Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 21

peridngnarnerpånik nerissaKasagåine
nerissat akue ilisimassariaKarput
nerissagssat arfinilingnut ingmikortmeKarsmåuput
nerissagssat perKingnarnerpåt Kini-
sagåine ilisimassaKalårtariaKarpoK
nerissagssat åssigingitsut timip inu-
ssutigssartainik sunik imaKarnersut.
nerissagssat tamarmik sutdlunit åssi-
gingnik amerdlaKatigingnigdlo timip
inussutigssartainik peKarneK ajorput.
erKaimaniarneK ajornakusorsinauvoK
nerissagssat åssigingitsut timip inu-
ssutigssartainik åssigingitsunik KanoK
amerdlatigissunik imaKarnersut.
nerissagssatdle amerdlasut timip i-
nussutigssartainik imaKarnermikut d-
ssigingajagput. nerissagssat taimåi-
tut ingmikortumut atautsimut ildngu-
neKarsimåput ajornaitsorsiornigssa k
pissutigalugo. taimaisiornikut neri-
ssagssat tamarmik ingmikortunut ar-
finilinarnut inigssineKarsinaulersimd-
put. ingmikortut tduko påsiuminar-
nerusangmata taineuarsimåput „neri-
ssat tungavé arfinigdlit", peruingnig-
ssarme tamarme tdukuninga pis sut e-
KarpoK nerissaKarnermut tungassut i-
nup perKingnigssånut pingåruteuar-
titdlugit.
maisa imungmik imugssuarmigdlo
angnertumik pissariaKartut.
uvdlumikutdle niuvertarfingne i-
muit imugssuitdlo tuninenartartut
ilimanarsisipåt inuit ikigtut tai-
mågdlåt imungmik imugssuarmig-
dlo ndmagtumik pissarsimassut.
taimditumik ilungersortumik kikut
tamaisa — mérKat inersimassutdlo
indtariauarput uvdlut tamaisa
mingnerpåmik 1h literimik imug-
tortaruuvdlugit åmalo imugssuar-
mik 35—50 gram pissarKuvdlugit.
nautitat
tåukua pingårtumik saviminermik,
A, B åma C vitamininik pilersortar-
påtigut. måne silåinaK issigtuvoK, tai-
maingmatdlo grønsaget amerdlasut
nautineKarsinaunerat angnikitsuinau-
vok. taimåitumik nautitanik tamåku-
ninga atugagssavut tamangajangmik
avativtinit aggiuneKartariaKarput. ta-
måna pissutauvdlune åssigingitsut a-
merdlavatdlårsinåungitdlat tåssa
grønsaget aserujåinerpåt kisimik tai-
ma sivisutigissumik angatdlåneKarneK
aserutigineK ajormåssuk. åmalume u-
ningatitsiviusinaussut nunaicarfingne
ima ajortigaut nioricutigssat aseror-
tardlutik. taimåitumik grønsaginik
uvdlut tamaisa pigssaKarsinauneK
nåmagsiniésavdlugo ajornakusorsi-
nauvoK. pissutsit tamåko pitsångor-
sarneKarsinaunigssåta tungånut inå-
ssutigissariaKarpoK maluginiartarKuv-
dlugo Kairugo nutånik tikitOKåsaner-
sok, åmalo grønsaget pitsaussunerine
pisiariniartarKUvdlugit taimaisiorni-
kut angnikitsuinait kisimik asiusinau-
ssåsangmata. kikutdle tamarmik K. G.
H. avKutigalugo grønsaginik paorna-
nigdlo kigsautigissamigtut amerdlå-
ssusilingnik piniarsinautitåuput. inå-
ssutigissariaKarpordlo pisinautitauneK
tåuna atordluarniartarKUvdlugo. soru-
name taimailiornigssamut pissaria-
KartuvoK inuit nangmingneK piniag-
katik panertume nigdlatårtumilo, ki-
siéne Kerinångitsume, inigssisimasi-
nåusagait.
paornat
tåuko pingårtumik C vitamininik
pigssarsiviussarput.
imaKa OKarumassoKåsaoK ingmikor-
tut tåuko ilångutisavdlugit ingassåu-
ssinerussoK timip inussutigssartånik
pissariaKartumik atausinangaj angmik
tunisinaugpatigut. erKaimasinauner-
patdle C vitaminik perKingnermut pi-
ngåruterujugssua åmalo nåmagtumik
pigssarsiariniarnerata ajornakusussu-
sia, tauva matumuna ilångutisavdlu-
git erKumiginångitdlat.
sordlule grønsagit Kalåtdlit-nunåne
pigssarsiariniåsavdlugit ajornakusor-
tut åma ipilit appelsinatdlo kigsauti-
ginartutut amerdlåssusigdlit pigssar-
siariniarnigssåt ajornakusortuvoK. ta-
manile naussarput paornarpagssuit —
kingmernat, kigutaernat paornatdlo.
tåuko C vitaminit appelsinanitunit i-
kingnerussut imarigaluarpait, akeKå-
ngitsumigdle pissarpavut. inåssutigi-
ssariaKarpoK ukiap Kåumataine sapi-
ngisamik amerdlasut tamåkuninga nu-
niagtåsassut. nutaunerine erninaK ne-
rineKarsinåungitsut ukiumut pigssa-
mautitut torKorneKarsinåuput simer-
siångordlugit, Kivdlertussarmiuliara-
lugit Kerititdlugitdlunit.
timip inussutigssartai pissariaKar-
tut tamaisa nåmagtumik amerdlåssu-
sigdlit pisinaujumavdlugit ajornå-
ngigpat uvdlut tamaisa nerissagssat
ingmikortuinik tåukuninga arfiniling-
nik tamanik pigssaKarniartariaKarpoK.
timip inussutigssai pissariaKartut na-
magtumik pigssarsiarineK ajornaKaut
ingmikortut ardlånit atausinarmik su-
galuamigdlunit nerissaråine. tamaisa
ilangertariaKarput — atausinait pina-
git.
For at få den sundeste kost, må man
neidt
tåukununga ilåuput neKit aulisag-
katdlo åssigingitsut tamarmik, åma
tingmissat månitdlo. inussutigssat
tåuko pingårtumik æggehvidestofinik
B vitamininigdlo imaKarput, taimå-
taoK, A åma D vitamininik pigssar-
sivfiussarput tapertauvdluartunik. u-
massut åssigingitsut erdlavé savimi-
nilerujugssuput. taimåitumik neri-
ssagssat tåuko pingårtorujugssuput.
timip inussutigssainik stofinik amer-
dlasunik perKingnermut pingårute-
Kardluinartunik tunissarpåtigut. mér-
Kat nerissagssanik tåukuninga pissar-
nigssåt isumagissariaKarpoK tåssa
mérKat kalorienik pissariaKarner-
mingne nererusungnermingnilo stofit
tåuko inussutigssartagdlit pissariaKa-
Kingmatigik.
orssut
tåukuninga pingårtumik kaloriet
pigssarsiarineKartarput åmale A åma
D vitaminerpåluit. tåuko stofinik ti-
mip inussutigssainik pissariaKartunik
ikigtuinarnik tunississarput amerdla-
sunigdle kalorieKardlutik. inuit timi-
kut agsorornångitsumik sulissut, mér-
Kat inuitdlo utorKaunerussut stofinik
timip inussutigssanik pissariaKagka-
mingnut nalerKiutdlugo kalorienik i-
kigtuinarnik atorfigssaKartitsissut or-
ssumik, Kalunermik, punermik mar-
garinemigdlo atuinertik kigdlilertari-
aKarpåt. taimåingigpat stofinik timip
inussutigssainik pissariaKagkanik ti-
mip pinigssaralua akornusersulerne-
KarsinauvoK,
igfiat, suaussat értatdlo
nerissagssat tduko pingårtumik B
vitamineKanaut, æggehvidestofinik
saviminernigdlo; åmdtaordle kalorier-
pagssuit akikitsumik pineuartarput
értat, értatdlo amitsukujut Kassertut
KUKortutdlo æggehvidestof euangåra-
mik — neKikunik pigssarsineu ajor-
nartitdlugo — neuinut aulisagkanut-
dlo taortausinauvdluavigput.
igfiugkanik OKardine emarsauti-
gineKarajugtarput igfiax, igfian
KauortoK kågitdlo tamaisa. tassu-
ngale tungatitdlugit kågit inåvdlu-
arniutdinavigtut issigissariauarput
kalorienik „imaKdngitsunik“ tuni-
ssissartut, tåssa imdiput nerissag-
ssat Kårsitdlarndinartut timik inu-
ssutigssainik pissariaKartunik a-
merdldngitsunik tunissivdlutik. kå-
gisissartuarnerit taimaeKatdinigdlo
pisissarnerit ilaKUtarit nerissag-
ssanut atugait amerdlisartarpait,
tamdkulo inussutigssartaKdngivig-
put.
imuk imugssuardlo
måne Kalåtdlit-nunåne nunaKar-
fingne ikigtuinarne taimågdlåt i-
mungmik nutåmik pineK ajornångi-
laK, kisiåne imuk panertoK tamane
pineK ajornångilaK; inussutigssaKar-
neruvdlo tungånit issigalugo knugtut
nutåtut pitsautigaoK. inussutigssat
tåuko imalerujugssuput pingårtumik
kalkimik, æggehvidestofimik B vita-
mininigdlo. åmåtaoK imungmut pa-
nertumut C vitamin akuliuneKarsima-
vok, tåssa imugtoråine vitaminimik
téssånga åma tapertagssarsivdluarneK
ajornarane. erKaimalårsinaugugko
kalkip kigutinut saunernutdlo pendg-
såssugssanut pingåssuserujugssua tau-
va påsisinåusavat KanoK pingårtigi-
ssok kikut tamarmik mingnerungit-
sumik mérKat inusugtutdlo uvdlut ta-
kende fødevarernes næringsstoffer
Fødevarerne kan deles op i seks grupper, der populært kaldes
„Kostens seks grundpiller"
For at vælge de sundeste fødevarer
er man nødt til at vide lidt om, hvad
de forskellige fødevarer indeholder af
næringsstoffer. Der findes ikke to fø-
devarer, der indeholder nøjagtig lige
store mængder af det samme nærings-
stof, og det. kan nok gøre det lidt be-
sværligt at huske, hvor meget dei
findes af et eller andet næringsstof i
de forskellige fødevarer.
Mange fødevarer ligner dog hin-
anden, hvad indhold af næringsstoffer
angår. Sådanne fødevarer har man
for nemheds skyld sammenfattet i
grupper. Derved er det muligt at pla-
cere alle fødevarer i kun seks grup-
per. Populært kaldes disse grupper
for „kostens seks grundpiller“ for her-
på hviler hele sundheden, så langt
som det ernæringsmæssige spiller no-
gen rolle for helbredstilstanden.
Kødgruppen
Som den første af disse grupper
kan nævnes kødgruppen. Den omfat-
ter alle kød- og fiskesorter samt fugle
og æg. Denne fødevaregruppe giver
først og fremmest æggehvidestoffer
og B-vitaminer, desuden får man et
godt tilskud af A- og D-vitamin. Ind-
maden fra de forskellige dyr er meget
rig på jern. Det er således en meget
Værdifuld fødevaregruppe. Den tilfø-
rer os mange næringsstoffer, der har
den allerstørste betydning for sund-
heden. Man må sørge for, at børnene
får deres del af denne fødevaregrup-
pe, fordi børnene i forhold til deres
kaloriebehov og appetit har et stort
behov for disse næringsstoffer.
Fedfgruppen
Den anden af kostens seks grund-
piller er fedtgruppen. Herigennem
får man hovedsagelig kalorier og en
del A- og D-vitaminer. Det er en
gruppe, der kun giver få af de nød-
vendige næringsstoffer, men mange
kalorier. Mennesker med lettere le-
gemtligt arbejde, børn og ældre men-
nesker, der i forhold til deres behov
for næringsstoffer kun har brug for
få kalorier, må derfor begrænse for-
bruget af spæk, fedt, smør og mar-
garine. Ellers kan det volde nogen
vanskelighed at få behovet for vær-
difulde næringsstoffer dækket.
Brod, gryn og bønner
Den tredie grundpille omfatter alle
slags brød, mel, gryn, gule ærter og
bønner.
Disse fødevarer er specielt rige på
B-vitaminer, æggehvidestoffer og
jern, desuden får man mange og bil-
lige kalorier. Gule ærter og brune og
hvide bønner er faktisk så rige på
æggehvidestoffer, at de, dersom det
er vanskeligt at skaffe kødproviant,
udmærket kan erstatte kød og fisk.
Når man siger brød, mener man
jo i almindelighed både rugbrød,
franskbrød og alle former for ka-
ger. Men i denne forbindelse må
kager absolut betragtes som
luksus, der kun giver „tomme" ka-
lorier, altså mad, der bare mætter,
uden at give ret mange af de nød-
vendige næringsstoffer. Regelmæs-
sige indkøb af kager og andet lig-
nende fordyrer en families kost-
udgifter i betydelig grad, og disse
produkter har ingen som helst er-
næringsmæssig værdi.
Mælk og ost
Her i Grønland er det kun meget
få steder, man har mulighed for at
skaffe frisk mælk, men tørmælk fås
alle steder, og den er ernæringsmæs-
sig set lige så værdifuld som frisk
mælk. Denne varegruppe er specielt
rig på kalk, æggehvidestof og B-vita-
miner. Til tørmælk har man yder-
ligere tilsat C-vitaminer, så man ved
at drikke mælk også får et godt til-
skud af dette vitamin. Dersom De kan
huske lidt om kalkens betydning for
tændernes og knoglernes sundhed, så
vil De også forstå, hvor vigtigt det er
at alle — ikke mindst børn og unge —
dagligt får betydelige mængder mælk
og ost.
Det salg, der i dag foregår af
mælk og ost fra butikkerne, tyder
dog på, at kun få mennesker får
tilstrækkeligt mælk og ost. Man
skal derfor indtrængende anbefale,
at alle — både børn og voksne —
hver dag får mindst ‘Is liter mælk
at drikke og spiser 35—50 gram
ost.
Grønsagsgruppen
Denne gruppe tilfører os hovedsa-
gelig jern, A-, B- og C-vitamin. Kli-
maet her er jo arktisk og giver kun
få muligheder for at dyrke grønsager
i større mængde. Det er derfor nød-
vendigt, at næsten hele vort forbrug
af disse varer importeres. Af den
grund må udvalget blive ret begræn-
set, fordi det kun er de mest hård-
føre grønsager, der kan tåle den lan-
FOR KVALITETENS SKTLD
. tm.
— hver dåse er fyldt ' '>
Y med friskplukkede
C-vitaminrlge ærter ^ s
tunik nuniangnlutå aKer-
dlortigaussunik ImaKarput ;

ge transport. Dertil kommer, at op-
bevaringsforholdene mange steder er
så dårlige, at varerne ødelægges. Det
kan derfor være vanskeligt at op-
fylde ønsket om dagligt at forsyne
sig med grønsager. Indtil der skabes
mulighed for at bedre disse forhold,
må det anbefales, at man er opmærk-
som på, hvornår der kommer nye
forsyninger, og at man gør sine ind-
køb, mens grønsagerne er af god kva-
litet, så der går mindst muligt til
spilde. Alle har dog også mulighed
for gennem KGH at bestille grønsa-
ger og frugt i så store mængder, man
måtte ønske, og det må anbefales, at
så mange som mulig benytter sig af
denne chance. Det forudsætter natur-
ligvis, at man privat har mulighed for
at opbevare varerne tørt og køligt,
men frostfrit.
Frugtgruppen
Den sjette og sidste grundpille er
frugtgruppen. Fra denne gruppe får
man hovedsagelig C-vitamin. Man vil
måske sige, at det er meget at opstille
en gruppe, der kun tilfører os eet nød-
vendigt næringsstof af betydning, men
når man tænker på den store betyd-
ning, C-vitaminet har for sundheden,
og hvor vanskeligt det kan være at
få nok deraf, så er det dog ikke uri-
meligt.
Ligesom det er vanskeligt at skaffe
grønsager her i Grønland, er det også
vanskeligt at skaffe den ønskelige
mængde æbler og appelsiner. Men
rundt om vokser betydelige mængder
bær, både tyttebær, blåbær og sorte-
bær. Disse indeholder ganske vist
mindre C-vitamin end appelsiner,
men vi får dem jo gratis. Det må an-
befales, at så mange som muligt i ef-
terårsmånederne plukker disse bær.
Hvad der ikke straks spises i frisk
tilstand kan gemmes som vinterfor-
råd, enten ved syltning, henkogning
eller frysning.
For at være sikker på at man får
tilstrækkeligt af alle nødvendige næ-
ringsstoffer, må man sørge for —
helst hver dag — at få noget fra alle
seks fødevaregrupper. Man kan umu-
ligt få sit behov for næringsstoffer
dækket ved udelukkende at spise af
en enkelt gruppe, ligegyldigt hvilken
man vælger. Lidt fra hver skal man
have — ikke alt fra én.
imerusuerdlunilo
Angli — ilugdleK pitsak!
21