Atuagagdliutit - 09.12.1966, Blaðsíða 23

ci A pn igdlume
oxvxv-xx ningiunut
De sky kvinder ...
— At interessen for politik er sti-
gende hos kvinderne, det er der ingen
tvivl om, siger folketingets formand,
Julius Bomholt til „Politiken". Og de
der er unge i dag, omgås hinanden på
en langt mere fri måde. Jeg tvivler
ikke om, at der venter en stor udvik-
ling, når de kommer til.
I et konsekvent demokrati burde
kvinderne have en langt større andel
i folketingspladserne. Det vil ikke
A/ år fisken er frossen
Dybfrosne fiskefileter er normalt 3-4
timer om at tø op, men her er en hurtig
fremgangsmåde, der giver fint resul-
tat:
Den frosne fiskeblok lægges på et
stykke aluminiumsfolie, drysses med
salt, eventuelt lægges en klat smør
ved, og folien pakkes om fisken. Denne
pakke lægges i en gryde med kogende
vand og koges i 20 minutter.
For dem, der har lejlighed til at
tage den dybfrosne pakke frem 3-4
timer før tilberedningen, gælder det,
at fisken smager bedst og har det
meste af sin saftighed i behold, hvis
den tilberedes lige efter optønings-
tiden er slut.
Når det drejer sig om dybfrosne
fisk, der skal steges, opnås det bed-
ste resultat efter følgende fremgangs-
måde:
Den uoptøede fiskeblok kan, mens
den endnu er frossen, skæres i tykke
skiver på en pålægsmaskine eller med
en ganske almindelig savtakket kniv.
Når kniven dyppes i kogende vand,
går det endnu lettere! Det er bedst
at skære på skråt, da skiverne så bli-
ver mere sammenhængende.
Det gælder dog kun torsk! Disse
fileter vedbliver at være pæne og
sammenhængende, også efter tilbe-
redningen. mens f. eks. rødspætte-
fileter altid vil falde fra hinanden.
Grunden hertil er, at underfileten fra
rødspætten stadig har den lyse skind-
side, hvorimod torskefileterne er helt
afskindede.
VAFLER — EN GAMMEL KAGESORT
Jern-kaker er en av de eldste kakesor-
ter man kjenner til. Den eldste og mest
kjente av disse er vel vaflen. Opprindelig
ble vaffel-jerne laget med plass til en eller
to kaker, jernet med de velkjente hjerte-
formede kaker er av nyere dato. Og i dag
kan man også få kjøpt elektriske, termo-
statregulerte vaffeljern.
Hverdagsvaflerne ble laget med byggmel,
men til gjestebud blev der brukt rømme
(sur fløte) og fint mel. Der ble også laget
hårdere vafler som kunne holde sig en
stund. TU disse ble der hverken brukt
hevingsmiddel eller egg.
De fleste danske som har vært 1 Norge,
har vel også vært på Lillehammer og be-
søkt det vakre og kjente Maihaugen. På
setervollen der serveres to sorter vafler,
matvafler og rømmevafler. Det er bastant
mat som giver mange kalorier for pengene.
Og her skal De få opskriften på dem
begge:
MATVAFLER
ca. 300 gr. byggmel,
ca. 100 gr. hvetemel,
1 ts. salt,
1 liter sur mælk (ymer kan bruges),
'/i ts. natron eller bakepulver.
Bland alt godt sammen og smør jernet,
hvergang De lægger ny dejg i.
RØMMEVAFLER
4 dl sur fløte,
3 dl hvetemel,
2'h dl vann.
Pisk fløten og bland i vann og melk. En
anelse sukker kan tilsættes, hvis De liker
det. Dette giver 10-12 plater vafler. Jernet
skal der kun smøres til den første platen
med dejg. Legg vaflerne på rist, så de biir
sprø.
Nanna Grann-Meyer.
alene være et nederlag for kvinderne,
men også for folketinget som sådan og
for demokratiet, om der blev endnu
færre efter næste valg.
Årsagen-----ja det er vel nok dels
et generationsspørgsmål — kvinderne
er vel nok endnu til en vis grad sky,
ikke vant til og indstillet på at tage
ordet i større forsamlinger. Men der
er ingen tvivl om, at der også må pe-
ges på en vis mandssamfunds rutine.
De fleste faste bestyrelser inden for
såvel erhverv som politik består af
mænd — sådan har det altid været og
jeg tror ikke, der er tale om bevidst
udelukkelse. Det er snarere en bevidst
handling fra mændenes side, når der
slipper en enkelt kvinde ind.
SAGLIG OG KVINDELIG
Om kvinderne for ofte henvises til
de specielle kvindeområder, eller reg-
nes for følelsesbetonede? Det tror jeg
ikke — de der har lyst og evner for
andre felter, spærres ikke ude. Men på
den anden side mener jeg, at kvinder
naturligt har føling med problemerne
på områder som plejehjem, børnefor-
sorg, sociale felter i det hele taget.
Jeg har selv i min socialministertid
arbejdet sammen med en virkeligt
vidende politiker som Edel Saunte, der
samtidig på det følelsesmæssige om-
råde havde en eminent sans for det
væsentlige. Uden hende kunne jeg
slet ikke have gennemført de ting, der
blev nået. Og jeg kan pege på en po-
litiker som fru Grethe Philip, der for-
ener saglighed og analytisk sans med
sand kvindelighed.
Nej. nok har kvindens sind flere nu-
ancer end mandens og nok har vi kvin-
delige politikere, der hovedsagelig føl-
ger en emotionel linie — og det er da
ganske forfriskende. Men vi har så
sandelig også mange med sans for det
intellektuelt mulige.
Men vi lever i en gennemspecialise-
ret tid og færre og færre mennesker
får tid til et samfundsarbejde. Her
belastes begavede kvinder særlig
hårdt, fordi de ved siden af i større
grad end mændene har familiemæs-
sige opgaver at varetage.
Lædermøbler
Møbler med læderbetræk er mere
moderne end nogensinde.
Husholdningsrådet giver her nogle
oplysninger, som kan være til hjælp
ved indkøb og vedligeholdelse af læ-
dermøbler.
Det læder, der bliver brugt til møb-
ler, stammer hovedsagelig fra okse-
huder samt fåre- og gedeskind.
Læderet kan være farvet på to for-
skellige måder. Den ene farvemetode
er en anilinfarvning — også kaldet en
bundfarvning — hvor læderet farves
helt igennem; anilinfarven kan der-
for hverken slides af eller krakelere.
Lyst anilinfarvet skind vil med tiden
blive mørkere på de udsatte steder,
men en sådan patina gør efter de
flestes mening kun læderet smukkere.
Den anden farvemetode er en pig-
mentfarvning — også kaldet dækfarv-
ning — hvor farvelaget lægges oven
på læderet. Pigmentfarven dækker
over eventuelle små ar i huden; pig-
menterne er blandet med et binde
middel og giver en lige som „malet"
overflade, der er mere modstandsdyg-
tig end overfladen på anilinfarvet
læder. Jo tykkere dækfarve desto me-
re robust bliver overfladen, men et
tykt farvelag hindrer læderet i at op-
suge kroppens fugtighed, så det bli-
ver ikke så behageligt at sidde på
som læder med kun et tyndt farvelag
og som anilinfarvet læder.
På samme stykke leeder kan der
være foretaget både en anilinfarv-
ning og en pigmentfarvning, det er
således tit tilfældet med f. eks. sort
læder.
Vedligeholdelse: Anilinfarvet læ-
der skal der helst ikke gøres noget
ved. Eventuelle småpletter skal man
ikke prøve at fjerne, for det kan let
resultere i en skjold, som kan se vær-
re ud end selve pletten. Vil man for-
søge at fjerne en større plet — dog
ikke en fedtplet — gøres dette med
koldt vand, men hele fladen må va-
skes over med vand for at undgå
skjolder.
Det pigmentfarvede læder kan til
daglig tørres af med en tør klud,
og så kan det en gang om året — men
heller ikke oftere — behandles med
lidt ufarvet voks-terpentincreme. Men
det skal gøres forsigtigt, og der skal
kun bruges lidt voks.
Det kan være vanskeligt at skelne
mellem de forskellige læderbetræk.
Derfor er det rimeligt forlangende,
at man ved køb kan få oplysning om,
hvilken type læder det er, og hvor-
dan det skal behandles.
aulisagaK Kerititaugangat
aulisagkat Kerititat akunerit 3—4
augserneKarajugtarput, aunale periau-
seK pilertornarnerussoK kinguneicar-
dluartartordlo:
aulisagaK KerititaK påpiaramut uv-
sigsumut atdleKutagssiamut ilineKå-
saoK taratsunigdlo nåkalagterneKåsav-
dlune imaKalo puniminertalerdlugo,
tauvalo påpiara portuneKåsaoK. portu-
gaK tåuna imermut Kalagtumut igami-
tumut ikineKåsaoK uneKåsavdlunilo
minutit 20 migssiliordlugit.
nerissagssiornigssaK akunernik 3—
4-nik sujorKutdlugo Kerititamik por-
tugkamik sarKumisimassunut oaauti-
gissariaKarpoK aulisagaK mamarner-
paussarpoK ivsinilo åtånerussardlugo
aungniariarpat nerissagssiarigåine.
aulisagkanik Kerititanik sujatsisa-
gåine imaisiordlune ajunginerpauvoK:
aulisagaK KerissoK augserneKångit-
sok sule Kerititdlugo ivssusunik av-
gorneKåsaoK Kagdlersutigssanut av-
gumik imalunit savingmik pilagtu-
taussamik nalinginaussumik. savik i-
mermut Kalagtumut misugtaråine av-
guineK sule ajomånginerulersarpoK.
ajunginerpauvoK Kaperangassumik
avguivdlune kilitat avgulånginerussar-
mata.
tamånale sårugdlinarnut tungavoK.
nerpit taimåitut kussanartujuartarput
ilivitsussardlutigdlo uneKarérnermi-
kut åma kisiåne sordlo oKutat avgu-
lassarput. tamatumunga pissutauvoK
OKutap nerpiata atåtungåne amerau-
ssaK atassarmat sårugdlitdle nerpé a-
meKångivigtardlutik.
MALTØL
K1NGS ALE
EXP0RT D0BBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
nujarigsåumik AMAMI-mik
nutarterniarit
nutsatit ilingnuf tugdluarlusagpaia ingmlkut iliorfigissariaKarpatit
— AMAMI nujarigsaufip — nufsatit umarigsutildlugitdlo nufauti-
savai uvdlut tamaisa. nutsatit icivdlarigdlutik Kitugdlutigdlo uvdloK
nåvdlugo atasåput ipitsussusermik malungnauteKardlutik.
åma misileriaruk AMAMI Kullssut!
amami
nutsangnut rusartagssak
c. -.. . o..................
arnat igtortut. . .
— nålagkersugaunermut arnat so-
Kutigingningnerata agdliartornera ku-
larutigssåungivigpoK, taima OKarpoK
inatsissartut sujuligtaissuat Julius
Bomholt avisimut Politiken-imut. uv-
dlumikutdlo inusugtussut Kanganit
nangassuteKånginerujugssuvdlutik uv-
dlumikut akulerusimassarput. Kulari-
ngilara pisinaulerpata angnertumik
ineriartorneKarumårtoK.
demokrati-me encortumik ingerdla-
tineKartume arnat månåkornit amer-
dlanerussut inatsissartune ilaussor-
taussariaKaraluarput. Kinersinigssap
tugdliup kingorna arnat ilaussortat i-
kingnerulisagpata tamåna arnanut a-
jorssarneruinarane, amale inatsissar-
tunut demokrati-mutdlo ajorssarneru-
VOK.
pissutaussordle sunauva? — kinguå-
rissutsimut tu lgåssuteKarunaraluar-
poK — kisiåne i irnat sule igtorpatdlå-
runarput, åmalo katerssorsimassune
angnertune OKauseKarnigssamut su-
ngiusimangningnatik OKauseKamig-
ssamigdlo piarérsimassaratik. Kular-
nauteKångilardle angutit sungiusima-
ssaKarnerat åma ilåtigut tamatumu-
nga pissutaussortaoK. nålagkersuiner-
me inussutigssarsiutinilo aulajanger-
simassumik sujulerssuissussut amer-
dlanerssait angutaugajugput — tai-
måituåinarsimavoK isumaKarpungalo
tamatumuna minitsiniarneKångikalu-
artoK. arnat atausiåkåt ilaussortaule-
rångata tamåna angutit tungånit ilu-
arsartussinertut OKautigissariaKame-
ruvoK.
pei'Kigsartumik
arnarpalugtumigdlo
arnat inersuneKartånginerdlutik ar-
nat ingmikut suliagssaKarfinut ima-
lunit misigkarigpatdlårtutut nautsor-
ssuneKartånginerdlutik? taimåisorinå-
ngilaK — kikutdlunit sulaigssaKar-
fingnut avdlanut piumåssuseKardlu-
tigdlo piginåussusigdlit isitsailiorne-
KarneK ajorput. igdluatungåtigutdle i-
sumaKarpunga arnat pissusigssami-
sårtumik ajornartorsiutinut agtumå-
ssuteKarnerussut, sordlo paondngnig-
tarfingnut, mérKanik isumagingning-
nermut, ikiuissarnermutdlo tungassu-
nut tamanut.
uvanga nangmineK socialministeriu-
nerma nalåne suleKatigisimavara po-
litikere pikorigsorssuaK Edel Saunte,
suliagssaKarfingnut misigissutsimut
tungassutigutaoK pingårtussunut sia-
nigissaKardluinartoK. tåuna peKatigi-
simångikuvko angusimassat anguna-
viarsimångikaluarpåka. tikuarsinau-
varåtaoK politikere sordlo Grethe
Philip perKigsårdluarsinauneK påsisi-
massaKardluarnerdlo amarpalungner-
mik ilumortumik ilaKartingmagit.
arnap isumåta avdlångorautigisi-
naussai angutip isumåta avdlångorau-
tigisinaussåinik amerdlaneruput, ar-
nanik politikereKaraluarpugut misi-
gissutsimut tungassunik maligtaring-
ningnerussunik — tamånalume aju-
ngitdluinarpoK, kisiåne åma amerdla-
Kaut silagssuårigsårfigissariaKagkanut
påsisimangnigdluartut.
kisiåne ukiut inuvfigissavut ingmi-
kut pikorigsarfigissagssanik iliniaga-
Karfigåvut, inuiaKatigingnilo sulinig-
ssamut pivfigssagdlit ikiliartuinarput.
tamatumane arnat silagssuårigsut o-
Kimaitsorujugssuarmik nanertugåu-
put, tåssa sulinermik saniatigut na-
magsiniagagssanik ilaKutaringnermut
tungassunik angutit namagsiniagag-
ssåinik angnerussunik isumagissag-
ssaKartarmata.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
HOLGER DIK JENSEN
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaerKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit
MODEL 694
arnap
tulujua
40—42 ama 44-nik angissusilik
atortugssai: EDELWEISS
nuerssautit kåvlnartut nr. 3
nuerssautérsat nr. 2 'li åma 3
imalQnSt amlnerulfirtut silingnerulårtut-
dlOnit sukangåssusigsså maligdlugo.
angissusermut ..................
nuerssagagssaK atugagssaK ..................
agdlagssanut .................
nuerssåumik kåvinartumik nr. 3-mik ...................
autdlartitsigit. tauva 4 cm-imik manigsuinarmik nuer-
ssaeriardlutit atautstmik ilungmukåmik kaujatdlariar-
dlugo åma mardluk silåmuinårdlugit. tauva åssilissag-
ssaa I åssilivdlugo agdlalersulisaoK tåunalo inerpat
manigsuinarmik nangitdlugo ...........................
takissuseKalerneranut. igdlugtut unigssånut Kulit nå-
titartumut noriardlugit unigtikatdlauk.
taligssai:
nuerssautérKanik nr. 2 ’/s-inik 56-inik autdlartitse-
riardlutit 5 cm Koruårtumik (silåmut 1, ilungmut 1)
nuerssariardlugit nuerssautit nr. 3-nut taorseriardlugit
manigsuinarmik nangiguk, nuerssåume sujugdlerme
akugtOKatigingnik 16-inik ilaortoriardlugo. silåmuinaK
2-nik kaujatdlarérpat åssilissagssaK I åssilivdlugo ag-
dlalersoriardlugo manigsuinarmik nangisaoK uniata
nalåne nuerssautit 7-igssåne 2-nik ilassardlugo 104-
ngornerånut. taligssaK ................................
takissusenalerpat — takissuseriumassaK tikigpago —
ilaortornerata nalåne Kulit nåtitartumut noriardlugit,
igdlua åssinganik nuerssaruk.
katiternigsså t
taligssai timitånut nuerssåumut kåvinartumut iku-
tikit mardlungnigdlo silåmuinaK kaujatdlagdlugo. tau-
va katmere tamaisa ima ilångartilisaoK: mardluk Ki-
periardlugit atautsikut, mardluk silåmuinaK mardlug-
dlo atautsikut, Kilariarnerit .........................
ingomerånut. tauva pukusua ima portuningortisaoK:
såvanttut 16-it nåtitartumut nukit uteKåtårdlugulo
nuerssalerdlugo tåuko nutat sujugdlermik 6-inik tnor-
dlugit, tugdliane 12-inik, tauva 18-inik åmalo 24-nik.
putOKånginiåsangmat KilariarneK sujugdleK sukanga-
ssumik nuerssartåsaoK. ilångartemera nanglnåsaoK,
tauva Kilariarnerit tamaisa nuerssanrilisåput ilångar-
tertuardlugulo ........................................
ngomerånut, tauva tunuane sipinigssånut Keraatigut
averiardlugo uteKåtårdlugo nangisaoK. åssilissagssaK II
åssilivdlugo agdlalersoruk inerpatdlo 2 ’/i cm manigsui-
narmik nuerssardlugo. tauva nuerssaut atauseK ilung-
moriardlugo åma 2 '/t cm manigsuinarmik nuerssar-
Keriardlugo Kasungassumik inårdlugo.
katiternigsså:
naKitdluariardlugo atå nuilålo ilungmut peKeriardlu-
git merssukit. unilo merssordlugit sigtartulerdlugo.
40 42 44-mut
400 400 450 g
50 50 50 g
252 264 276-inik
41 42 43 cm-
43 45 47 cm-
132 144 156
90 96 102-
åssilissagssaK II
åssilissagssaK I
tungavla ■= tungujortoK tårtoK.
X = KanortOK.
23