Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 05.11.1959, Page 31

Atuagagdliutit - 05.11.1959, Page 31
Kostkonsulenten er trådt i funktion Konsulenten skal fortsætte undersøgelserne af ernæringsforholdene m. m. — Skal være rådgiver for enkelte familier og for institutioner Som det blev omtalt i „Aktuelt Kvarter" for nogen tid siden, er der oprettet en stilling som kostkonsulent ved landslægeembedet. Ernæringsrådet for Grønland og Sundhedsstyrelsens ernæringshygiej - niske afdeling i samarbejde med Mini- steriet for Grønland har de sidste par år søgt at få en sådan stilling etable- ret, og det var oprindelig tanken, at den skulle besættes med en grøn- landssproget ansøger. Det viste sig imidlertid umuligt at skaffe en sådan ansøger, som samtidig havde den nød- vendige faglige uddannelse. Supplerende uddannelse med henblik på grønlandske forhold Stillingen er nu blevet besat med husholdningslærerinde, frøken Gerda Dybdal Christensen, som gennem det sidste halve år — inden udrejsen — har gennemgået en supplerende ud- dannelse med særligt henblik på grøn- landske forhold og de opgaver, hun her i Grønland skal tage op. De undersøgelser af den grønland- ske befolknings ernæring, som under Sundhedsstyrelsens ledelse blev gen- nemført i 1949—53 viste, at ernærings- forholdene ikke på alle måder var til- fredsstillende, hvorfor der blev eta- bleret et særligt råd — „Ernærings- rådet for Grønland", som skulle finde udveje for en forbedring af ernærings- situationen i Grønland. Gennem ernæ- ringsrådets arbejde er der siden gen- nemført en række vigtige ernærings- mæssige foranstaltninger; dels direkte gennem vitaminisering og anden be- rigelse af visse fødemidler, mælke- hjælpsordning m. m., dels indirekte gennem oplysning og propaganda. Får forskellige opgaver Kostkonsulenten får forskellige op- gaver. Hun skal til en vis grad fort- sætte undersøgelserne af ernærings- forholdene i Grønland og fremsætte forslag til forbedring. Hun skal ud- brede oplysning om ernæringsspørgs- mål og gøre propaganda for sundere kostvaner. Dette vil så vidt muligt ske i samarbejde med skolevæsenets og sundhedsvæsenets folk og andre institutioner, som har med disse for- hold at gøre. Endelig skal kostkonsu- lenten i en vis udstrækning være sundhedsmyndighederne behjælpelig Tilskuddet til »PeKatigit Kalåtdlit« (Fortsat fra side 15) Nu spørger foreningsformanden Carl Broberg med næsten grundt- vigiansk stemmeføring, om „myndig- hederne i Grønland ikke kan tåle at høre det frie ord". Åh, jo — det, som Brobergs landsmænd i landsrådet for- mentlig har haft ønske om at sige, og altså fik sagt så kluntet og ubetime- ligt, er vel netop, at man fra tid til anden i Grønland har frygtet, at det frie ord i Kalåtdlit ikke var frit nok — jævnfør nogle medlemsudtalelser i foreningens eget blad for nogen tid siden. Det man antagelig fra lands- rådets side har villet råde gode ven- ner i København til, ér, at man ved foreningsmøderne tilstræber og frem- elsker en virkelig alsidig debat så vidt muligt med repræsentative' udtalelser fra alle sider i medlemskredsen, og at man yderligere gør sit til, at sådan ais'dig vurdering af grønlandsproblé- merne fra grønlænderne i København mest dækkende kommer til offentlig- hedens kundskab. Til et sådant værdifuldt og i bedste forstand demokratisk foreningsarbej- de vil A/G — og givetvis også landsJ rådet — ønske alle medarbejdere i indsatsen for Grønlands fremtid og alle venner, for hvem den grønland- ske udvikling er en hjertesag, lykke på vejen. med at føre kontrol med næringsmid- delhygiejnen i Grønland. Frøken Dybdal Christensen vil kom- me til at rejse en del omkring i lan- det og vil altid være til disposition som rådgiver både for de enkelte fa- milier og for institutioner. Der skal dog gøres opmærksom på, at det ikke er kostkonsulentens opgave at bistå i rent tekniske spørgsmål, som f. eks. den økonomiske tilrettelæggelse, per- sonalespørgsmål og lignende men ale- ne at være rådgiver med hensyn til de anvendte fødemidlers lødighed og kva- litative tilstrækkelighed samt even- tuelt hygiejniske problemer i forbin- delse med fødemidlers opbevaring, transport, tilberedning og indtagelse. Får brug for al den sføffe, hun kan få Ernæringsmæssige spørgsmål har altid, og ikke mindst her i Grønland, været et vanskeligt og ømfindtligt emne. Besynderligt nok er det sådan, at medens en lang række videnskabe- lige og tekniske opdagelser, og vel ikke mindst lægevidenskabelige land- vindinger, nu er kendt af de fleste moderne mennesker, er kendskabet til, og interessen for kostproblemer stadig temmelig beskeden, til trods for, at vi dog her har at gøre med ting, som er af den mest direkte betydning for menneskers sundhed og velfærd. Stillingen som kostkonsulent er en nyskabelse og slet ikke noget let job. Det vil næppe kunne undgås, at der i hvert fald i begyndelsen vil forekom- me forbiere, som nok skal give anled- ning til rynkede bryn eller sarkastiske kommentarer. Jeg vil dog gerne un- derstrege, at ansvaret for kostkonsu- lentens arbejde helt og fuldt er mit, således at det altså er mig, der skal skydes på — hvis der skal skydes. Kostkonsulentens opgave er vanske- lig, men også meget betydningsfuld, og jeg vil gerne bede om, at man mod- tager hende med forståelse og giver hende den støtte, hun har brug for. Til gengæld har vi lov at regne med, at arbejdet bliver til gavn for hele befolkningen. rat issornartorsiorneKarpoK. landsråde avdlanit tamanit sujugdliuvdlune tai- ma pissoKarsimaneranik ajussårute- KarpoK tikuarsimavdlugule kæmnerit agdlagfeKarfé amerdlanerit sulissug- ssaileKingåramik akiligagssat akili- ngitsorsimassat akilersortiniarneicar- nerine akiligagssalingnut angalaorti- tagssamik sulissugssaKångitsut. naut- sorssutit kingusigpatdlårmik nagsiu- neKarsimassut issomartorsiomeKar- put. tamatumanisaoK sulissukipat- dlåmeK pissutauvoK amalo nunap su- missusia pissoKatauvdlune. Kalåtdlit- nunåme Danmarkimit angnerungåtsi- aKaoK, angalaniamerdle måna tikit- dlugo nutångorsaivigineKarsimångi- ngajagdlune. issornartorsiorneKarpoK boligstøttemit taorsigagssarsivdlune igdluliat nunaKarfingne KimåneKar- tugssane sananeKarsimassut, puigor- neKarpordle nugterfigineKartugssat i- ma sukatigissumik sanaortorfigine- Karsimångitsut atuarfit, nåparsimavit il. il. — igdlugssatdlume — ima suka- tigissumik sanaortorneKarsimångitsut nugtemiartut nugsinautitdlugit. pui- gomeKarpordlo Kalåtdlit-nunåne u- massoKarsinåungingmat igdloKarane, amalo igdlupalånguane ineKarneK per- Kingnigssamut tungassutigut sujuari- artornermik kigaitdlagsaissuginarane inungitsutut iliomeKamermik taissa- riaKarmat. savauteKamerup ingminut akilersinåunginera issomartorsiome- KarpoK puigorneKardlunile Kalåtdlit- nunåta kujatåne ukiut amerdlångitsui- nait ingerdlanerine kalåtdlit „nausso- mingme angalaorsinaulisåput nånuni- ardlutik auvfangniardlutigdlo. sikusi- manerane tåvanerssuarmiunut ukiup pitsaunerssåtut issigineKartarpoK, tai- napitorKarncra (Kup. 30-mit nangitan) ingerdlaterussårdlugit kisa Kasuler- punga. Kujamasugkaluamera kisa Kia- sunguliupara. Kiangajagkuma, Kianga- jagkuma. anånavnut piukussinera su- mut pinerpoK. kisa uvemalerpunga. ingerdlaussårdlunga kisa singnagtor- talerpunga, avdlalo singnagtorisanago uniaka singnagtorissaråka. åiparma i- kiuleriarmaanga eKingalerulerpunga, tåssalo inuit parssiaissut tikikåtigut u- vanga anånavnut piukussinera Kuja- masungneralo soKutigiungnaerpara. imågdlåtdlo taimailivdlunga kajåi- nera misigdlerfigigujara. kajåineK nu- ånårnartoKarpoK KiasungunartoKar- dlunilo åma KasunartoKartardlune. ilivsilo nukagpiarKat sikussartumi- tut kajumigsårpavse agdlunaussat KagssusiariniartarKuvdlugit. åma pi- ssaKarsinaungmata. Ole Steenholdt, 12 år Ausiait. rigsaissut" pingorsimangmata sungiu- ssiartusagunik kinguårit ardlagdlit i- ngerdlanerine aitsåt pilersinaussaria- Karaluartut taimanikugssardlo aitsåt ukiordlugtamerata ardlaleriardlune a- junårtitsissamerinut akiunigssaming- nut sungiussinigssamut pivfigssaKarta- riaKaraluartut. handelip amigartoruti- gissartagai erKartorneKartarput pui- gorneKartardlunile ingerdlatsinerme taimåitume nålagkersuissut aulaja- ngersimanerat maligdlugo tapissoKar- tartoK, amigartorutaussartututdlo tai- neKartartoK tåssauginardlune tapissu- tigssatut nålagkersuissunit aulaja- ngerneKarsimassoK. kalåtdlit suliami- kut nåmagsissaisa angnikissusiat i- ssornartorsiomeKartarpoK puigome- Kartardlunile Kalåtdlit-nunåne sulia- Kartut åssigingisitårtut ilarpagssue a- kigssarsiat tungaisigut puigugaussutut ukiunilo ardlalingne erKungitsumik i- liorfigissaussutut, misigisimassut — ardlaleriardlutik sivisumik ajomartor- siutimingnut tungassunik navsuiaivfi- gineKarKuvdlutik KinuteKartarsimaga- luardlutik; tusarneKåsanatigdlo. åma- lo puigorneKartarpoK kalåtdlit piko- ringnerit ilait kalåtdlit erKordluéngit- sumik pineKartarnerat pissutigalugo Danmarkime sulinigssartik piumane- russaråt. sule amerdlanernik erKartuisinauga- luarpugut. issomartorsiortameK ajungitsuvoK pissariaKardlunilo, inuit amerdlaneru- ssut isumåt atordlugo ingerdlatsiner- me napatitsissunut ilaussutut taine- Karsinauvdlune. ajortordle tåssa issor- nartorsiorneK sutigut tamatigut ator- neKarpat; påsingningnerdlo amigau- tauvdlune. inuit Kalåtdlit-nunåne sulissut pi- neKakulanermingnit pitsaunerussumik pineKartugssauniaraluarput. pissuseK tamåna avdlangortineK ajornaKå? male sivisutigissumik tårtarnera sungiussisimångitsunut Kamuna mi- kingitsumik misiligauvfiuvdlune. Janus. dlugit igdluinarsiortumik ukiune ar- dlalingne issornartorsiuineK nangine- Kåsagpat — tamatumungalo peKatigi- titdlugo måne pissusiussunik ardla- lingnik pitsångortitsinigssamik kig- sauteKameK sumiginardlugo — tauva uvdlune måkunane SuleKataussut siv- nerutut sianiutilugkajugtut peKingika- jugtutdlo taimarssuaK sulipilugkiar- tuinartut angerdlartinameKarsinau- put. måna Kalåtdlit-nunåne suliniar- neK ilungersomartorujugssuvoK, su- livfeKarfit amigartorujugssuarnik su- lissoKardlutik, aningaussarsiat paitsi- veKångitdluinardlutik, piumavfigi- ssaunerit angeKalutik, ikiuineK på- singningnerdlo ima mikitigalutik ajor- nartorsiutitdlo ima angnertutigissar- dlutik Kalåtdlit-nunåne atorfeKardlu- tik suliaKartut pissariaKartinago inga- ssagtumik issornartorsiortariaKaratik. issornartorsiutaussartunut pissutau- ssut ilarpagssue Kalåtdlit-nunåne su- lissugssaileKinermit pissuteKartutut o- KautigineKarsinåuput. taima amigau- teKameK mångånit Katsunarsinartu- mik tikuartorneKarpoK, kingugdlermik landsrådip OKauserissåtigut. agdlag- fingne amerdlanerne sulissut ikigpat- dlårnerat, nåpautit, mérartårtarnerit, umiarssuit kinguartortut umiartuv- dlunit sulineK kinguartingitsorsinau- nago, imaKa ilfine suliagssat pissaria- Karaluartut kinguartinameKartitar- dlugit. nålagauvfiup aningaussaute- Karfinit atorniardlune taorsigagssarsi- arisimassat taorsersiterneKamerine a- kilingitsorsimassat angnertuvatdlårne- K’ånåme piniartut igdluisa ilåta isåriå. thulemiut avang- namut... (Kup. 21-mit nangitaK) ukioK avanerssuarmiunut piniardluar- fiunerpaussoK inugssuit — thulemiut taima ing- mingnut taissarput — nunatOKartik alianaitsoK Kåicartaminik Umånamik ilisarnautilik Kimagsimavåt amerika- miut såkutoKarfianit nipiliornerssup piniagagssat Kimåtingmagit maling- naussariaKaramik. avanerssuarmiunut- dle pingårnerpågunångilaK sume naju- gaKarneK; sulime angalainangajagtu- put piniagkamingnik malerssuiuara- mik. amerikamiut tingmissartue ma- lerssutit nipimit sukanerussut pava- nerssuaK atdlårKigtuåinangajagtume uvdlut tamangajagdluinausa takug- ssaugaluarput, Kutsingårångamigdle nipait tusarssauneK ajordlutik. Thule nutåK nipiliornermingnit akornusersu- garingilåt, nipaitdle KOKiångunarsenu- sagaluarpata — ThuletorKamisut — inue åma sule ungavariardlutik no- riåinaugunarput? avangnårssua takuvdlugo puiguler- tugagssåungilaK. måna inugssuit ki- magsimålerput ukiulermat. Kimugsi- P. Smith. Danmarkimit »pasingningneK« ama »ikiuineK« (nangitaK)Ut

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.