Føroya kunngerðasavn A og B - 07.10.1963, Blaðsíða 16

so mikið sum gjørligt, eisini
vegatilfar.
stk. 2. Burtursettur ella burtur-
lagdur lutui- skal vera týðuliga
avmerktur í lyktatendringar-
tíðini við bjart lýsandi lyktum
við litleysum glasi, í so stórum
tali og soleiðis, at tær vísa
hann í ummáls.
stk. 3. Glaspettir, seymur og
rusk, olja ella annað, sum kann
vera ferðsluni til vanda ella
ampa ella skaða vegin, mugu
ikki vera tveitt ella lagt eftir
á vegi.
C. Fyriskipanir fyri akandi.
Undir akstri skal nóg mikið
varsemi vísast, sum neyðugt er
og tørvandi fýrilit fyri ferðsl-
uni yvirhøvur, smbr. fylgjanđi
greinir.
§ 29.
PLÁSS HJÁ AKFARI
Á AKBREYT
Tá ið akanđi fer á gongd frá
jaðri og hvørja ferð hann skift-
ir leið og eisini tá ið hann
sneiðir í aðra farbreyt, skal
hann vissa sær, at manøvran
hevur ikki vanda við sær ella
stórvegis ampa hjá teim, sum
aftanífrá koma.
stk. 2. Førari skal ansa eftir,
áðrenn hann ger seg til og fer
at sneiða, at manøvran kann
gerast uttan vanda fyri aftan-
ífrá komandi. Sneiðing má
steðga, til mótgangandi ferðsla
er umfarin.
stk. 3. Vend og bakking mugu
bert gerast, tá ið tað ber til
uttan ónáðir fyri aðra ferðslu.
Vending skal gerast frameftir
og til vinstru, uttan so, at við-
urskiftini loyva tað ikki.
stk. 4. Akfar, sum kemur aftaná
øðrum akfari, skal hava so
miklan fráleika, at ongin vandi
er fyri at renna á, um tað
fremra steðgar ella minkar
ferðina.
stk. 5. Hóast reglurnar í stk.
1—-4 má akfar, sum nýtt verð-
ur til vegarbeið, vísa tað var-
semi, sum neyðugt er fyri ar-
beiðið.
bringes saa yderst pá denne som
gørligt. Dette gælder ogsá vej-
máterialer.
stk. 2. Henstilleđe eller henlagte
genstande skal i lygtetændings-
tiden være tydeligt afmærket
med klart lysende lygter med
ufarvet glas, der er anbragt i et
sadant antal og pá en sádan má-
de, at genstandens omrids an-
gives.
stk. 3. Glasskár, søtn og affald.
olie eller andet, der kan med-
føre fare eller ulempe for færđ-
selen eller som kan beskadige
vejbanen, má ikke henkastes
eller efterlades f>á vej.
C. Bestemmelser for kerende-
Under kørslen skal der udvi-
ses tilbørlig forsigtighed og ta-
ges fomødent hensyn til den
øvrige færđsel, jfr. iøvrigt de
følgende pai-agraffer.
§ 29.
KØHETØJSPLADS PAA
KØREBANEN
Det er en kørendes pligt ved
igangsætning fra kanten af kø-
rebanen og ved enhver ændring
af færdselsretning, herunder
ved svingning over i anden
vognbane. at forvisse sig om, at
manøvren kan ske uden fare
eller væsentlig ulempe for bag-
fra kommende færdsel.
stk. 2. Før forbeređelsen og ud-
førelsen af en svingning skal fø-
reren páse at manøvren kan fo-
retages uden fare for bagfra
kommende. Svingning má af-
vente forbikørsel af modgáende
færdsel.
stk. 3. Vending og baglænskør-
sel má kun foretages, nár det
kan ske uden ulempe for anden
færdsel. Vendinger skal ske for-
læns tilvenstre, medmindre for-
holdene ikke tillader dette.
stk. 4. Et køretøj, som kører bag
et andet skal holđe sá stor en
afstand fra dette, at der ikke er
fare for pákørsel. sáfremt det
forreste køretøj standser eller
dets hastighed .mindskes.
stk. 5. Uanset bestemmelserne i
stk. 1—4 má køretøj, der anven-
des til vejarbejde, under iagtta-
gelse af den fomødne forsigtig-
hed føres sáledes, som det er
nøđvendigt af hensyn til arbej-
det.