Føroya kunngerðasavn A og B - 07.10.1963, Blaðsíða 33

213
eítir fyriliggjandi umstøðum,
um endurgjalđ skal latast fra
einum av pørtunum og hvussu
mikið.
stk. 5. í føri av mansskaða
kann endurgjald krevjast fyri
pínu, lýtir og vansir. Missir
hann, sum rætt hevur til end-
urgjald, allan elía nakað av
sínum arbeiðsførleika, eigur
hann endurgjald fyri varandi
skerjing í arbeiðsførleikanum.
Doyr hann, sum fyri skaðanum
var, sum fylgja av óhappinum,
kann hann, sum borið hevur
útreiðslurnar av jarðarferðini,
krevja tær endurrindaðar, um
so er, at tær fara ikki uppum
tað, sum má haldast hóskandi
eftir hansara viðurskiftum.
Hevur onkur av deyðsfallinum
mist uppihaldara, kann hann
krevja endurgjald fyri tap,
sum hann ætlast at hava av tí.
stk. 6. Undir endurgjalds-
ábyrgdina kemur hann — eig-
ari ella ánari — sum ger nýtslu
av tí motordrivna akfarinum
ella er í nytslu av øðrum fyri
hann. Undir endurgjaldsábyrgd
kemur eisini førarin, um so er,
at skaðin komst av, at hann
sum førari helt ikki tær skylđ-
ur, sum liggja á honum.
stk. 7. Hann, sum rætt eigur
til endurgjald, kann halda seg
til tað motordrivna akfarið
fyri endurgjalđið við kostnað,
um so er, at rættur ánari kem-
ur unđir endurgjaldsábyrgđina.
Heita heftilsi gongur framum
aðra skujd í akfarinum, men
afturum gjaldið, sum fyrisett
er um gjald av motorakførum.
§ 55.
Tann, sum eigur motordriv-
ið akfar, skal seta seg fyri og
halda í gildi trygging í ábyrgd-
artryggingarfelag góðkendari
av Føroya lanđsstýri móti end-
urgjaldskrøvum eftir § 54.
Mansskaða skal tryggingin
bøta upp til 150.000 krónur
fyri hvønn skaddan ella deyð-
an og skaddar lutir upp til
60.000 krónur fyri skaða av
hvørjum einstøkum skaðatil-
burði.
Er motordrivið akfar úí-
lendskt, tá kemur hann unđir
tryggingarskylduna, sum hevur
akfarið" í r.ýtslu her á landi.
stk. 2. Føroya landsstýri fyri-
omstændigheder om og med hvor
stort et beløb erstatning bør
ydes fra en af siderne.
stk. 5. I tilfælde af legemstoe-
skadigelse kan erstatning kræ-
ves for lidelse, lyde og vansir.
Hvis den til erstatning beretti-
gede helt eller delvis har mistet
sin arbejđskraft, tilkommer der
iiam erstatning for vedvarende
forringelse af erhvervsevneme.
Afgár den skadelidende ved dø-
den som følge af ulykken, kan
den, der har bekostet begravel-
sen, foidre udgifterne hertil er-
stattet, forsávidt de ikke oversti-
ger, hvad der efter afdøđes for-
hold er passende; har nogen ved
dødsfaldet mistet en forsørger,
kan han kræve erstatning for
tafc', han đerveđ kan. antages at
lide
stk. 6. Erstatningsansvaret pá-
hviler den — være sig ejer eller
bruger — der benytter det mo-
torđrevne køretøj eller lader đet
benytte. Erstatningsansvaret pá-
hviler tillige føreren, sáfremt
skaden Skyldes overtrædelse af
nogen ham som sádan páhvilen-
de forpligtelse.
stk. 7. Den til erstatning beret-
tigede kan for erstatningen med
páløbende omkostninger holde
sig til det motordrevne køretøj,
sáfremt erstatningsansvar pá-
hviler den, der da var retmæs-
sig bmger deraf. Denne hæftelse
gár føruđ for anđen pá køretøjet
hvilende gæld, men efter den i
loven om afgift af motorkøre-
tøjer omhandlede afgift.
§ 55.
Ejei'en af et motordrevet kø-
retøj skal til dækning af eretat-
ningskrav i henhold til § 54 teg-
ne en forsikring i et af landis-
styret anerkendt ansvarsforsik-
ringsselskab og holde forsdkrin-
gen i kraft. Forsikringen slcal.
dække personskade pá indtil
150.000 kr. for hver tilskade-
kommen eller dræbt pereon og
tingskade pá inđtil 60.000 kr. for
den ved en enkelt begivenhed
forársagede skade.
For udenlandske køretøjer pá-
hviler forsikringspligten den,
der bruger køretøjet her i lan-
det.
stk. 2. Færøemes landsstyre