Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 20

uvagut inuiaicatigitdlo
drkigss.: Knud Hertling
anånanik ikiuissarfit
anånanik ikiussarfit suliarissartagaisa ilagait ingminermut,
inuiaKatigissutsimut inatsisinutdlo tungassumik sujunersui-
ssarnen. pissutigssaKardluarpoK ikiuissarfik tåuna nunavtinut
tikitdluarnusavdlugo
ungasingitsukut nalunaerutigineKar-
poK Danmarkime anånanik ikiuissar-
fit nunavtine taima sutdliveKalernig-
ssamik pilerssåruteKartut åmalo inat-
sisinik iliniarnertoK arnaK mantsime
1964 NungmukåsassoK suliagssap Ka-
nos pitsaunerpåmik åndgssuneKar-
nigsså misigssoriartordlugo.
taimatut ikiussarnermik nunat sut-
dliveKarfiussut tåssaugajugput nunat
ikiuissarnerup årKigssunøKarneragut
sujuarsimanerpaussartut. nalungilar-
put nunarput pivdlugo taima oKarto-
KarsfnåungtkaluartOK, kisiånile ikiui-
ssarnerup tungåtigut pitsångorsaini-
arnerup autdlartinerane anånanik i-
kiuissarnerup ilånguneKarérnerata
■påsinarsarpå taimatut sulinerup Ka-
noK agtigissumik inuiaKatigiussunut
ipingåruteKarnera. nålagauvfit nålag-
kersugauneråne ikiuissarnerup KanoK
angnertutigissumik sagdliutitaunigsså
pivdlugo åssigingitsunik isumaKarto-
KansinauvoK, kisiånile Kavsimitauva
miserratigisinauvåit taima ikiuissarfit
Danmarkime 1939-mile autdlarnerne-
Karamik KanoK agtigissumik iluaicu-
tausimanerat.
Danmarkime anånanik ikiuissarfit
imatut årKigssuneKarsimåput social-
ministerip aulajangertardlugo amtine
sune taimatut ikiuivfigssat pigineKå-
sassut. ikiuivfit ingmikut sujulerssui-
ssoKartineKartarput tåukunungalo
amtsrådit byråditdlo ilaussortaKarti-
neKartarput sordlulo nåparsimavingme
nakorsaunerussoK ilaussortautineKar-
tartoK. taima ikiuiniardlune sutdlivit
ingmikut iliniagaKardlutik piginåu-
ssuseKardluartunik ikiorteKartarput
sordlo nakorsanik, inatsisinik iliniar-
inertånik socialrådgiverinigdlo.
anånanik ikiuissarfit suliarissarta-
gaisa ilagait inuit imgminenmingnut
tungassunik, inuiaKatigissutsimut i-
natsisinutdlo tungassunik ajornartor-
siutigissartagait pivdlugit sujunersui-
ssarneK. arnat — uvigdlit uveKångit-
sutdlo — nårtussut ilitsersorneKartar-
put avdlatutdlo sujunersonneKartar-
dlutik. akeKångitsumik ilauvfigisi-
naussanik kursuseKartitsissoKartarpoK
perKingnigssamut tungassunut iliniar-
titsissutinik sordlo evKiluinermik, nå-
lungiarssungnik pårssinermik, mérKat
nerissagssiuneKartarnerånik il. il. når-
tussut nårtunermik nalåne erniner-
migdlo kingomagut nakorsanit misig-
ssorneKartarnigssåt isumagineKartar-
poK nårtunavérsautitdlo KanoK ator-
neKartarnerat iliniartitsissutigineKar-
tardlune. arnat nårtussut nakorsanit
ikiorneKartariaKalersut ikiorneKartar-
put, nårtunermik nalåne nårtussunut
inigssiane ernerérångamigdlo anåna-
nut inigssianut inigssineKarsinaussar-
dlutik. mérånguit anånamingnit tigu-
mineKarsinåungitsut inigssarsiuneKar-
tarput. arnap ernisimavdlune uni-
nganerane ilaKutai ikiortigssaKartine-
Kartarput erninermigdlo kingomagut
KasuersertariaKarpata åma Kasuerser-
figssaKarnigssånik ikiortardlugit. ar-
nat nårtussut emerdlåtdlo akeKångit-
sumik unugtugagssaKartmeKartarput
nålungiarssuit atissagssåinik, mérKat
atissagssåinik, sinigfingnik barne-
vogninik il. il. pigssaKartitsissoKartar-
poK. pissariaBartitdlugo nårtussut a-
ningaussanik inussutigssåinik dkiuser-
r-------------------------
■ BESKYT DEM —
■ Brug kun
1 I hver pakke indlagt
■ ABIS kondomer.
vejledning på dansk og
grønlandsk.
I Føres i „Handelen“s
■ butikker.
■ Forlang blot 3 stk.
■ grøn eller guld.
med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
-----------------------1
ilingnuf uvgQfigssior- I
navérsårniarlf —
ABISip pfljutai kisisa ■
atortåkit. ■
pértat tamarmik Kav- _
dlunåtut kalåtdlisutdlo |
ilitsersåtitaKarput.
handelip pisiniarfine I
pisiarineKarsinåuput. ■
pisiniarångavit ouåinar- “
tåsautit „nanortalingnik |
pingasunik — ■
Korsungnik imalunit |
sungårtunik". 1
...... J
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr
Det er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
A/S GALLE & JESSEN
Lev. til det kgl. danske hof
neKartarput. arnat uveKångitsut ili-
niagaKamiarnermingne ikiorneKartar-
put armalo atåtagssarsiuinerme taper-
sersorneKartardlutik. Kitornagssarsiui-
nerme anånanut ikiuvfit ikiiitarput.
åmalo suliaisa pingårtut ilagåt påsi-
niartardlugo nårtut pérusutat inatsi-
sit maligdlugit pérsineKarsinaunersut.
taima anånanut ikiuissarfit suliari-
ssartagaisa ilåinarsioraluardlugit ku-
låne taigorneKartut takutipåt suldag-
ssat KanoK inuiaKatigigtut inunerme
pissariaKartigissut institutionit tåuko
suliarissarait. soruname autdlarKautå-
ne suliagssat tamåko tamarmik aut-
dlarnerneKarsinåungitdlat, taimåitor-
dle inuiaKatigingnikut pissutsit nå-
pertordlugit neriutigisavarput insti-
tution tåuna nunavtine atorfigssaKar-
titsineK najorKutaralugo ineriartorti-
neKarumårtoK.
inoKarpoK .nunavtine institutloninik
amerdlavatdlårneraissartunik nauk
nalungikaluardlugo tamåko piingitsor-
neKarsmåungitsut. anånanut ikiui-
ssarfit erKuneKarneragut nunavtine
institutionit amerdleriåsåput, taimåi-
kaluartordle institution tå-una nunav-
tinut tikitdluarKusavdlugo tungavig-
ssaKardluarpoK.
Vi og vort samfund
red.: Knud Hertling
Mødrehj ælpsinstitutionen
Mødrehjælpen yder personlig, social og juridisk bistand. Der er god
grund til at byde denne institution velkommen til Grønland.
Der blev fornylig givet meddelelse)
om, at mødrehjælpsinstitutionerne i[
Danmark har planer om at oprette]
en afdeling i Grønland, og at der
allerede i marts 1964 vil komme en'3'f
kvindelig jurist til Godthåb for at ^
foretage undersøgelser af, på hvilken '
måde institutionens arbejde i Grøn-
land vil kunne organiseres bedst mu-
ligt.
Denne form for socialt arbejde
kendetegner et lands høje standard
inden for socialforsorgen. Nu kan man
just ikke påstå, at dette er tilfældet
i vort land, men at man ved udbyg-
ningen af den sociale forsorg allerede
nu medtager mødrehjælpens arbejds-
En god bog om Grønland
Alle, der er interessere! i de grønlandske problemer, må læse J. Bech
Nygaards bog: Natten er nådig.
En med megen spænding imødeset
bog er udkommet og sendt ud i han-
delen. Martins Forlag har udgivet
forfatteren Jacob Bech Nygaards bog
„Natten er nådig".
Bech Nygaard er efterhånden ikke
nogen ukendt person i Grønland, og
han er så absolut ikke ukendt med
vore problemer heroppe. Det er ikke
første gang, Bech Nygaard har udgi-
vet en bog med et grønlandsk emne.
Flere af A/G’s læsere har uden tvivl
læst „Håbets 0“, der behandler em-
ner omkring Hans Egedes missions-
virksomhed.
Under nedskrivningen af sin bog
„Natten er nådig", kom Bech Ny-
gaard til Grønland, og han bosatte sig
i Fiskenæsset og levede der i nogle
måneder. Den korte tid han tilbragte
der. har han imidlertid anvendt på
en helt anden intens måde end så
mange andre, der tager til Grønland
for kortere eller længere tid. Han
boede hos en grønlandsk familie, han
tog ud med fiskerne og levede således
det liv, der føres på udstedet. I betragt-
ning af, at Bech Nygaard ikke længere
er en årsunge, er det en imponerende
præstation. Det tyder på med hvilken
alvor, forfatteren er gået ind for den
opgave, han selv har sat sig for at
løse.
Jeg tillader mig at citere provst
Holger Balle, som har anmeldt bogen
i en kronik i „Kristeligt Dagblad".
Balle skriver bl. a. følgende: „Det er
en bog, der gør ondt, men også en
bog, der varmer om hjertet. Det er
ikke et propagandaskrift, men en for-
tælling. Men denne skildring rum-
mer i sig en sviende kritik. Det er
ikke en bedrevidende eller nedladende
kritik eller en sentimental romanti-
sering af grønlænderne. Kritikken
kommer fra en mand, der har oplevet!
Grønland og grønlænderne med men-
neskelig og digterisk indfølingsevne
og samhu. Det er en bog der vil kunne
give forståelse for grønlændernes si-
tuation og vil kunne sætte problemer
under debat. Bogens personer redu-
ceres ikke til talerør for forfatterens
ideer. Vi oplever dem som virkelige
mennesker. Vi synes, vi har kendt
gamle Noah og hans familie, hvis
medlemmer får så broget en skæbne.
Skildringen af gamle Noah (bogens
hovedperson) kan på nogle punkter
minde om Marcus Lausesens skildring
af sin far i „Den rige vandring" —
og det er for mig næsten det bedste
der kan siges om en menneskeskil-
dring.
Her er sket det forbavsende og glæ-
delige, at en mand, der har opholdt
sig så forholdsvis kort tid i Grønland,
at han formodentlig ikke kan være
perfekt i det grønlandske sprog (men
som til gengæld har været grønlæn-
derne nær inde på livet), har skrevet
en bog om grønlænderne, der får os
til at sige: Jamen, denne bog, skrevet
af en dansker, er en beskrivelse af
Grønland set indefra, set med grøn-
landske øjne".
Idet jeg gør disse ord i provst Hol-
ger Balles kronik om bogen til mine,
vil jeg anbefale alle, der er interes-
seret i de grønlandske problemer at
anskaffe sig bogen. Samfundsrevseren
Bech Nygaard har på ny skrevet en
virkelig god bog. Vi må håbe, at bo-
gen om ikke alt for længe vil blive
oversat til grønlandsk.
Knud Hertling.
lområde, er blot et tegn på, hvor stor
]en samfundsmæssig betydning, dette
arbejde har. Man kan mene hvad man
vil om velfærdsstaten, men der er
næppe nogen, der for alvor vil be-
nægte den store betydning, som mød-
rehjælpsorganisationens arbejde har
haft i Danmark siden starten i 1939.
Mødrehjælpsinstitutionerne i Dan-
mark er organiseret således, at social-
ministeren bestemmer i hvilke amter
Imødrehjælpsinstitutionerne skal opret-
tes. Repræsentanter for amtsråd og
byråd samt en overlæge ved det sted-
lige sygehus skal være medlemmer af
bestyrelsen. Der knyttes forskellige
specialister til institutionen, såsom læ-
ger, jurister, socialrådgivere m.v.
Mødrehj ælpsinstitutioneme yder
personlig, social og juridisk bistand.
Der gives råd og vejlednig til gravide
kvinder, både gifte og ugifte. Man
afholder gratis kurser af pædogogisk
og sundhedsmæssig art, f. eks. om hy-
giejne, spædbarnets pasning og pleje,
børneernæring o. s. v. Der ydes re-
gelmæssig helbredskontrol under og
efter svangerskabet, gives oplysning
om anvendelse af svangerskabsfore-
byggende metoder. Man sørger for ind-
læggelse og behandling af gravide
kvinder, yder ophold på svangre- el-
ler mødrehj em før og efter fødslen.
Man sørger for anbringelse af spæd-
børn, der ikke kan have ophold hos
moderen. Der ydes hushjælp under
barselsperioden, rekreation efter fød-
sel o. s. v. Før og efter fødselen ydes
der mælkemærker. Man kan få spæd-
børnsudstyr, børnetøj, barneseng, bar-
nevogn m. v. I visse tilfælde kan der
ydes direkte økonomisk hjælp i til-
knytning til graviditet m. v. Der kan
ydes støtte til uddannelse af enlige
mødre, og der ydes bistand ved fader-
skabssager. Mødrehj ælpsinsti tu tioner-
ne er mellemled ved bortadoptioner af
børn. Endelig har de en vigtig opgave
ved undersøgelse af, om betingelserne
foreligger for svangerskabsafbrydel-
ser.
Ovenstående ikke helt udtømmende
opremsning af de opgaver, som mødre-
hjælpsinstitutionerne tager sig af
turde vise, hvor vigtigt et socialt
arbejde, der udføres fra en sådan in-
stitution. Selvfølgelig vil alle de
nævnte arbejdsområder ikke komme
igang med det første, men vi må i det
grønlandske samfunds interesse håbe,
at denne institution vil udvikle sig i
overensstemmelse med det behov, der
er i vort samfund.
Der findes folk, der rynker på næ-
sen af de mange institutioner, vi har
her i Grønland, selvom de inderst
inde ved, man ikke kan undvære disse
institutioner. Ved indførelsen af mød-
rehjælpsinstitutionen forøges antallet
af institutionerne, men der er al god
grund til at byde denne institution
velkommen til Grønland.
nunavtimk atuagkiaK pitsak
kikutdlunit nunavtine pissutsinik soKutigingnigtut atuagan
tåuna atuartarianarpåt
■atuaga« sarKumiuneKarnigssånik
pigssamårnartoK måna sarKumiune-
KarsimavoK niorKutigineKalersimav-
dlunilo atuagkiortuip Jacob Bech Ny-
gaardip atuagkiå „Natten er nådig"
Martin Forlagimit sarKumiuneKarsi-
mavoK.
Bech Nygaardip kinåussusia nunav-
tine inaluneKarungnaersimavoK, åma-
lo inåp .tåussuma nunavtine pissutsit
pigiliusimavai. Bech Nygaard sujor-
natigut nunavtinut tångassunik ag-
dlagaKarsimavoK. Atuagagdliutinik a-
tuartartut ilaisa Kularnångitsumik a-
tuagkiå „Håbets 0“ atuarsimåsavåt
Hans Egedep sulinerata nalåne pisi-
massulerssårtoK.
atuagkiane kingugdleK „Natten er
nådig" .agdlagtitdlugo Bech Nygaard
nunavtinukarsimavoK K’eKertarssuat-
siainilo Kåumatit ardlerdlugit najuga-
Karsimavdlune. taimale sivikitsigiga-
luartumik nunavtinisimanine inug-
pagssuarnit avdlanit sivikitsumik si-
visumigdlumt nunavtinisavdlutik nu-
nasisimassunit avdlaunerungårtumik
pimornerungårtumigdlo atorsimavå.
kalåtdlLne najugaKarsimavoK aulisar-
tut aulisariaKatigissardlugit niuverto-
Karfingmiutdlo inunerat taima ator-
simavdlugo. pingårtumik Bech Ny-
gaardip mana inusugtujungnaersima-
nera emarsautigalugo taima sungiu-
ssilertorsinaunera tupigingitsorneK a-
jornaKaoK. tåssuna taikuneKarsinau-
vok suliagssa« nangmineK tigusima-
ssane KanoK pingårtitsigisimagå.
provst Holger Ballep „Kristeligt
Dagblad“ime atuagkiaK tåuna pivdlu-
go agdlagaKarame OKausisa i-lait issua-
lårusugpåka. ima ilåtigut agdlagpox:
„atuagauvoK ånernartunik misigisitsi-
ssok kisiånile åma atuagauvoK umå-
mik kissagsaissoK. såniniurdlune a-
tuagkiåuingilaK OKalugtuauvordle. o-
Kalugtuardle åma issornartorsiutau-
vok såkortoK. avdlanit nalungineru-
niartutut Kulånitdlo åmut issigingnig-
tutut issornartorsiuingilaK kalåtdlit-
dlo inunerat 'kivdlisimåmartungor-
dlugo nuånersagkatut agdlauserinago.
issomartorsiuineK angumit Kalåtdlit-
nunånik kalåtdlinigdlo inugpasigsutut
taigdliortututdlo misigissaKarneK tu-
ngavigalugo påsissaKarsimassumdt
sarKumiuneKarpoK. atuagkåkut ka-
låtdlit KanoK issusiat påsinexarsinau-
vok oKaluserissariaKartutdlo uliarne-
Kardluitik.
atuagkiap inugtai atuagkiortup er-
Karsautainik sarKumiussissugssåinar-
tut inugtaliuneKarsimångitdlat. inug-
tut inuviussutut misigaugut. agdlåme
isumaKalerpugut ilaKutarit ituat Noah
ilaKutailo åssigmgeKissumik atugag-
ssaKalersimassut ilisarisimavdlugit.
atuagkap inugtaisa pingårnerssåta
Noah-p agdlauserineKarnera Marcus
Lauesenip atåtaminik atuagkiamine
„Den rige vandring“Lmik ateKartume
agdlauseringningneraniut erKainarpoK,
taimalo OKarama isumaKarpunga i-
nungmik agdlauseringningneK pitsau-
nerusinåungitsoK.
tupingnartumik nuånersumigdlo pi-
ssoKarsimassumik oKarsinauvugut tå-
ssame angut sivikitsuinarmik Kalåt-
dlit-nunånlsimagame kalåtdlisut OKa-
lugsinåungitsoK (kisiånile kalåtdlinut
Kanivigdlune inusimassoK) kalåtdlit
pivdlugit agdlagsimangmat ima OKar-
tariaxalersitdluta: ilarne atuagkiaK u-
na danskimit agdlagaussoK Kalåtdlit-
nunåt iluanit takuvdlugo agdlagau-
vok, kalåtdlit issait atordlugit agdla-
gauvoK".
provst Holger Ballep taima atuagaK
tåuna pivdlugo agdlagå uvanga OKau-
seriumassavtut ingmat inuit kikut-
dlunit Kalåtdlit-nunavtine pissutsinik
soKutigissaKartut tamaisa kajumig-
sårniarpåka atuagaK tåuna pisiarer-
Kuvdlugo. inuiaKatigissutsimut tunga-
ssunik såkortumik agdlagaKartartøK
Bech Nygaard pitsauvigsumik atuag-
kiorKigsimavøK. neriusaugut atuagaK
sivitsortinago kalåtdlisungortineKaru-
mårtoK.
20