Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 13

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 13
Elfenben fra Afrika til Grønlands husflid For ganske nylig er vinter-hus- flidsvarerne fra Grønland kom- met til København. Man kan også denne gang glæde sig over dejlige farver og godt skindarbejde. Far- vesansen, som præger især de små || Gertie Wandel kalåtdlit pfiKatsiåinik tigumiai-toK Eru Gertie Wandel med et par smukke grønlandske tasker. Perlekraver, er fremragende, de vækker megen glæde. Det er formanden for håndar- bejdets Fremme og for Forenin- gen Grønlandsk Husflid, fru Ger- lie Wandel, der fortæller dette. Dru Wandel er medlem af fol- ketinget og af en række bestyrel- ser og foreninger, så tilsidesætter fruen gerne andre ting for at få fid til en lille samtale. — Disse små perlekraver, er de ■kke noget nyt? — Grønlænderinderne har altid Vaeret mestre i at lave perlekra- }er> jeg tænker på de store, der hører til festdragten, men de små e*‘ ganske rigtigt noget forholds- vis nyt. Det var fru kolonibestyrer ~ruun de Neergaard, dengang f*°dhavn, nu Nanortalik, der star- fede fremstillingen af dem. De har den fordel, at de for det første er °verordenllig anvendelige, og der- n*st er de overkommelige at frem- stille, både hvad tid og materialer ?ngår. Vi glæder os over den ef- erspørgsel, der er på disse køn- kraver og på meget andet iøv- Dgt, og vi har lige måttet telegra- ere til Nanortalik efter flere af e små grønlænderdukker. , Blandt vinterens husflidsar- ^jder var der vel andre ting? , Fra Hundeej lande har vi at- ^er fået de smukke og hidtil uover- !ufne kajakker, men uha hvor er dog kostbare. Fra Julianehåb • :,r vi fået dejligt arbejde — men t^d mjg komme med et lille hjer- °suk, vi savner benarbejder, alle 1® Små udskårne figurer, som ud- *hdinge sætter så stor pris på. ijl er fuldt ud klar over årsagen vi ingen får, det er ikke den, evaen til at skære er forsvun- Østasiatisk kompagni har foræret 200 kilo elfenben til grønlandske benskæringsar- bejder, fordi det kniber med i Grønland at skaffe det for- nødne materiale. det, men udelukkende manglen på hvalros- og narhvaltænder. — Var der ikke planer om at hjælpe grønlænderne med at skaffe materialer til udskæring? — Det var netop det, jeg gerne ville ind på. Jeg har lige haft den store glæde at få 200 kg elfenben fra Afrika — det er engave fra 0. K. Denne værdifulde sending elfenben stammer fra elefanter og andre afrikanske dyr. Vi er klar til at sende det hele op, og så hå- ber jeg, at det må sætte lidt fart i udskæringsarbejderne. — Er der ikke en mulighed for at også visse træsorter ville kun- ne anvendes? — I høj gråd, men de vii’kelig egnede træsorter er svære at skaf- fe. I fjor sendte vi maleren Erik Christensen op til Vestgrønland som konsulent. Han har i sin for- nøjelige rapport»bl. a. skrevet: „Hvis man vil oparbejde en hjemmeindustri igen, må det nød- vendigvis bringes på andre baner, og her foreslår jeg, at man i lig- hed med andre steder finder frem til virkelig smukke modeller -— som samtidig er så absolut typi- ske for sted og folk (eks.: den svenske dalarhest), og disse må så eventuelt laves industrielt som halvfabrikata — jeg tænker her på en grov tilskæring af træ og fedtsten i klodsel-, således at det hiiver det egentlige snittearbejde, afpudsning, indsætning af tænder etc., som laves i hjemmene. Enhver, der har lyst og anlæg, skal så kunne rekvirere „klodser- ne", og må så selvsagt levere de færdige ting tilbage til samme in- stitution." Som sagt så gjort, Erik Chri- stensen er selv gået igang med at skaffe disse omtalte råt forai’bej- dede træmodeller som man så kaxx arbejde videre på i Grønland og give dem den kunstneriske finbe- handling. Jeg ved, at evnerne slår til, og at mange vil kunne få glæde og penge ud af at bruge de lange vinteraftener til udskæringsarbej- der. Grønlænderne er meget ofte kunstnerisk begavede, og vi ved med sikkerhed, at disse råt forar- bejdede træklodser kan blive til små kunstværker — og oven i kø- bet individuelt præget. — Hvordan indkøber man hus- fliden i Gi'ønland? — Vi har mange gode hjælpere deroppe, lad mig nævne pastor Otto Rosing, Egedesminde, dr. Waagstein, Jakobshavn, Louis Jensen, Julianehåb og kæmner Knudsen, Upernavik, sidstnævnte er skyld i, at vi kan fremstille en helt ny og meget smuk thule- kæde, men den er et kapitel for sig, som jeg meget gerne vil kom- me tilbage til en anden gang. Bortset fra disse vore hjælpere ville det i høj grad være ønskeligt om der var en konsulent, som rej- ste rundt deroppe, og som havde tid til at slå sig ned de forskellige steder for at gøre grønlænderne helt bekendt med, hvad det er, man kræver af de ting, de frem- stiller. Det er nemlig kun den smukke og omhyggeligt udførte husflid, der betinger, at omdøm- met bevares, og at der kan opnås en ordentlig pris for det. De ting, der skal ud i den store verden, og sælges, de skal være meget fi- ne. Jeg er glad for, at kajakkerne altid er perfekte, men hvad an- går de grønlandske tasker, så er det skindbehandlingen det oftest kniber med. — Til slut lidt om Foreningen Grønlandsk Husflid? Den blev stiftet af direktør Daugaard Jensen i 1937, og dens formål er at fremme grønlandsk husflid på grønlandsk basis for at bevare den store kulturværdi. Og lad mig så til slut sige, at vi er glade, fordi landsrådet også in- teresserer sig for Grønlands hus- ihd, det gør, at vi ser fremtiden roligt i møde og håber på gode re- sultater. knjutdnit. UNG GRØNLÆNDER LÆRER AT SLAGTE LAM Den 19-årige Josef Hilbig fra Nar- ssaK lærer for tiden at slagte lam på Tønder offentlige slagtehus. Her slagtes de fleste danske lam, nemlig omkring 12.000 om året. Den unge grønlænder lærer ellers slagterfaget i Aabenraa, men efter nogle måne- ders forløb vender han hjem til slag- tesæsonen i NarssaK. Indtap kivfaungtssusexalerfia. — Indiap kungitsåvflngorneianit ukiut tatdlimångornCrat i vsåinaK Indiame tamanne nagdliussine- KarpoK. misingnautigititaussut ilagåt igdloKarfit pingårnerssane New Delhimc timarssutinik unangminerssuaK. unangmincrmit una ås’silissauvoK . . ------ på Indiens frihedsdag afholdtes store fester, Kiunut pigsitane sttvatdlårsoringinguatsiardlng0- ig. —• Forleden fejredes over hele Indien 5-årsdagen for oprettelsen af den indiske republik. I den anledning hl. a. et stort idrætsstævne i hovedstaden New Delhi. Det er herfra, denne situation stammer. Denne Punjah springer regner åbenbart ikke den krævede højde for noget at tale om. 13

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.