Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 05.11.1959, Side 1

Atuagagdliutit - 05.11.1959, Side 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 99-iat sisamdngorneK novemberip 5-iat 1959 nr. 23 »Hverdagens helte« i Grønland kan nu også Carnegie-belønnes — 47 år efter at den første „medalje for heltemod" uddeltes i København Man læser og hører hvert år om, at mennesker udmærkes af Carnegiefondet, men hidtil har der aldrig været nogen grønlænder imellem, skønt der hvert år foretages dristige redningsaktioner heroppe. Først i dette efterår — 47 år efter at „Carnegies belønningsfond for heltemod" blev indstiftet, og man i det øvrige Danmark begyndte at uddele belønninger, i form af medaljer eller penge, til mennesker, der har udvist særligt heltemod, er det også blevet muligt at tildele den grønlandske befolkning denne udmærkelse. MANGE „HVERDAGENS HELTE" I GRØNLAND — Der har ofte været tilfælde her i Grønland, hvor man syntes, at en mand eller kvinde fortjente at blive belønnet af Carnegie-fondet, fortæller kontorchef Claus Bornemann, Godt- håb, der har haft med den rent prak- tiske side af sagen at gøre. — Derfor har landshøvdingen nu taget initiati- vet til over for Ministeriet for Grøn- land at gøre opmærksom på, at man også heroppe burde kunne indstille folk til Carnegie-fondets belønning. For nylig fik vi besked om, at forma- liteterne var i orden. — Hvordan bærer man sig ad, hvis man mener, at der er en, der bør ind- stilles til belønning? — Der er allerede blevet fordelt ind- still-mgsskemaer til kæmnerne over hele Grønland. Så hvis nogen bliver opmærksom på, at en mand eller kvin- de, ja eller et barn for den sags skyld, har udført en redningsdåd, der beret- tiger til at blive indstillet til denne belønning, kan han blot henvende sig på kæmnerkontoret. Hidtil har Kongens og Dronningens Fond været den eneste mulighed man havde for at belønne personer, der har sat deres liv i fare for at komme nød- stedte til hjælp. Denne mulighed har man stadig, samtidig med at Carne- gie-fondets belønninger vil kunne bli- ve uddelt på Grønland. Fra bydreng fil oliemillionær — Hvem var egentlig denne Carne- gie, der har lagt navn til fondet? — Andrew Carnegie var amerika- ner, men skotsk af fødsel. Han var en mand, der arbejdede sig op helt fra grunden til at blive en af verdens ri- geste mænd. Han begyndte som by- dreng i en bomuldsfabrik og kom se- nere ind ved Pensylvania-Jernbanen, hvor han fra telegrafist og sekretær steg til at blive inspektør for en del af jernbanenettet. Han gjorde hurtigt sit navn kendt ved at indføre en lang række reformer og forbedringer ved jernbanen. I 1864 købte Carnegie — 27 år gam- mel — for sine opsparede penge en nyopdaget oliekilde, som hurtigt brag- te ham store indtægter. Han kunne nu begynde at realisere sine planer om at trænge ind i jern- og stålindu- strien. Carnegie var nemlig en af de første i Amerika, der så, hvilken umå- delig efterspørgsel, der i de kommende år ville blive på disse metaller, og han anbragte alle sine penge i stålværker. Dag for dag voksede Carnegies for- mue. Han købte nye fabrikker og mi- ner, tjente nye millioner, og domine- rede efterhånden næsten hele det sto- re industri-distrikt omkring Pittsburg, samtidig med at han blev en af de ri- geste og mest omtalte mænd i Ame- rika. Carnegie-fonds i USA og Europa I 1901 trådte Carnegie tilbage og fik ca. 100 millioner dollars for sine virk- somheder. Han fik nu tid til at kaste sig over sine interesser — han skrev bl. a. et par bøger, hvori han frem- satte sine ideer og planer for samfun- dets reformering. Samtidig begyndte han sin storstilede velgørenhed. Først gav han 10 millioner til oprettelse af biblioteker. Dernæst skabte han Car- negie-million-fonds i USA og Europa til fremme af oplysning og internatio- nal forståelse. Den af hans utallige gaver, der gjorde hans navn kendt over hele verden, var Carnegies Helte- fonds, i Danmark altså kaldet „Car- negies belønningsfond for heltemod". For Danmarks vedkommende blev fondet indstiftet i 1912 med en kapital på 125.000 dollars. Ren- terne fra de forskellige landes fonds uddeles hvert år til perso- ner, som med fare for deres eget liv har reddet andre fra døden. Og når disse udmærkelser næste år skal uddeles, er der måske og- så folk heroppe fra mellem de mennesker, der med livet som ind- sats har reddet et andet menne- skes liv. — astrid. åssigingitsunik akilersumcK januarip 1-anit atulisassoK nunavtine aulisarfit sisåmangordlugit avguatårneKåsassut, niorKutigssiorfiuvdluartune tunissat akitsorneitåsavdlutik sapåtit akunere pingasut atautsimisimavdlutik handele nunavtinilo piniartut aulisartutdlo kåtuvfiata sivnissue isumauatigigput nutånik akeKalersitsineKå- sassoK, tamatumunåkut ukiut 200 sivnerdlugit Kalåtdlit-nunanc tamarme åssi- gingnik akeKartitsisimaneK Kimangneuardlune. januarip autdlaruautånit CKiii- nerussunik akenalersitsissoKartugssauvoK, ukiup ingerdlanera najorKutaralugo avdlångorartunik. nunav ta i lisimatutut misigssorne Kamera nå lagkersuissut amerikamiunut isumagitikåt Kalåtdlit-nunåliartarsimassoK Ebbe Munck Kalåtdlit-nunåta ilisimatutut misigssorneKarnera pivdlugo OKauseKartoK Pok; issornartorsiuineralo oKatdlisigi- neKåsånguatsiaicaoK. nålagkersuissut atorfigdlitdlo uner- dlutigineKamerat ericartorneKarpoK Ebbe Munckip erKaimassane pivdlugit atuagkiåne „Strejftog i nord“ime. atu- agkap tåussuma naggasemeRamerane sordlo imåitumik aperKuteicarsimav- dlune: Kalåtdlit-nunåta uvavtinut i- maKa iluaKutauvdluarnerpauvfigiler- figssaraluatigut uvagut ingmivtmut mikigilersutut issigilersimanerpugut? Ebbe Munck Kalåtdlit-nunavtinu- kartarsimassoK månalo Danmarkip Thailandime ambassadøriatut atorfi- lik dahskit nålagkersuissuinik atorfi- ligtainigdlo såkortoKissumik issornar- torsiuteKarsimavoK, tåssagoK Kalåt- dlit-nunåta ilisimatutigut misigssorne- Karnera ingerdlatingingmåssuk, tama- tumunåkutdlo ingerdlatitsineK tamåt amerikamiunut isumagititdlugo. ilisimassagssarsiortunut ilaussarsi- manine pissutigalugo Munck akerdli- lersuinagagssåungitsumik OKauseKar- ukiume akisunerussåsassut nutånik akenalersitsinikut nioi’KU- tigssiornerme aningaussartutit niorKU- tigssiorfitdlo KanoK nåmagsissaKarsi- nautiginerat nautsorssutigineuarput, tåssa nunane avdlane akilersuisitsi- ssarneK patdlimorneKalerdlune. auli- sartut pissamingnik niorKutigssior- fiuvdluarnerussunut tulåussissut, sor- dlo Manitsumut Sisimiunutdlo, akig- ssarsinerussartugssåuput. amåtaordle ukiunerane aulisagkat tunissat aké icagfagtartugssåuput, taimailissukut pisissartunit piumaneKarnerussarma- ta. nunaKarférKane avdlånguteKasångilaK januarip autdlaricautånit 1960, nu- navtine aulisarfit sisamångordlugit avguatåmeKåsåput, niorKUtigssiomer- me aningaussartutit KanoK angnertu- tiginerat najorKutaralugo. nunaKar- férKane månåkumut akiussut avdlå- ngusångitdlat, igdloKarfingnile nior- KutigssiorfeKardluartune tunissat a- kitsusavdlutik. 4 sårugdlit, Kéricat råjatdlo tapcKalisassut aulisarfiup nalerKunerane sårugdlit, KérKat råjatdlo tapeKalersugssduput amåtaordle sårugdlit KérKatdlo amer- (Kup. 26-me nangisaoK) Den 24. oktober fejrede man i Grønland, som over det meste af verden, 14 års dagen for oprettelsen af Forenede Nationer. FN-dagen blev i Grønland bl. a. markeret med oplæsning og foredrag i skolerne og orientering i radioen. På billedet vajer de 82 medlemslandes flag foran FN-hovedkvarteret i New York, mens landenes dele- gerede arbejder på i fællesskab at løse internationale problemer og skabe verdensfred. Oktoberip 24-dne silarssuarme tamarme — Kalåt- dlit-nunånisaoK — FNip 14-inik ukioKalernera nag- dliussineKarpoK. inuvigsiortoK erKainiardlugo Kalåt- dlit-nunåne atuarfingne radiokutdlo atuvfåssineKar- dlunilo oKalugiartoKarpoK. dssilissame uvane nunat ilaussortaussut 82-iussut erfalassue FNip agdlagfeKarfiata pingåmerup New Yorkimitup silatåne amuneKarsimåput, ilaussortat autdlartitaisa ajornartorsiutit inuiaKatigingnut tama- nut tungassut okatdlisigalugit årKingniartitdlugit, si- larssuarme erKigsisimanigssaK pilersiniardlugo.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.