Føroya kunngerðasavn A og B - 23.12.1952, Blaðsíða 13

65
Nr. 53.
LØGTINGSLÓG
um viðarlundir.
Samsvarandi samtykt Føroya
løgtings staðfestir og kunnger
løgmaður hesa løgtingslóg:
§ I.
Viðarlundir í almennari ogn
i Føroyum, nevniliga í Tórshavn
(niðursettar í 1904), Kunoy
{niðursett í 1905), Selatræð
U'dðursett í 1912), Hoydølum
(niðursett um 1915), Trongis-
vági (niðursett i 1924), við
Marknagil í Tórshavn (niður-
sett í 1932) og í Mikladali (nið-
ursett í 1951) koma undir skóg-
friðingarskyldu eftir reglunum
í hesi lóg. Friðingarváttan verð-
ui’ at tinglesa á hesum lendum
so skjótt henda lóg er komin i
gildi.
Tað verður ein treyt í fram-
tíðini fyri almennum studningi
til niðursetingar ella rakstur av
viðarlund, at friðingarváttan er
tinglisin á viðkomandi lendi
eftir hesi lóg.
§ 2.
Ein skógfriðingarnevnd, sum
hevur 5 limir, verður sett at
hava eftirlit við friðaðum viðar-
lundum til verndar av vøkstri
og dýrum á hesum lendum.
Nevndin umsitur tann pening,
•sum latin verður henni til fra-
ma av træniðurseting í Føroy-
um.
Sum fastir limir í nevndini
eru sorinskrivarin, sum er for-
maður, landbúnaðarráðgevarin
og formaður Tórshavnar býráðs.
Hinar 2 limirnar velur Føroya
landsstýri fyri 3 ár.
§ 3.
Eigari av skógfriðingarskyld-
ugúm lendi hevur skyldu at hal-
da haldgott stik rundan um alt
lendi, sum kann halda seyði og
stórdýrum úti, líka mikið hvør
garðskylduna í grundini hevur.
Tað er eisini ein treyt, at lendið
er vetrarfriðað og hevur hósk-
andi nógvar breytir. Tað er eig-
arans skylda at umsita breyt-
imar og forkoma tílíkum óruddi,
sum kann lýta viðarlundina
ínnán og eisini uttanum.
011 forstlig tiltøk eitt nú nið-
urseting, felling og tynning
verða útinnt av skógfriðingar-
nevndini, sum hevur fullt ræði
ó øllum vøkstri og dýralívi i
viðarlundini.
Almenningurin hevur onga
atgongu uttan eftir loyvi nevnd-
innar, men nevndini áliggur at
27. november.
LAGTINGSLOV
om plantager.
I overensstemmelse med ved-
tagelse af Færøernes lagting
stadfæster og kundgør lagman-
den følgende lagtingslov:
§ 1.
De pá Færøeme eksisterende
plantager i offentlig eje, nem-
lig plantagerne i Tórshavn (til-
plantet 1904), Kunoy (tilplantet
1905), Selatræð (tilplantet
1912), Hoydal (tilplantet om-
kring 1915), Trongisvági (til-
plantet 1924), Marknagil, Tórs-
havn (tilplantet 1932) og Mikla-
dali (tilplantet 1951), undergi-
ves fredskovpligt efter reglerne
i denne lov, hvorom frednings-
deklaration snarest efter lovens
vedtagelse vil være at tinglæse
pá de págældende arealer.
Det er fremtidig en betingel-
se for støtte fra det offentlige
til anlæg eller drift af en plan-
tage, at der pá det págældende
aresíl er tinglæst fredningsde-
klaration i medfør af denne lov.
§ 2.
Der oprettes et plantagenævn
pá 5 medlemmer til at føre til-
syn med fredede plantager med
henblik pá værn af planter og
đyr pá disse omráder.
Nævnet administrerer de mid-
ler, der stilles til rádighed for
dette til fremme af træplant-
ning pá Færøerne.
Nævnet bestár af sorenskri-
veren, der er formand, land-
brugskonsulenten og formanden
for Tórshavn byrád, samt 2 af
Færøernes landsstyre for 3 ár
valgte medlemmer.
§ 3.
Det páhviler ejeren af fred-
skovpligtige areialer at opret-
holde omkring hele parcellen
uden hensyn til, hvem der iøv-
rigt har hegnspligt, et solidt
hegn, der kan værne mod fár
og større dyr. Det forudsættes,
at arealet er vinterfredet og
forsynet med et passende antal
stier. Det páhviler ejeren at ved-
ligeholde stieme og at renholde
plantagen for henkastet affald
og andet, der kan virke skæm-
mende pá plantagen og dens
omgivelser.
Alle forstmæssige opgaver sá-
som plantning, hugst og udtyn-
ding iværksættes af plantage-
nævnet, der har den fulde dis-
positionsret over al plantevækst
og dyreliv i plantagen.