Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 19

Adel og borger,
præster og bønder
Kirken i Grønland har ofte været
karakteriseret som en ret udpræget
Pr„æste~ °S kateketkirke, således for-
gået, at alle afgørelser og dispositio-
ner vedrørende kirke- og menigheds-
iv ret ensidigt er lagt hen til (de
statsansatte) præster og kateketer,
bedens lægfolket spiller en mere til-
bagetrukket passiv, ikke så ydende,
•hen mere modtagende rolle. Hvorvidt
denne karakteristik af grønlandsk kir-
ke- og menighedsliv virkelig er dæk-
kende, skal jeg ikke kunne sige; men
jeg tror i hvert fald, at præster og
kateketer af og til i deres daglige ar-
bejde har følt savnet af en lidt mere
aktivt medlevende menighed. Gejst-
ligheden er jo ikke en stand, der øn-
sker at placere sig på en piedestal,
hvorfra alt initiativ skal udgå, og
hvorfra alt skal dirigeres mere eller
•hindre diktatorisk. Det hører til Mar-
•h Luthers uvisnelige fortjenester, at
han så stærkt understregede, at Kristi
kirke ikke er gejstlighedens, de rette-
igt ordineredes kirke, men den er alle
høbtes kirke. Alle døbte er i en vis for-
ind „præster" og som sådan med-
ansvarlige. Det er det, man kalder
I Sukkertoppen
kan man
Som det vil vides, foregår der i
forskellige præstegæld indsamlinger
til fordel for opførelse af nye kirker.
Mon ikke det kunne interessere læ-
serne af kirkesiden at vide, hvor me-
Set eller hvor lidt der i virkeligheden
er samlet ind. Efter hvad der forelig-
ger oplyst for provstiet, ser det såle-
des ud pr. 1. februar 1963:
Egedesminde: 8.350 kr. (til nyt orgel).
Sukkertoppen: 25,740 kr.,
Godthåb: ca. 1.600 kr.,
Julianehåb: 8.336 kr.
Så vidt det vides, har menigheden
1 Julianehåb igennem en længere år-
•sekke samlet ind til et nyt kirkeor-
gel og menes at have samlet ca. 20.000
r. til dette formål. Men i øvrigt er
i Sukkertoppen, man har vist vir-
elig evne til at yde noget selv: I lø-
et af de allersidste år er det indsam-
ede beløb skudt op fra nogle ganske
,a tusinde kroner til omtrent 26.000
r-> og det siges, at man haster videre
opad. Hvad med Godthåb?
„det almindelige præstedømme", som
vi alle i lige grad tilhører: biskopper
og skomagere, kateketer og fangere.
Den gejstlige stand er ikke en flok
medicinmænd, som i kraft af deres
ordination sidder inde med særlige
mystiske evner, i kraft af hvilke de
kan have afgørende indflydelse på
folks evige skæbne. Og de ønsker hel-
ler ikke at være småkonger, der egen-
mægtigt styrer alle og alt, der har
med kirke og menighedsliv at gøre,
uden at interessere sig for, hvad me-
nigmand sidder inde med af tanker
og ønsker.
Jeg hilser derfor • med glæde den
kgl. anordning velkommen, hvorefter
der nu skal iværksættes en menig-
hedsrepræsentation i Grønland. An-
ordningen blev „givet" i fjor, men får
først virkning fra sommeren 1963,
hvor det første valg skal finde sted.
Det er et ganske pudsigt sammen-
træf, at den evangelisk-lutherske kir-
ke besinder sig på sin lutherske arv og
understreger menigmands medansvar
gennem indførelsen af en menigheds-
repræsentation netop i det samme år,
hvor den romersk-katolske mission
får sin officielle start i Grønland —
nemlig gennem indvielsen af den ro-
mersk-katolske kirke i Godthåb. Fol-
den katolske kirke er jo „det hellige
embede", den rette ordination, den
retmæssigt indviede præst det alt af-
gørende, og det i den grad, at præste-
ordinationen ikke bare opfattes som
et sakramente, men tilmed som det
vigtigste af alle sakramenter, det,
hvorpå alle de andre hviler.
Men hos os skulle anordningen om
en menighedsrepræsentation gerne be-
tyde, at lægfolket rykker mere ind i
billedet. Som der står i den paragraf
i anordningen, som ligesom samler det
hele: „Menighedsrepræsentanterne
skal søge at fremme menighedens ak-
tive deltagelse i det kirkelige arbejde."
Hvad dette så i øvrigt vil betyde i
enkeltheder, skal jeg ikke komme ind
på her, ligesom der hedder ikke her
skal redegøres for valget af menig-
hedsrepræsentanterne eller for me-
nighedsrepræsentationens forretnings-
gang. Jeg må her henvise grønlandske
læsere til det grønlandsk-sprogede
menighedsblad, der uddeles til samt-
lige husstande i Grønland, og hvori
hele anordningen om menighedsre-
præsentationen i Grønland har været
aftrykt. Danske vil kunne orientere
tamarmik akissug-
ssaoKatauvfigissåt
Norgep avangnåne OKa-
lugfiup moderniussup
Harstadime OKalugfiup
assinga. åsse« landshøv-
ding N. O. Chrisfensen-
imit atugagssissutauvoK,
iåussumalo OKaufigå
OKalugfiup tåussuma
iluane KalipagaKarfoK
Hans Egedep assinganik
Manitsormiut
åma akismåuput!
Kalåtdlit-nunåne ilagit Kavsinik
ima pissusersiorneKartarput malung-
nangåtsiarnerardlugo tåssaussut pala-
sit ajoKitdlo ilagigsait, ima påsissa-
riaKartumik: ilagigfik ilagitdlo inune-
rat pivdlugit aulajangersagkat piler-
ssårusiatdlo tamarmik igdluinarsior-
turnik tungatitaussartut palasinut ajo-
Kinutdlo (nålagauvfingmit ivertitau-
ssunut), inuinait sunatik tunuarsima-
nerutitdlugit, tåssa nangmingneK su-
leKataunatik tigusissuinautitdlugit.
taima kalåtdlinik ilagingnik inunerå-
nigdlo pissusersiuineK Kanox tamati-
gut taimåineråsavdlugo erKordluinar-
tiginersoK OKautigisinåungilara. isu-
maKarpungale palasit ajoKitdlo ilåni-
sordlutaoK måne navsuiarniångikiga
ilagit autdlartitagssåinik Kinersinig-
ssaK autdlartitagssatdlunit sulinigssåt.
kalåtdlit atuartartut unersutinaruma-
våka ilagingnut atuagagssiamut ka-
låtdlisumut Kalåtdlit-nunåne igdlunut
tamanut avguarneKartartumut, téssa-
ne Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnerse-
Karnigssånik peritussut tamarme na-
Kisimangmat (1962 nr. 4-p naggatå).
Kavdlunåtdle perKiissut nutåx tåuna
pivdlugo påsiniainerusinåuput radiu-
kut OKalugiarnertigut.
agdlagamineK måna takussutigssau-
ginarpoK KanoK pingårtitigigigput
kigsautiginartoK måna: ilagit sulini-
vingmik peicataunigssåt ilagit iluane
sig nærmere angående denne nyord-
ning gennem foredrag i radioen.
Disse linier skulle blot være en un-
derstregning af det meget ønskelige
i, at menighedens aktive deltagelse i
det kirkelige arbejde fremmes mest
muligt, sådan som det nu vil kunne
ske inden for rammerne af den nye
anordning. Der vil utvivlsomt nok vise
sig startvanskeligheder, og der må for-
udses en række tilfælde, hvor det må
meddeles menighedsrepræsentaterne,
at nu er de på vej ind i spørgsmål,
som ikke ligger inden for deres om-
råde. Jeg tænker her især på paragraf
20 i anordningen, hvor det hedder:
„Præster, overkateketer og kateketer
er i deres embedsvirksomhed, herun-
der den private sjælesorg, uafhængig
af menighedsrepræsentationen". Ikke
desto mindre vil vi håbe på et frugt-
bart samarbejde mellem præster, ka-
teketer og „læge" medlemmer af me-
nighedsrepræsentationen, altsammen
til bedste for den kirke, alle døbte i
lige grad er medansvarlige for: adel
og borger, præster og bønder.
ser.
En moderne nordnorsk
kirke, kirken i Harstad.
Billedet er velvilligst
stillet til rådighed af
landshøvding N. O.
Christensen, der oplyser
af der i kirkens indre
tindes et maleri forestil-
lende Hans Egede.
sordlo naluneKångitsoK palaseicar-
fingne Kavsine nutåmik oKalugfilior-
nigssamut katepssuinerit ingerdlåne-
Karput. kirkesiden-ip atuartuinut so-
Kutigisasoralugo KanoK amerdlatigi-
ssunik ikigtigissunigdlunit katerssui-
ssoKartoK ilisimésavdlugo ilångupa-
vut. provsteKarfingmut nalunaerutigi-
ssat nåpertordlugit 1. februar 1963-ime
imåiput:
Ausiangne (pétagiartågss.) kr. 8350
Manitsume „ 25740
Nungme ca. „ 1600
K’aKortume „ 8336
naluneKångilaK K’aKortume ilagit
ukiune ardlalingne påtagiartågssa-
mingnut katerssuisimassut, isumaKar-
toKardlunilo tåssunga atortugssat
20.000 kr. migssiliungajalerait. taimåi-
tordle Manitsume nangminérdlune
ikiunermut piglnåussutsimik atuisi-
nauneK takutineKarpoK. ukiune ki-
ngugdlerne katerssugkat krunit tusin-
tinit ardlaKångitsunguanit 26.000 kr.
tikingajagsimangmatigik. OKautigine-
Karpordlo sule KutdlarKingnigssanut
nukingerniartut. Nungme Kanormi-
gOK?
Det indre at en an-
den ny kirke i det
nordlige Norge, kir-
ken i Hammerfest.
Norgep avangnåne
OKalugfiup avdlap
Hammerfestime OKa-
lugfiup iluata éssinga.
kut uvdlormut suliamingne ilagit
umavdlutik peKataussutut inigssåt
maKaississarsimagåt. ilagingne ator-
feKåssuseit tåssåungilaK ingmikorfik
ingassagtumik pingårtitaunigssamik
kigsautilik. ingminermingningånit Ka-
noK iliornigssat tamarmik pinigssåmik
kigsautilik angnerussumik mingneru-
ssumigdlunit kisime nålagaussutut
aKutagssaminik. Martin Lutherip nå-
magsissainut toKusångitsunut ilauvoK
pingårteKalugo erssersitå Kristusip
ilagigsai, palasit pissusigssamigsut pa-
lasingortitausimassut ilagigfiat. kuisi-
massut tamarmik „palaseKataussutut"
iput taimaitdlutigdlo akissugssaoKa-
tauvdlutik .tåssauvordlo „tamarmik
palasiussusiånik" taineKartartoK, ta-
mavta åssigingmik pigissarput, biskor -
pit kamigpaliortutdlo, ajoKit piniar-
tutdlo. ilagingne atorfiliussuseK angå-
kuniarnertut ingilaK palasingortitau-
nertik pinardlugo ingmikut itunik pi-
ginåussuseKalerfigissaK tåukununa
inuit någssåungitsumik pineKamigssåt
sunivfigisinaulerdlugo. kigsautigingi-
låtaoK kungéråusavdlutik nangminér-
dlutik tamane tamagingnik nålagker-
suissut ilagigfingmut ilagitdlo inune-
rånut tungassunut inuinait isumåinik
kigsautåinigdlo soKutigissaKaratik.
taimåitumik kungip perKussutå
nuånårdlunga ilagsivdluarpara tåssu-
na Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnissoKa-
lernigssåt atulersitéusangmat. perKu-
ssut sujornale „atuleraluarpoK" (tu-
niuneKarpoK) aitsåtdle sumineKalisav-
dlune 1963-ip aussauneranit sujug-
dlermik KinersineKarérpat. Kuianåi-
narmik nalautsorneKarpoK ilagigfiup
lutherikussup ivangkiliumik tungave-
Kartup Lutherimit kingornussane er-
Kailermago pingårtilerdlugulo inuinait
akissugssaoKataunerat ilagit autdlar-
titåinik atulersitsinermigut ukiume ta-
matumanerpiaK katugdlit rumalerissut
Kalåtdlit-nunåne ajoKersuiartorner-
mingnik sarKumissumik autdlarnivfi-
ssåne. — tåssa ukiume katugdlit ru-
malerissut OKalugfiata Nungmitup
atorKårtitauvfigssåne. katugdlit ila-
gigfiånut „atorfik ivdlernartoK" pala-
singortitauneK erKortoK, palase erKor-
tumik palasingortitausimassoK tama-
nit pingårneruput. taimailivdlunilo
palasingortitsineK sakramentituinaK
påsineKarnane, åmåtaoi'dle sakramen-
tinit tamanit pingårnerpautineKarpoK,
avdlat tamarmik tungaviåtut.
uvaguvtinile ilagit sivnerseKarnig-
ssånik inatsisiliaK isumaKartugssau-
vok inuinait suleKataunerulernigsså-
nik sordlo perKussume ingmikortorta-
me tamanik eKiterissutut itume ima
OKautigineKartoK: „ilagit autdlartitai-
sa ilagit ilagigtut sulinerme sulini-
vingmik peKataunigssåt sujuarsarniå-
savåt".
atausiåkåtigut tamåna KanoK isu-
maKarumårtoK mauna agtorniångilara
sulianut sapingisamik sujuarsarneKå-
sassoK, tamåna pisinaujumårdlune
perKussutitåp :kigdligerKussaisa iluåne
autdlarKåumut ajornartorsiornerit pi-
ssångitsornaviångitdlat. åmalo suju-
mut ilimagineKarsinåuput ilagit aut-
dlartitaisa nalunaerfigineKarsinaunere
måna aperKutit ingminermingnut tu-
ngångitsut tikitorsimagait. pingårtu-
mik perKussume § 20 tåssuna isuma-
gåra imåitoK: „palasit, ajoKiunerit
ajoKitdlo atorfingmingne sulinerming-
ne tamatumunga ilångutdlugo inung-
nik nangminiussunik tamikut isuma-
gingningnermingne, ilagit autdlarti-
taKarfiånut atångitdlat". taimåika-
luaK palasit, ajoKit inuinaitdlo ila-
gingnit autdlartitatut ilaussussut ki-
nguneKartumik suleKatigigdluaru-
mårnigssåt neriutigiumavarput, ta-
marme ilagigfiup kuisimassut tamar-
mik: akimarnit igdloKarfingmiutdlo,
palasit naussorigsaissutdlo åssiging-
mik akissugssaoKatigigfigissåta ilua-
Kutigssånut.
ser.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Rijsttafel
Lige ved Rundetårn ligger en
forretning, som der ikke findes
magen til i hele Europa — et helt
stormagasin for kulinariske spe-
cialiteter. Her er tusindvis af
lækre ting, f. eks:
Bambusskud, Kinesisk soya,
Kærlighedsfrugter, Kinesisk in-
gefær, Chutney, Tabasco og Chil-
lie sovs, Frølår, Snegle, Ravioli,
Palmemarv, syltede Figner, Ta-
malas, gule Komquats, røde Gua-
vas, hvide Ferskner, henkogte
Vindruer, over 100 forskellige
krydderier og alt tilbehør til
Rijsttafel og andre eksotiske ret-
ter.
Det kulinariske
Stormagasin
Købmagergade 55, København K.
19