Grønlandsposten - 01.03.1945, Blaðsíða 11

1. Marts.
GRØN LANDSPOSTEN
59
vendt tilbage om aftenen, hvorfor der dagen ef-
ter foranstaltedes en eftersøgning af bopladsfæller-
ne og af motorbaad fra kolonien, men uden re-
sultat.
Vejret var koldt, og der laa en del is, hvilket
muligvis har bevirket ulykken. Da det blæste
kraftig norden, kunde han tænkes at være dre-
vet i land et eller andet sted, men er ikke blevet
fundet. Den unge kateket var en energisk ung
mand, der var vellidt overalt og vil blive savnet
meget. Josefsen blev gift i marts med stedets
jordemoder, der snart venter at blive moder. Des-
uden efterlader han sig en adoptivdatter.
Fra Narssalik meldes om endnu en trist ka-
jakulykke, idet den unge fanger, Isak Abraham-
sen, den 14. februar tog ud i sin kajak paa eder-
fuglefangst og er ikke siden vendt tilbage. Dagen
efter drev hans kajak i land i nærheden af boplad-
sen. Isak var 24 aar og ugift.
Slædefart over Diskobugten:
Den 28. februar ankom en slæde til Skansen
direkte fra Jakobshavn. Efter Skansen-beboernes
udsagn er det 23 aar siden, dette sidst har ladet
sig gøre. Ligeledes ankom to slæder fra Egedes-
minde, som dog straks maatte returnere igen.
Ulykke under kulbrydning.
Ved Kutdligssat er der den 21. februar sket
en trist ulykke, idet smedelærling Jakob Johan-
sen fra Umanak er blevet dræbt under privat
kulbrydning nord for Kutdligssat, ved at mi-
negangen styrtede sammen over ham. Han var
kun 20 aar gammel.
Nyt forsamlingshus ved Narssak, Julianehaab.
For at tilvejebringe midler til et haardt til-
trængt forsamlingshus ved Narssak afholdtes den
22. oktober en bazar og auktion samme sted, hvor-
til Narssaks befolkning havde givet bidrag i form
af haandarbejder. Desuden var modtaget skænkede
salgsgenstande fra en kreds af danske i Juliane-
haab. Ialt indkom 1.189,16 kr.
Hvidfiskefangst ved Jakobshavn.
Den 24. februar fangedes 13 hvidfisk i en is-
revne udfor Lægeøerne ved Jakobshavn. Fang-
sten blev modtaget med stor glæde af befolk-
ningen.
Jeg sidder og grubler over,
om kundgørelser fra konebaadstiden er uophæve-
lige.
Jensen, sabotør og patriot
Kutdligssat.
Danske i Sverige.
Lederen af det danske flygtningekontor i Stokholm, pro-
fessor Stephen Hurwitz, er ankommet til London, hvor han
skal blive som knyttet til den danske legation. Han er ble-
vet interviewet af »Hamar« (Frit Danmark, London) der
spørger ham:
Hvem leder saa flygtningekontoret i Stockholm?
Da det ved min afrejse var lidt usikkert, hvor læn-
ge jeg vilde blive i London, blev souschefen, kontorchef i
socialministeriet i København, Sigurd Wechselmann, konsti-
tueret under mit fravær. Men det vil antagelig ogsaa bli-
ve ham, der nu bliver den faste leder.
Var det ikke lidt trist saadan at forlade en stor og
omfangsrig virksomhed, man selv har bygget op?
Jo. Det var med den største beklagelse. Der bliver
paa flygtningekontoret udført et meget vigtigt arbejde
ikke blot for de danske, der kommer over men ogsaa
ved den kontakt med frihedsbevægelsen hjemme, som er e-
tableret gennem de særlige organer, der skabtes under flygt-
ningekontoret. Vi kan sortere stikkere fra og saa byde
frihedskampens folk de bedst mulige vilkaar i Sverige.
Det ligger nu i fast leje?
Fuldstændig rigtigt! Der var selvfølgelig mange start-
vanskeligheder, baade store og smaa. Men vi har faaet vo-
re synspunkter anerkendt hos de svenske myndigheder, og
vi har kunnet bygge en stor administration op, der nu gaar
som en velsmurt maskine.
Ogsaa den politiske side er helt klar nu; det er almin-
deligt anerkendt fra svensk side, at de danske patrioter er
frivillige soldater og skal behandles i overensstemmelse der-
med. Nu interneres kun nazister og andre, der kan mis-
tænkes for almindelig kriminalitet.
Det hele ligger altsaa i et virkeligt sundt leje, og vi
har haft den glæde, at alle vore arbejdsføre danske flygtnin-
ge er anbragt i arbejde, saa der i forlægningerne, den
svenske betegnelse for overgangslejrene, kun befinder sig
860 mod tidligere 3000, og disse 850 er sygelige eller ældre
mennesker, som ikke kan anses for arbejdsføre.
Danskerne er naturligvis glade for at faa noget at
bestille?
Ja, det er de sandeligt! Og de gør udmærket fyldest,
baade i det grovere arbejde ved skov- og vejvæsen og som
faglærte arbejdere og haandværkere. De har ligefrem af-
hjulpet et stort savn i Sverige, der stod og manglede ar-
bejdskraft. Der er da ogsaa et aldeles udmærket forhold
mellem svenske arbejderorganisationer og danskerne. . .
— . . . som har deres egen fagforening?
Helt rigtigt, de har dannet de danske lønarbejderes
forening med sekretær Emil Nissen, en ganske udmærket
mand, som formand. Han er fra Aalborg. Der er ogsaa
en forening af danske læger, en forening af danske jurister,
og danske journalister, alle sammen foreninger som vi for-
handler med i alle faglige spørgsmaal.
Og saa er der jo de danske foreninger med kulturelle
opgaver. De er dannet overalt i landet, hvor der er danske-
re, og de modtager finansiel støtte fra flygtningekontoret. De
har oftest samlingslokaler, maaske med et lille bibliotek, og
afholder selskabelige aftener, arrangerer foredrag og saa
videre.
Jeg vilde ogsaa gerne have lejlighed til at nævne, at