Føroya kunngerðasavn A og B - 07.10.1963, Page 18

198
§ 31
MØTI OG AFTURUM-
LEGGING
Tá ið akfør møtast, skulu
'báðir partar í góðari tíð halda
nóg mikið til høgru og um
neyðugt minka um ferðina. Er
vegurin lutvís stongdur, skal
akfarið tí megin á akbreytini,
sum stongsil er, um neyðugt
steðga á.
stk. 2. Afturumlegging skal
bert gerast til vinstru. Aftur-
umlegging má eittans gerast,
tá ið tað er uttan ampa bæði
hjá ferðsluni, bæði framman-
ífrá og aftanífrá komandi, og
tá ið onki ber uppfyri á ak-
breytini. Afturumlegging má
so m. a. ikki gerast, tá ið ber
uppfyri ella í krøppum veg-
bugi og undir ella í brekku,
sum ber uppfyri. Afturumlegg-
ing frammanfyri ella í vega-
móti kann bert gerast, tá ið
viðurskiftini loyva tað og við
størsta varsemi.
stk. 3. Akfar, sum vil leggja
annað afturum, skal um viður-
skiftini gera tað neyðugt, við
Ijóð- ella ljóssignali vissa sær,
at hitt er vart við, at tað ætlar
sær framum. Tað fremra skal
halda til høgru, tá ið tað verð-
ur vart við tað aftanífrá kom-
andi, og um neyðugt minka um
ferðina ella steðga, so aftur-
umleggingin kann eydnast utt-
an vanda. Hann sum leggur
afturum, má ikki halđa til
høgru fyrr enn hann aftan á
afturumleggingina er komin so
langt fram um hitt akfarið, at
tað verður ikki fyri vanda ella
stórvegis bága.
§ 32.
SKYLDA AT HALDA AV
Undir akstri á akbreytum,
sum skera hvørja aðra, hevur
førarin á tí akfarinum, sum
hevur hitt um høgru honđ,
skyldu at halda av. Fyri tað
sleppur tó ongin førari undan
skylduni at ansa serstakliga
væl eftir, tá ið hann fer av
vegi yvir á ella tvørturum ann-
an veg. Serstakliga frá veg við
lítlari ferðslu inn á ella tvørt-
urum meira fjølgongdan veg,
skal hann, sum kemur frá tí
minna, í góðari tíð minka um
ferðina og í hóskanđi mun
§ 31.
MØDE OG OVERHALING
Nár kørende møder hinanden,
skal begge i god tid holde til-
strækkeligt til højre og om for-
nødent nedsætte farten. Er vejen
delvis spærret, skal det køretøj.
i hvis kørebanehalvdel spærrin-
gen er, om fornødent holde til-
bage.
stk. 2, Overhaling skal ske til
venstre. Overhaling má kun fo-
retages, nár det kan ske uden
ulempe for sável forfra som bag-
fra kommende færdsel, og nár
der er fri oversigt over køreba-
nen. Overhaling má sáledes b!
a. ikke ske foran eller i uover-
skuelig eller brat vejkurve og
foran eller pá uoverskuelig bak-
ke. Overhaling foran eller i vej-
kryds má kun ske, nár omstæn-
digheđerne tillader det, og un-
der iagttagelse af særlig forsig-
tighed.
stk. 3. Kørende, der vil overhale
en foran kørende, skal, hvis det
efter forholdene er nødvendigt.
ved lyđ- eller lyssignal sikre sig
at denne er opmærksom pá, at
han vil overhale. Den foran-
kørende skal, nár han bliver op-
mærksom pá den bagfra kom-
mende, holde til højre og om for-
nødent nedsætte hasticheden
eller standse, sáledes at overha-
ling kan ske uden fare. Den
overhalende má efter overhalin-
gen ikke holde til højre. før han
er náet sá langt frem foran det
andet køretøj, at dette ikke ud-
sættes for fare eller væsentlig
ulempe.
S 32.
VIGEPLIGT
Naar kørende færdes ad køre-
baner, der skærer hinanden, har
føreren af det køretøj, som har
det andet køretøj paa sin højre
side, vigepligt. Herved fritages
dog ikke nogen fører for plig-
ten til at iagttage særlig agt-
paagivenhed ved kørsel fra en
vej ud paa eller over en anden
Særlig vecl kørsel fra en vej
med ringe færdsel ind paa el-
ler over en aabenbart mere be-
tydende vej skal den, som kom-
mer fra den mindre vej, i god
tid neđsætte hastigheden og i