Gud. Hvad har da Gud gennem denne Be- givenhed villet sige denne Bygds Beboere? Skulde jeg give Svar herpaa, da kunde jeg ikke andet end henvise til Skriftens Ord: „Den, som mener at staa, se til, at han ikke falder"! (1. Kor, 10, 12). Det maa vi dog vist alle indrømme, at disse tre Mænd, som hin Aftenstund i det Herrens Vejr begav sig paa den Van- dring, der kom til at koste de to Livet, de stolede for meget paa deres egne Kræfter. Et Herrens Vejr betyder jo netop et Vejr, hvor han, som raader over Vind og Vejr, sætter sine Grænser for Mennesker. Den, som i et saadant Vejr gaar ud i Redningsbaaden for at bjærge de skibbrudne, og den, som gaar over Fjældene for at hente Lægehjælp til den syge, kan i Herrens Navn begive sig paa Vej og anbefale sig til hans Varetægt, men det kan ikke den, som letsindig vil

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.