Færøsk Kirketidende - 01.11.1903, Qupperneq 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af: EMII, ROHDE, Sandegærde.
12. Aarg.
I. November 1903.
Nr.
t
Ved Hans Jakob Sivertsen og Sigmund
Martin Jakobsens Begravelse fra Kalbak
Kirke den 19de Oktober 1903.
(Omkomne paa Vej fra Sund til Kalbak
ved Nattetid.)
Det er i Dag en Sorgens Dag; det
er Dødsklokkerne, der har ringet ud over
den lille Bygd!
Vi har nu været derhjemme hos den
Fader og Moder, der sørger over deres
egen Dreng, de maatte lægge i den sorte
Kiste, den Dreng, der stod i sin Ungdoms
Begyndelse og var Forældrenes Fremtids-
haab, og vi har været hos den fortvivlede
Enke, der mistede den Mand, med hvem
hun havde delt et langt I.iv, den Mand,
der var hendes Alderdoms Støtte; derfor
er vi alle grebne af den Sorg, der har
ramt disse to Hjem og berører os alle.
I.ad mig da først sige et lille Ord til
de dybt sørgende!
Kaster Eders Sorg paa Gud! Naar
det Ord staar fast for os, at ikke en Spurv
falder til Jorden uden vor Faders Vilje,
at det altsaa ogsaa var vor himmelske
Faders Vilje, at dette skulde ske, er det
da saa svært at kaste sin Sorg paa Gud?
Det betyder jo at tage Sorgen af hans
Haand som noget, han har sendt os, og
at tale med ham derom, udøse vort Hjærte
for ham, naar Sorgen og Savnet tynger
os som en Byrde, der er for svær at bære.
Gud give Eder Naade til saaledes at kaste
Eders Sorg paa Gud, at I ogsaa kommer
til at opleve Opfyldelsen af den Forjæt-
telse, som er knyttet hertil, kommer til at i
opleve, at Gud har Omsorg for Eder!
(i. Peter 5, 7).
Men dernæst har jeg et Ord at sige
ogsaa til alle dem. som i anden eller tredie
Række er ramt af denne Begivenhed, alt-
saa et Ord, der gælder alle os, som i Dag
er kommen sammen for at følge disse to
til Graven.
I husker nok, at man engang fortalte
Jesus om de Galilæer, hvis Blod Pilatus
havde udgydt, og Jesus svarede dem:
Mener I, at disse Galilæer var Syndere
fremfor alle Galilæer, fordi de har lidt
dette? . . . Eller de atten, som Taarnet i
Siloam faldt ned over og ihjelslog, mener
I, at de var skyldige fremfor alle Menne-
sker, som bor i Jerusalem? Nej, siger jeg
Eder; men dersom I ikke omvender Eder,
skal I alle omkomme ligesaa (Luk. 13.
1—5). Med dette Ord vil Jesus fortælle
os Mennesker, at alle Guds Gerninger
taler til os, bringer os et Budskab fra
Gud.
Hvad har da Gud gennem denne Be-
givenhed villet sige denne Bygds Beboere?
Skulde jeg give Svar herpaa, da kunde
jeg ikke andet end henvise til Skriftens
Ord: „Den, som mener at staa, se til, at
han ikke falder“! (1. Kor, 10, 12).
Det maa vi dog vist alle indrømme,
at disse tre Mænd, som hin Aftenstund i
det Herrens Vejr begav sig paa den Van-
dring, der kom til at koste de to Livet,
de stolede for meget paa deres egne
Kræfter. Et Herrens Vejr betyder jo
netop et Vejr, hvor han, som raader over
Vind og Vejr, sætter sine Grænser for
Mennesker. Den, som i et saadant Vejr
gaar ud i Redningsbaaden for at bjærge
de skibbrudne, og den, som gaar over
Fjældene for at hente Lægehjælp til den
syge, kan i Herrens Navn begive sig paa
Vej og anbefale sig til hans Varetægt,
men det kan ikke den, som letsindig vil