Føroya kunngerðasavn A og B - 07.10.1963, Qupperneq 37

217
skrásett her á landi, kann po-
litivaldið krevja hjá politivaldi
ella tollvaldi á staðnum, hað-
ani ætlanin er at flyta akfarið
út av landinum, at tað verður
hildið aftur, til sakin er av-
gjørd, uttan so førarin gevur
tílíka trygd fyri hót og endur-
gjald, sum kravt kann vera, og
haraftrat vísir á onkran, sum
býr her á landi at taka ímóti
søksmáli hansara vegna.
á59 ,
AV FØRARA-
RÆTTI
Rætturin at føra motordriv-
ið akfar, sum førarabræv
krevst til, skal frádømast før-
ara av tílíkum akfari, tá ið
hann hevur ført tað í grovum
ósketni ella annars mett eftir
brotinum og við tí í geyma,
sum fyriliggur um viðurskift-
ini hjá tí ákærda sum førara
av motordrivnum akfari, má
halđast at vera hættisligt fyri
ferðslutryggleikan, at hann
førir motorđrivið akfar.
stk. 2. Hevur førari av motor-
drivnum akfari, sum førara-
bræv krevst til, orsakað av
rúsdrekkanýtslu ikki verið før-
ur at føra akfarið á fult tiyggi-
ligan hátt, skal rætturin at
føra motordrivið akfar somu-
leiðis dømast honum frá. í
serstakliga formildandi føri
kann tó sleppast undan frá-
døming.
stk. 3. Frádøming verður gjørd
fyri tilskilað tíðarskeið, ikki
stytri enn 6 mánaðir ella av
øllum. Er tað eftir stk. 2, skal
tíðarskeiðið ikki vera undir ár,
uttan so, at serstakar formild-
andi umstøður fyriliggja. Hev-
ur rætturin verið frátikin tí
ákærđa fyribils eftir stk. 6,
skal tað skilast til í đóminum,
at ein samsvaranđi tíð skal
ganga av í tíðarskeiðinum, sum
frádømt er.
stk. 4. Er rætturin at føra mo-
tordrivið akfar frádømdur
nøkrum eftir hesi ella onkrari
eldri lóg fyri longri tíð enn 3
ár, kann spurningurin at fáa
rættin aftur, innan tíðin eftir
dóminum er úti, leggjast fyri
rættin, sum í seinasta instans
tók avgerð at frátaka rættin.
Eftir regluni í § 78, stk. 3 í
streret inotordrevet køretøj, kan
politiet ved henvendelse til po-
litiet eller toldvæsenet pá det
sted, hvorfra køretøjet agtes
ført ud af landet, kræve, at kø-
retøjet holdes tilbage, indtil sa-
gen har fundet sin afgørelse,
medmindre føreren stiller sádan
sikkerhed for betaling af bøde
og erstatning ,som mátte blive
forlangt, og desuden opgiver en
'ner i landet boende person, som
kan modtage søgsmal pá hans
vegne.
§ 59.
FRAKENDELSE AF
FØRERRET
Frakendelsen af retten til at
føre motordrevet køretøj, hvor-
til der kræves førerbevis, skal
finde sted, nár en fører af et
sádant køretøj har ført dette pá
groft uforsvarlig máde, eller det
iøvrigt efter beskaffenheđen atf
den begáede forseelse og under
hensyn til, hvad der foreligger
oplyst om tiltaltes forhold som
fører af motordrevet køretøj.
findes betænkeligt af hensyn til
færdselssikkerheden, at han fø-
rer motordrevet køretøj.
stk. 2. Har en fører af motordre-
vet køretøj, hvortil der kræves
førerbevis, pá grund af nydelse
af spiritus, ikke været i stand
til at føre køretøjet pá fuldt be-
tryggenđe máde, skal retten til
at føre motorđrevet køretøj lige-
ledes frakendes ham. Under
særlig formildende omstændig-
heder kan frakendelse dog und-
lađes.
stk. 3. Frakendelsen sker for et
bestemt tidsrum, ikke under 6
máneder, eller for bestandig.
Sker den i medfør af stk. 2, skal
den vare ikke unđer 1 ár, med-
mindre der foreligger særlig for-
milđende omstændigheder. Har
retten midlertidigt været frata-
get tiltalte i medfør af bestem-
melserne i stk. 6, bliver det i
dommen at bestemme, at en
dertil svarende del af fraken-
delsestiden skal anses forløbet
stk. 4. Er retten til at føre mo-
tordrevet køretøj i henhold til
denne eller nogen tidligere lov
frakendt nogen for længere tid
end 3 ár, lcan spørgsmálet om
generhvervelse atf retten inden
frakendelsestidens udløb ind-
bringes for den ret, der i sidste
instans har truffet bestemmelse
om rettens frakendelse. Indbrin-