Færøsk Kirketidende - 01.12.1903, Síða 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af: EMIL ROHDE, Sandegærde.
12. Aarg.
I. December 1903.
Nr. 12.
Giv Kejseren, hvad Kejserens er,
og Gud, hvad Guds er!
Er det tilladt at give Kejseren Skat?
Saaledes spurgte man engang Jesus. Med
dette Spørgsmaal mente man: Er det til-
ladt at vise den romerske, den hedenske
Statsmagt den Lydighed, som den kræver;
og Jesus svarer herpaa: Giv Kejseren,
hvad Kejserens er, hvilket betyder saa
meget som: Lov og Ret skal der være i
Landet; kun paa den Maade kan Menne-
sker gøre sig Jorden underdanig.
Men ligesaa bestemt som Jesus med
disse Ord hævder Jødernes Lydighedspligt
overfor den hedenske Øvrighed, ligesaa
bestemt sætter han Grænsen derfor i Til-
føjelsen : Giver Gud, hvad Guds er!
Vi lever i et kristent Land. og det
kunde maaske derfor synes, at det Spørgs-
maal egentlig ikke vedrørte os, og dog —
lad os huske paa. at naar vi siger, at vi
lever i et kristent 1 and, saa bør vi ikke
glemme, at det er et Land. hvor Navn-
kristendommen bor. Af Navn er Landet
kristent, af Navn er Befolkningen kristen,
og Skriftens Ord kunde passe godt paa
Menighederne som Helhed: »Dette Folk
ærer mig med Læberne, men deres Hjerte
er langt borte fra mig« (Ez. 33, Matth.
l5> 8) og »Du har Navn af at leve, og er
dog død* (Joh. Aab. 3, 1)!
Stakkels Mennesker, som bilder sig ind,
at de kan frelses ved at være kristne af
Navn, at de kan nøjes med Gudfrygtig-
hedens Skin, at det at gaa i Kirke, det, at
Kroppen sidder i Kirken, at det skulde
kunne hjælpe dem paa den Dag, da Hjer-
ternes Raad skal aabenbares, og vi skal
bøste. hvad vi har saaet!
Men netop fordi Navnkristendo.nmen
bar forstaaet at indrette sig saa godt i vort
J .and, kan det heller ikke være andet, end
at Øvrigheden, vor rette verdslige Øvrig-
hed ofte i sine Anordringer og Paabud
kan træde den kristne ^Samvittighed for
nær, saa at et kristent Menneske ogsaa
kan have Grund i Kristenlande til at
spørge: Er det tilladt at betale Kejseren
Skat, er det tilladt at lyde Øvrigheden i
eette Stykke, den Øvrighed, som i sind
l ove og Anordninger tager mere Hensyn
til, hvad der er Politik, end til det, som er
Kristendom'?
Er det tilladt at give Kejseren Skat?
Saadan spurgte for et Aars Tid siden en
københavnsk Præst, da han af sine højeste
Foresatte fik Befaling, Kongens Befaling,
til at ægtevie en fraskilt Mand, der havde
levet i Hor. Da han havde spurgt derom
sin FYelser. den samme Jesus Kristus, til
hvem Jøderne havde rettet det samme
Spørgsmaal, tog han imod det samme Svar:
Giv Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud,
hvad Guds er. Saa forstod han, at man
bør adlyde Gud mer end Mennesker, saa
sandt som Kongernes Konge er større end
Jordens Konger.
Og saa viste det sig — da hans Sag
gik til Domstolene — at der endnu er saa
megen Kristendom i vor Lovgivning, at
man kan faa Ret til at adlyde Gtid mer
end Mennesker.
Men om Tiderne forandrer sig, saa
det bliver anderledes, saa man forlanger,
at man skal give Kejseren baade det, som
tilkommer ham, og det. som ikke tilkom-
mer ham, da huske man paa, at paa Dom-
mens den store Dag dømmes der ikke
efter jordiske Love og Menneskers Bud,
men efter Herrens Ord! Saa gælder det
her under alle Forhold at give Kejseren,
hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!
Missionen.
VI. Protestantisk Mission.
Det første Tilløb til Mission udgaaende
fra de protestantiske Lande mærkes na-
turligvis i Holland og England med de
rige Kolonier i Hedningelande, særlig Ost-
indien. Befolkningen der var jo ligesom
lagt for deres Dør, men Handelsinteresserne
overgik saa langt Missionsinteressen; de
indvandrede Europæere kom næsten ude-
lukkende for at tjene Penge, de kom med
et Sind, lige modsat af Apostlen Paulus’:
»Jeg søger ikke Eders Gods, men Eder
selv* (II. Kor. 12, 14).
Disse Lykkejægere, hvem Guldet alene