Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 17

Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 17
1. Novbr. GRØNLANDSPOSTEN 237 Styrelsen vil fremdeles sætte ind paa at finde den rette Maade til at behandle Hajskindene paa, saa der kan opnaas bedre Priser i Europa. Nu er der ofte store blodunderløbne Pletter paa Skindene, og det sætter Prisen ned. Kan den rette Fremgangsmaade findes, vil der maaske kunne betales mere for Skin- dene i Grønland, og der vil tillige skabes forøget Ar- bejde for Kvinderne ved Skindaftagningen. Ogsaa Hajens Kød vil man søge at udnytte. Det er store Værdier, der gaar tabt i Sydgrønland, fordi Kødet ikke dér kan udnyttes til Hundefoder til Eks- port til Nordgrønland. De Vanskeligheder, der er ved Beredningen, lader sig maaske løse, naar Styrelsen gennem Fagfolk undersøger den rette Tørrings- inaade, saaledes at alt disponibelt Kød kan sælges fra Sydgrønland til Nordgrønland. Det vil naturlig- vis betyde en Fremgang for begge Landsdele. Det er vel heller ikke usandsynligt, at man kan finde Me- toder til Udvinding af Olie af Hajkød, naar Styrelsen sætter Eksperter ind paa at finde den rette Frem- gangsmaade. En ny Indhandlingskarakter vil have Mulighed for at opstaa. Mange Grønlændere har iagttaget, at jo længere man kommer til Søs, jo større er de Hajer, man fan- ger, og desto større er deres Lever. Tilsvarende Er- faringer er gjort af norske og islandske Fiskere udfor deres Hjemlands Kyster og gennem Fiskeri i Dan- marksstrædet. Disse store Hajer, der ogsaa findes udfor Grønlands Kyster ude i det aabne Hav, ønsker Styrelsen gerne at give Grønlænderne Adgang til. Derfor bliver det Undersøgelsesfartøj, Styrelsen agter at bygge, saa stort og søgaaende, at det ogsaa kan undersøge Bundforholdene og Hajforekomsterne der. Saaledes vil Befolkningen kunne faa Viden om, hvor de rigeste Pladser skal søges. Fartøjet vil ogsaa, naar det paa sine Undersøgelser træffer store Stimer af Torsk, telegrafisk kunne tilkalde Grønlænderne, saa de kan faa øjeblikkelige Meldinger om, hvor disse Rigdomme den Dag er at træffe; den Metode bruger man ud for Islands og Norges Kyster. Maaske vil man nu svare hertil, at det har man ikke Fartøjer til. Styrelsen vil heroverfor anføre, at Styrelsen ikke vil være betænkelig ved at give Laan til store søgaaende Motorfartøjer til de Fiskere, der har anskaffet sig smaa Motorbaade til Hajfiskeri paa Fjordene, og som har vist sig saa dygtige og driftige til dette Fiskeri, at de har betalt deres Baad og til- lige har lagt en Del Penge op, og som ogsaa har vist, at de med Omhu har passet Baad og Maskine. Laanets Tilstaaelse vil saaledes afhænge af den en- kelte Fiskers egen Dygtighed, Driftighed og Øko- nomi. Dette Undersøgelsesarbejde agter Styrelsen at fremme hurtigt og grundigt, saaledes at Fiskerne har Mulighed for at faa saadanne søgaaende Baade, for- inden Torsken maatte svigte. Styrelsen raader alle- rede nu enhver Fisker til at anskaffe sig gode Baade. De smaa Fiskepramme, fra hvilke der fiskes Torsk, er ikke tidssvarende. De maa jo vende hjem, saa snart det trækker op til lidt Vind. Der gaar alt for mange Fiskedage tabt, og de er for smaa til at rum- me en ordentlig Last af Fisk. Mange vil maaske spørge, hvorledes man faar or- dentlige smaa Baade, og om de kan faas til en rime- lig Pris i en Tid, hvor alt er blevet saa dyrt. End- videre melder Spørgsmaalet sig, hvorledes man faar dem vedligeholdt, da Værftet i Holsteinsborg altid er stærkt optaget af Styrelsens Motorbaade og Fartøjer, hvorfor en Grønlænder ikke kan sende sin Baad til Reparation uden at skulle savne den i lang Tid og derved — maaske en hel Sommer — miste sine Fiskerimuligheder. Hertil kan svares, at Styrelsen har udarbejdet Planer, der gaar ud paa, at der for offentlige Midler bygges et Baadebyggeri, der alene skal bygge Baade til Grønlændere, og hvortil alene Grønlændere skal kunne sende Baade til Reparation. Nye Baade skal bygges om Vinteren, og om Somme- ren skal Anlæget være klar til hurtigst muligt at reparere Baade, der sendes til det. Lederen skal være en dygtig Grønlænder, der har fuld Baadebyggerud- dannelse, og det paatænkes at give ham 6 Lærlinge. Naar disse er oplært, og Baadebyggeriet har vist sig at gaa godt, kan han muligvis faa det overladt for egen Regning. Det skal forsynes med moderne Ma- skiner baade til Høvlning og Savning, drevet ved Elektricitet. Lederen skal holde teknisk Skole for sine Lærlinge, saa de kan blive fuldt fagudlærte. I Begyndelsen vil der udelukkende blive bygget 20’ Motorbaade samt Robaade paa ca. 15 Fod. Det menes, at der mindst kan bygges 30 Baade om Aaret, idet man regner med, at der i 4 Sominermaaneder kun skal udføres Reparationer. Er der kun faa Re- parationer, kan der maaske bygges 40 Baade om Aaret. Indtil dette Baadebyggeri kan blive oprettet, vil Styrelsen skaffe Grønlænderne Baade fra Danmark, saavel Robaade som Motorbaade. Prisen for Motor- baade paa 20 Fod med 2‘/j HK Motor er i Øjeblikket

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.