Grønlandsposten - 01.12.1944, Blaðsíða 11

Grønlandsposten - 01.12.1944, Blaðsíða 11
Nr. 23 GRØNLANDSPOSTEN 275 Danmark i tusinde Aar. Den indre storhed i Danmarks historie. (I »Danmarksposten« for december 1939 skev høj- skoleforstander C. P. 0. Christiansen, Grundtvigs høj- skole, Frederiksborg, en artikel under ovenstaaende titel. I de onde aar, der ligger imellem, har den væ- ret til trøst og opmuntring. Den gengives her i ud- drag. —) »Der er i de sidste maaneder sket ting i Europa, der har ændret livsvilkaarene for de smaa nationer paa den mest gennemgribende maade baade idemæssigt og realpolitisk. Nye tiders alvor er over os og kalder paa vore kræfter paa en ny maade. Længe før Versailles-freden havde store aandspersoner som f. eks. Bjørnstjerne Bjørnson talt de smaa nationers sag, især czekkernes og slovakkernes. Da tyske hære i 1914 brød igennem Belgien, og England kaldte sine frivillige til kamp mod Tyskland, skete det under en paaberaabelse af de smaa nationers betydning for verdenskulturen. Lloyd George talte om de smaa folk som de guldskaaler, hvori Gud iskænker menneskeheden den kosteligste drik. — Vi danske fandt hans ord sande og tænkte paa Israels lille land, paa Grækenland, paa Shakespeares England, paa Rousseaus, Pestallozzis og Henri Dunants Schweiz, paa Rembrandts Holland, o. s. v. — Wilson-freden kom, Versailles-freden kom, og med aan- deløs spænding fulgte vi Wilsons kamp med »tigeren« Cle- menceau og med »den sølvtungede Lloyd George«, og ikke mindst i læ af Wilsons kæmpeindsats stod gamle og nye folk op i Europa. Czekkerne, polakkerne og finnerne, es- terne, letterne og litauerne, og genforeninger fandt sted under en Jubel, der aldrig glemmes. Paa Skibelunds genforeningssten nær Askov højskole staar denne indskrift, der særligt minder om U. S. A.’s indsats: »Mænd fra Vesterhavets Kyster, fra det store Ocean har kæmpet for, at Ret skal være Magt. — Vi mindes disse Mænd. I vor Saga skal det staa, de frelste hjem til Danmark vore Brødre Søndenaa«. Under disse nye alvorstegn for Norden, dukker atter og atter nogle mærkelige verslinier op i danske øren, ord, der umiddelbart før verdenskrigen 1914 blev udtalt af »sønder- jydernes ukronede konge«, af H. P. Hanssen, da han talte til det sidste nordslesvigske aarsmøde i den tyske tid paa Haderslev Banke til 10.000 landsmænd, hvoraf tusinder faa uger efter i tysk uniform blev sendt til verdenskrigens fronter i øst og vest. Skønt det kejserlige Tyskland dengang stod paa højden af sin magt, og nye sproglove paa det alvorligste truede det lille danske mindretal sønden-aa, sluttede han sin tale med disse verslinier af C. Hostrup: Du kan vel kro dig af døgnets kaar og af den sejr, de har dig skabt. Du fører en kamp imod 1000 aar, og i den har du visselig tabt. Selv stod jeg som ung højskolelærer og saa op i hans ansigt. Den nordiske kampaand, frihedsaand lyste ud deraf. — Fire aar efter var hans ord blevet til sandhed. Europas største militærmagter — tre kejserriger: det tyske, det østrigske og det russiske var i opløsning, og tusindaarige folk var blevet frigjort fra fremmedvælde. Tusinde aar! Er det en styrke eller en svaghed for fol- keslag at have 1000 aar paa bagen? En uhyre styrke, naar de har været brugt som her i Norden! Naar der gennem dis- se tusind aar er skabt folkesind saa dybt særprægede hver for sig, saa rige paa aandelige værdier og saa højtudvikle- de i evne til at styre sig selv. Naar der gennem disse tu- sind aar er skabt en evne til at se de største udenrigspoli- tiske farer i øjnene uden at tabe den sjælelige balance el- ler troen paa folkets fremtid. Den indre storhed i Danmarks historie. Ser vi paa Danmarks historie under denne synsvinkel, faar vi øje paa det, jeg vil kalde »den indre storhed i Dan- marks historie« — det som N. F. S. Grundtvig kaldte: Dan- marks lykke og Guds kærlighed. De af os, der tror paa en mening, ikke blot med men- neskelivet for enhver af os, men ogsaa for menneskehisto- rien, finder denne mening udtrykt i englesangen fra Betle- hem: »Fred paa jord og i mennesker en god vilje«, og vi finder, at Jesus Christus har stadfæstet denne julehilsen i ordene: »Ske din vilje, som i himlen saa og paa jorden«. Dette syn paa historien sætter vi dristigt op imod dets modsætning: det krigerisk heroiske historiesyn, som kraf- tigst møder os i den fascistiske idéverden, og som Mussolini atter og atter giver udtryk for i taler og sentenser, bl. a. i denne indskrift paa italienske mønter: »Hellere een dag som løve end 100 dage som lam«. Vi tror, at udviklingen fra voldstanken til freds- og fri- hedstanken er en udvikling, der ikke blot er i pagt med Guds tanker, men at millioner og atter millioner af men- nesker nu i 1939 -40 vil det samme, beder om det samme, kæmper for det samme. Ingen europæisk folkehistorie, som jeg kender, har været saa længe og saa dybt i samklang med dette historie- syn som Danmarks og Nordens. Indtil 1636 rasede borgerkrig paa borgerkrig i vort land. Efter 1636 ophører al blodig strid meTlern danske, og vi gennemlever den ene dybtgaaende samfundsændring nej, fremadskridende samfundsforbedring efter den anden, helt uden blodsudgydelse igennem fire aarhundreder, og fri- hed, der er al freds forudsætning, bryder igennem paa punkt efter punkt i Danmarks samfundsordning og i dansk aandsliv. Som fred og frihed indadtil maa staa for os som hi- storiens store maal, saaledes ogsaa udadtil. Ogsaa her sid- der Danmark og Norden inde med den historiske rekord. Indtil 1720 laa Nordens folk i indbyrdes krige som alverdens folk til alle tider. Siden 1720 har der, bortset fra Napole- on-tidens tummel, været fred mellem Nordens stater. - Nu er Norden fredens verdensdel. Ligesom børn af alverdens folkeslag lever i indbyrdes fred i U. S. A., saaledes lever i Norden 6 stater og 8 folk i dyb indbyrdes fred, afrustede overfor hinanden. Kun rustede mod den krigens verden den krigens fortidsverden, der ligger udenfor Norden. De 1000 aars historie, som vi danske og de nordiske folk har gennemlevet, har ikke været et forvirret frem-og- tilbage, men stærke klare udviklingslinier har fra volds- mentalitet ført os frem til sejr for freds- og frihedstanker, som vi føler er i pagt med selve historiens herre, og som vækker genklang i menneskers hjerter over hele den vester- landske og kristne kulturverden — overalt, hvor mennesker elsker fred og frihed.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.