Grønlandsposten - 01.11.1944, Blaðsíða 2

242
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 21
ikke mak vare for længe. Er vi blot passive Til-
skuere, medens andre gør det svære Arbejde, som
gøres ogsaa i vor Interesse. Det er disse Spørgs-
maal, som sammenfattes i dette ene: »Findes der
en Hjemmefront paa Grønland?«
Lad mig lige inden jeg gaar i Gang med et
Forsøg for at besvare dette Spørgsmaal fremhæve
en Ting: Som vi ved, findes der paa Grønland en
dansk militær ydre Front, direkte vendt mod Fjen-
den og i direkte Kamp med ham. Endnu kræver
Hensynet til de Folks Sikkerhed, som deltager i
denne Kamp, at et Hemmelighedens Slør hviler
over deres Aktivitet i disse Aar. Men noget har
allerede været offentliggjort, og saa meget kan
jeg sige yderligere her: Disse danske Soldater
har, i direkte Kontakt med Fjenden, ydet en
Indsats, som naar engang Historien derom kan
fortælles frit, vil faa ethvert Hjerte til at banke
stærkere. De har her, under Forhold som i Van-
skelighed staar Maal med nogen Front i Verden,
ydet en Indsats, som ingen anden Nations Solda-
ter havde kunnet gøre dem efter. De har lagt
netop de Egenskaber for Dagen, som for os er dem,
som karakteriserer en god dansk Soldat: Omhyg-
gelig Overvejelse, energisk Handling, klarhovedet
Afvej else af Mulighederne, urokkelig Pligttroskab
og koldblodigt Mod i Farens Stund. Dette og disse
Folks Erfaring med Hensyn til de særlige Forhold,
hvorunder Tjenesten er udøvet, har gjort, at de
har opnaaet Resultater som i Omfang staar langt
over, hvad der forholdsmæssigt skulde kunne for-
ventes efter deres Antal. Dette er som bekendt
ogsaa anerkendt og paaskønnet af vore Allierede.
Men tilbage til Hjemmefronten:
For det første vil jeg gerne fremhæve, at vi
aldeles ikke har ligget paa den lade Side med
Hensyn til at yde en Indsats i den Verdensan-
strengelse, som idag gøres for at knuse den Ond-
skab, som holder vort Fædreland knuget i sine
Arme. Grønland har produktionsmæssigt i disse
Aar gjort et Stykke Arbejde, som vi fuldt vel
kan være bekendt. Jeg kan i denne Forbindelse
i første Række nævne Kryolithen. Alle ved, at
Kryolithen har spillet en stor Rolle i en af de al-
lervigtigste Krigsindustrier, Flyvemaskineproduk-
tionen. Der har været stillet store Krav til os
med Hensyn til extraordinære Produktionsmæng-
der, og disse Krav er blevet fuldt opfyldt til
Trods for de store Vanskeligheder, Afbrydelsen
af Forbindelsen hjemefter har betydet for Drif-
ten. Denne Indsats har været en betydelig Hjælp
i Krigsindustrien.
En anden vigtig Produktionsgren, som kan
nævnes i denne Forbindelse, er vor Fiskeproduk-
tion. Det er sagt, at Mad vil vinde Krigen og
skrive Freden. Grønlands Bidrag til Verdenspro-
duktionen af Mad er selvfølgelig procentvis kun
ringe, men som Enkeltpræstation synes jeg dog,
at vi med en vis berettiget Stolthed kan henvise
til, at vi trods Vanskelighederne næsten har kun-
net fordoble Grønlands Eksport af Saltfisk.
Heller ikke i den direkte Støtte af den mili-
tære Aktivitet, som udøves heroppe af vore Al-
lierede, har vi ligget paa den lade Side. Det er
selvfølgelig altid en Fordel for en militær Styrke,
som skal etablere Baser i et fremmed Land og
under ukendte og uvante Forhold, at det paagæl-
dende Lands Indbyggere og Autoriteter er velvil-
ligt indstillede og ivrige efter at hjælpe med alle
Raad og Oplysninger angaaende de fremmede
Forhold. Og jeg tør, med Hermann von Bremen
let tilpasset, sige, at vi har kunnet hviske Gene-
ralen noget i Ørene, som han kunde takke os for.
Ogsaa disse Forhold maa selvfølgelig forblive
skjult til efter Krigen, men jeg tror dog, at jeg
uden at røbe nogen Hemmelighed, med en vis
Stolthed kan pege paa den meteorologiske Tjene-
ste, vi har opbygget til direkte Støtte af den mi-
litære Aktivitet. En nærmere Paavisning af den-
ne Tjenestes Betydning i disse Flyvningens Tider
er næppe nødvendig.
Disse Forhold repræsenterer vist paa sin Vis
saa god en Hjemmefrontsindsats som nogen, naar
der tages Hensyn til vore smaa Midler, økono-
misk og i Folketal, og til vor isolerede Beliggen-
hed. Men selvfølgelig — der har ikke været slaa-
et meget paa Stortrommen for at opreklamere
dem. Vi har mere efter dansk Skik betragtet
dem som Selvfølgeligheder, som ikke var Omtale
værd. Lad os kun blive ved med det, selv om en
og anden altsaa derfor faar den Ide, at vi ikke
foretager os det ringeste. Det vigtigste er dog
trods alt, at Arbejdet bliver gjort.
Der er imidlertid endnu en Indsats paa vor
Hjemmefront, som tager mere direkte Sigte paa
vort Forhold til vort eget Land, og som jeg især
har ønsket at fremhæve her i Aften. Naar man
tænker lidt dybere over Sagen, saa har vi dan-
ske i Grønland jo altid staaet i Fronten for vort
Fædreland. Tilknytningsforholdet mellem Dan-
mark og Grønland har, lige siden det for over to
Hundrede Aar siden blev etableret, hvilet paa
det Grundlag, at Danmarks Indsats i det gensidi-
ge Forhold skulde være en Virken til Beskyttel-