Íslenzk sagnablöð - 21.04.1824, Blaðsíða 25

49
1824-25
50
drukknar vid hátídlegan báfdnu - hljdm og
bumbuílátt, enn þeffar nýu prentudu vífur
fúngnar
I. Fyri Konúngsins Skál
(orkt af Herra Reetor Páli Arnafyni).
Mel. Vi Sömænd gjör ei mange Ord> &c.
Hist hæver sig i fjerne Nord
Af Havets dybe Strömme
En Öe, saa underrig og stor;
Den tör sig vel berömme;
Thi Issens Snee i Æth’rens Blaae J
Og Ild i Klippebarmen
Som sindrig Manddoms Minder staae,
Og styrke Kæmpearmen.
Heel mangen Urt om Fjeldets Lie
Mildt nærende oplives,
Og Hjorders Flok paa bratte Stie
I kraftig Fedme trives,
Mens Dalens rige Blomsterbed
En livlig Gröde pryder,
Hvor Elvens Sölv sig slynger ned,
Og Sundhedskilden flyder.
Smaaöers Bred en Fuglehær
Med Æg og Duun omkrandser,'
Rigtladte Baad mod Fiskevær
Paa Bölgetoppen dandser;
Velsignelsen af Hav og Land
Hver Sommer ny udströmmer;
Med Flid den samler Istandsk Mand}
Men ingen Flid den tömmer.
D
Naar saa i Iange Vinterqvel
Han rolig Arnen priser,
I gammel Kog han grandskcr vel,
Og qvæder fromme Viser; —
Men og ti! Sa m tid s ædle Færd
Opmærksom glad han lytter;
Thi Landets Hæder har han kjer,
Og hvad hans Brödre nytter.
’T denne glade Juletid” —
Ham Vennebrev mon lære —
”Herr Steingrim Jónson vister vi’d
Til Islands Bisp at være.” —
”’’Gud signeKongen, som os böd
Saa from og nidkjer Hy r d e,
Der öm skal lindre Aandens Nöd,
Og lette huld dens Byrde!””
II. Fyri Biíkupflns Skál
(orkt af höfundi Sagnabladanna).
Lag: Hver Glædens Ven,
Sárt fyrgdi Frdn
Síduílu preftforíngja,
Od æfi -tión
Ört gjördu naudir þýngja;
Hannés inn liúfa, góda Geír
Gud nam ej aldrada kalla,
Ádr enn gleymaz itrir þeir
ísgráu jöklarnir falla,
Svartnættid leid,
Sdl rennur hír; úr geymi,
Öll eydiz neyd