Føroya kunngerðasavn A og B - 07.10.1963, Page 19

199
sleppa ferðsluni á tí størra
yegnum framum.
stk. 2. Har sum serstøk ferðslu-
talva stendur fyri STEÐGA,
hevur akandi treytaleysa
skyldu eftir at hava steðgað
akfarinum og so gevur tí ferð,
at halda av fyri ferðsluni báðu
megin frá á tvørvegnum.
stk. 3. Treytaleysa skylđu at
halda av fyri ferðslu báðumeg-
in frá hevur eisini hann, sum
kemur frá dyrkiveg, eigindómi
ella grundstykki, parkering
ella røst ella á annan hátt fer
um gongubreyt.
stk. 4. Frammanfyri standandi
reglur galda ikki so langt sum
annað fylgir av regluni í § 25.
rimelig udstrækning lade færd-
selen paa den større vej passere
først.
stk. 2. Hvor særlig færdsels-
tavle for STOP er anbragt, har
den kørende, efter at have
standset køretøjet, ved frem-
kørsel ubetinget vigepligt for
færdsel fra begge siđer paa đen
krydsende vej.
stk. 3. Ubetinget vigepligt for
færdselen fra begge sider har
ligeledes den, der kører ud fra
markvej, ejendom eller grund-
stykke, parkeringsplađs eller
holdeplads, eller som iøvrigt
foretager udkørsel over fortov.
stk. 4. Foranstaaenđe bestem-
melser gælder ikke i det om-
fang, anđet følger af bestem-
melsen i § 25.
§ 33.
STEÐGUR OG PARKERING
Ongin má steðga ella par-
kera akfar á tílíkum stað ella
á tílíkan hátt, at øðrum stendst
vandi av ella tað ger ferðsluni
óneyðugan bága. Akfarið skal
setast í útjaðarin á akbreytini
ella uttanfyri hann, um til ber.
Skaðað akfar skal beinast burt-
ur av akbreyt so skjótt til ber.
stk. 2. Tá ið førari fer frá ak-
fari, skal hann vissa sær so
gjølla sum tað eigur, at akfar-
ið fer ikki í gongd ella verður
fyribeint. Rosavognur má ikki
standa fyrispentur, uttan so, at
álítandi persónur heldur teym-
unum, ella, at tað er á annan
hátt vist, at rossini fara ikki
við vogninum. Sama eisini tá
ið rossavognur stendur fyri-
spentur í portri, túni ella á
øðrum stað, sum onki er fvri
at koma út á veg.
stk. 3. Tá ið vognhurðar vera
latnar upp, av verður farið,
lagt verður uppá ella av, skal
tað gerast soleiðis, at tað er
uttan vanda og til so lítlan bága
fyri ferðsluna sum gjørligt.
§ 33.
STANDSNING OG PARKERING
Køretøj maa ikke standses el-
ler parkeres paa saađant sted
eller paa saadan maade, at der
opstaar fare for andre eller
unødig voldes ulempe for
færdselen. Køretøjet skal stil-
les ved kørebanens yderkant
eller om muligt uden for denne.
Havareret køretøj skal snarest
muligt fjemes fra kørebanen.
stk. 2. Naar føreren af et køre-
tøj forlader dette, skal det paa
behørig maade sikres, at det
ikke kan sætte sig i gang eller
fjemes. Hestekøretøj maa ikke
holđe forspændt, međmindre en
paalidelig person holder tøm-
meme, eller det paa anden
maade er behørigt sikret, at
hestene ikke kan løbe med
vognene; det gælder ogsaa,
naar hestekøretøjet holder for-
spændt i port, gaarđ eller andet
sted, hvorfra der er fri udkørsel
til vej.
stk. 3. Aabning af vogndøre,
udstigning og paa- eller aflæs-
ning skal foretages paa en saa-
dan maade, at det kan ske uđen
fare og til mindst mulig ulempe
for færdselen.
§ 34.
SIGNAL OG BÁKN
Tá ið tað er neyðugt, at onki
skal berast á, skal akanđi gera
øðrum vart við vanda við ljóð-
ella ljóssignali ella á annan
hóskandi hátt. Kortini skal ak-
andi, áðrenn hann tekur signal
§ 34.
SIGNALER OG TEGN
Naar det er nødvendigt for at
afværge fare, skal kørende ved
lyd- eller lyssignal eller paa
anden hensigtsmæssig maade
henlede andres opmærksomhed
paa faren. Det er dog en køren-